Formandsopgør i Siumut: Sprængfarlig uenighed om uran er genoplivet

Mens Erik Jensen værner om koalitions nej til uran, vil hverken Aki-Matilda Høegh-Dam eller Kim Kielsen afvise, at Kuannersuit-projektet kan blive genåbnet.
Kim Kielsen vil genvinde sin formandspost i Siumut, som han mistede til Erik Jensen i 2020. Aki-Matilda Høegh-Dam mener derimod, at partiet trænger til fornyelse. Derfor vil hun være formand. Foto © : KNR/Johansinnguaq Olsen
16. juli 2023 09:06

Det er kun lidt mere end to år siden, at Erik Jensen væltede Kim Kielsen af pinden og overtog formandsposten i Siumut.

Men allerede på landsmødet 28-30. juli skal de delegerede i Siumut igen tage stilling til, hvem der skal være partiets formand. Flere kandidater har nemlig valgt at udfordre Erik Jensen.

Udfordrerne er Erik Jensens konkurrent fra 2020, Kim Kielsen, og Aki-Matilda Høegh-Dam, der i dag sidder i Folketinget for Siumut.

Vil vi gerne kende kandidaternes holdning til fire vigtige emner i den politiske debat herhjemme. Derfor har vi stillet dem et konkret spørgsmål inden for følgende emner: Sundhed, fiskeri, selvstændighed og råstoffer.

I den her artikel fokuserer vi på kandidaternes holdning til Kuannersuit-projektet og antallet af fødesteder i Grønland.

Sådan har vi gjort

For at blive klogere på formandskandidaternes holdninger, har KNR bedt dem svare på fire udvalgte spørgsmål, som berør nogle af landets vigtigste temaer: sundhed, fiskeri, selvstændighed og råstoffer.


Uenighed om Kuannersuit kan blive en udfordring for koalitionen

Under det seneste valg til Inatsisartut var spørgsmålet om mineprojektet i Kuannersuit det helt store emne, som kom til at gennemstråle hele valgkampen.

Dengang var der stor uro i Siumut, da partiet var internt splittet i spørgsmålet.

Før valgdagen skar Erik Jensen dog igennem og slog fast, at partiet vil støtte råstofudvindingen i Kuannersuit, hvis det vel at mærke lever op til råstofloven og ikke har alvorlige negative konsekvenser for mennesker og miljøet.

Det er dog et spørgsmål, som stadig står ubesvaret. IA-Naleraq-koalitionen vedtog i 2021 et forbud mod udvinding og efterforskning af uran i den grønlandske undergrund.

En beslutning, som Siumut valgte at acceptere, da de erstatterede Naleraq som IA's koalitionspartner.

Derfor er der lige nu ro om Kuannersiut. Men det kan ændre sig i tilfælde af et formandsskifte i Siumut.

For både Aki-Matilda Høegh-Dam og Kim Kielsen mener nemlig, at man bør få klarlagt fordele og ulemper ved Kuannersuit-projektet, før politikerne bare afviser det. Det kan dog kun ske, hvis nultolerancen mod uranudvinding bliver ophævet - noget der med sandsynlighed vil skabe splittelser i IA-Siumut-koalitionen.

Hvad er din holdning til Kuannersuit-projektet? Skal det gennemføres, hvis det ikke har negative konsekvenser for borgerne og miljøet?

Erik Jensen: Ved sidste valg til Inatsisartut har befolkningen givet klart udtryk for, at de ikke ønsker, at Kuannersuit-projektet skal fortsættes. Det tager vi til efterretning i Siumut. Et flertal i Inatsisartut har besluttet, at projektet skal stoppes. Det respekterer vi også i koalitionen.

Aki-Matilda Høegh-Dam: Skal vi sige nej, hvis projektet slet ikke skaber problemer? Det bliver der ikke tale om. Det vil ikke være klogt at træffe en beslutning uden først at sikre sig, at projektet vitterligt bliver til et gode for samfundet og ikke ødelægger vores natur.

Kim Kielsen: Hvis det efter forskernes vurdering kan brydes sundhedsmæssigt, samfundssmæssigt og miljømæsssigt forsvarligt, skal det (uran red.) brydes som alt andet råstof.

 

Modstanden mod Kuannersuit-projektet er stor i Sydgrønland, hvor minen ligger. Særligt folk i Narsaq frygter, at det vil gøre det umuligt at bo i byen. Til KNR siger Kim Kielsen, at der bør afholdes en folkeafstemning om projektets fremtid. Foto © : KNR

Kvinder skal kunne føde i hele Grønland

I maj kom Sundhedskommissionen med sin betænkning, hvor det foreslås, at antallet af fødesteder skal reduceres fra fem til to. Forslaget blev lavet for at imødegå manglen på kvalificeret personale, som har ført til, at fødestedet i Qaqortoq blev lukket midlertidigt i de sidste måneder af 2022.

Hvor mange fødesteder mener du, der skal være i Grønland?

Erik Jensen: Antallet af fødesteder er et vigtigt emne, som vi skal debattere. I Siumut er vi bekymrede for, at gravide kvinder i fremtiden vil blive sendt ud af Grønland for at føde. For at det ikke skal ske, vil vi arbejde for, at der er fødesteder i de fleste byer. Man kommer ikke til at se, at Siumut vil arbejde for færre fødesteder.

Aki-Matilda Høegh-Dam: Efter min mening er det ikke godt, hvis der kun er to fødesteder i Grønland. Det kan ikke accepteres, at kvinder skal rejse alene og forlade de nærmeste for at føde, og at der i nogen tilfælde kan gå op mod to uger, før de kan komme hjem. Centraliseringen af fødestederne har ingen fordele.

Heller ikke Kim Kielsen mener, at der skal skæres ned på antallet af fødesteder. I stedet bør man gøre det mere attraktivt at være ansat i sundhedsvæsenet.

Kim Kielsen: Vi må højne uddannelsesniveauet og gøre Grønland attraktiv for højtuddannede. Vi må for eksempel sørge for, at lægestuderende ønsker at vende tilbage til Grønland, og at de har gode vilkår.

  • Da der i 2020 var kampvalg om formandsposten i Siumut, var der også tre kandidater.
  • Dengang røg Vivian Motzfeldt ud under første afstemning. I anden afstemningsrunde faldt valget på Erik Jensen, der fik med 39 stemmer mod Kim Kielsens 32 stemmer.
  • I morgen kan du læse, hvordan Erik Jensen og Aki-Matilda Høegh-Dam forholder sig til fiskeriet og Grønlands selvstændighed.