Turismen er støt stigende i Barentsregionen

Samarbejde mellem arktiske destinationer har på få år øget turismen i det nordlige Norge, Sverige, Finland og Rusland
Nordnorge_turisme
Foto © : Helle Nørrelund Sørensen
09. februar 2015 12:46

KIRKENES: Det går godt for turismen i Barentsregionen. Siden 2010 er den samlede turisme i regionen, som består af det nordlige Norge, Sverige, FInland og nordvestlige Rusland, steget støt. 

 

Særligt i Nordnorge, som omsætter mest inden for turisme af de fire lande i regionen, går det fremad. I Finmarken, som er den nordligste region af Norge, havde man i 2013 542.000 turistovernatninger - en stigning på 10 procent på to år. I dag arbejder omkring 200.000 nordmænd i Barentsområdet direkte eller inddirekte med turisme. 

Læs også Nordnorge gør det, som Grønland drømmer om

Færre hotelværelser står tomme

Det sker, efter at Nordnorge ellers tidligere led af arbejdsløshed på grund af korte turistsæsoner, fortæller direktøren for organisationen Nordnorges Reiseliv A/S, Arne Trengereid, til KNR:

- Vi har jo traditionelt været attraktiv om sommeren som turistdestination, men for at få bedre indtjening i rejsebranchen, vidste vi, at vi måtte blive attraktive hos arbejdstagere ved at tilbyde helårsarbejdspladser. Og så måtte vi også få turismen op i vinterhalvåret.

Sæson-hjælp og lande-hop
Og det er lykkedes. I dag får Norge, som tidligere var kendt for sin sommerturisme, fx hjælp til at udvikle sine vintertilbud af Finland, der traditionelt har flest turister om vinteren - og omvendt.

 

Læs også Færre krydstogtsturister besøger Grønland

Samtidig er landene gået sammen om at tilbyde og markedsføre lande-hop-turer, hvor turister eksempelvis kan fange kongekrabber i Nordnorge og bo hos en samisk familie i Finland på én tur.

 

- Selv om vi er konkurrenter, ved vi, at det internationale marked bliver mere tiltrukket af nord-området, hvis de kan besøge to lande i stedet for bare ét land alene. Vi supplerer hinanden og gør hele Nordkalotten-regionen stærkere i den internationale markedsføring, siger Arne Tregereid.

Læs også Færre hotelværelser står tomme

Og så har man indgået aftaler med flyselskaber i de fire lande i Barentsregionen om at sikre flyruter i minimum fem år ad gangen. Det betyder, at rejsebranchen kan lave langsigtet markedsføring med stabile, lave priser på transport. 

For turisterne kræver billige priser på transport og opholdet, men betaler gerne meget for de arktiske oplevelser:

- Flybilletten skal gerne være rimelig. Det samme med overnatningen, som ikke skal være for dyr. Men når det gælder selve oplevelsen, der skal berige dig som menneske - da hænger pengene løse i tegnebogen, siger Arne Trengereid.