Bygdefolk vil begrænse antallet af krydstogtgæster
Turismen er udset til at være en af de økonomiske søjler, som i fremtiden skal bære den grønlandske økonomi. Derfor er der bred enighed om, at der skal flere turister til Grønland, og at de mange besøgende skal være til gavn for hele landet.
Det gælder også bygderne.
Men hvad mener de, som bor og lever i de små samfund egentlig om at få besøg af krydstogtskibe?
Det spørgsmål har KNR stillet til fire indbyggere i fire forskellige bygder – Ilimanaq, Saqqaq, Kapisillit og Qassiarsuk.
Selvom der er store geografiske afstande mellem bygderne, lyder deres budskab faktisk ens.
Skibene må ikke være for store, og de lokale skal inddrages.
Regine Johansen Villadsen, der er skolelærer i Ilimanaq ved Ilulissat, siger det sådan her:
- Det skal være en god oplevelse for lokale og besøgende, når der kommer et krydstogtskib. Det er det ikke, når skibene bliver for store. Derfor vil det være godt, hvis bygderne kan stille krav til, hvilke skibe der kommer på besøg.
Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter naalakkersuisut tidligere i år kom med et udkast til en ny turismelov, som netop åbner op for, at det skal være muligt at regulere krydstogtskibenes færden i Grønland.
En af de ting, som potentielt kan reguleres, er skibenes adgang til bygderne. Som det er i dag, har de lokale nemlig intet at skulle have sagt, hvis et krydstogtskib planlægger at lægge vejen forbi.
Bygden oversvømmes af mennesker
Ingen af dem, KNR har talt med, er imod at få besøg af krydstogtsturister. De mener dog alle, at det vil være godt, hvis bygderne kan få medindflydelse på, hvor store skibe der må anløb deres bygd.
En af dem er Angutimmarik Hansen, der er fåreholder og bygdebestyrelsesmedlem for Siumut i Kapisillit i Nuuk fjord.
- Jeg ønsker ikke, de helt store krydstogtskibe anløber vores bygd. Det er alt for stressende, siger han.
Samme holdning finder man i Ilimanaq, Saqqaq nord for Ililissat og Qassiarsuk, som ligger ved Narsarsuaq. Det er nemlig alt for kaotisk, når flere hundrede gæster pludselig strømmer i land i en lille bygd.
- Det er ikke godt, når der kommer alt for mange, som bare går formålsløst rundt i bygden og kigger ind ad vinduerne, siger Regine Johansen Villadsen fra Ilimanaq.
Lokale skal inddrages
Skal det give mening at få besøg af krydstogtskibene, skal skibene have en størrelse, som bygdebeboerne kan håndtere. Som det er nu, ”vandrer de bare rundt i bygden og sejler tilbage til krydstogtskibene bagefter” siger Adolf Jensen, kateket i Saqqaq.
Samtidig vil det være godt, hvis bygderne bliver varslet om skibenes ankomst i god tid. På den måde kan de nemlig nå at forberede sig på besøget og give de nysgerrige turister en varm velkomst.
- Førhen var der arrangeret kaffemik, hvor turisterne betalte et mindre beløb. Det vil være godt, hvis det kan arrangeres igen, siger Adolf Jensen.
Sammen ønske kommer fra Kapisillit.
- Når de mellemstore og mindre krydstogtskibe melder deres ankomst, vil bygdebeboerne forberede de ting, de kan handle med. Tidligere inviterede bygdebefolkningen også krydstogtturisterne til kaffemik, siger Angutimmarik Hansen.
Det kan være en win-win
Det kan godt lade sig gøre at lave et frugtbart samarbejde mellem krydstogtskibene og de lokale bygdebeboere. Det er Ellen K. Frederiksen fra Qassiarsuk et eksempel på.
Hun har i flere år arbejdet med turister og i de seneste par år haft et godt samarbejde med nogle mindre krydstogtskibe med omkring 200 gæster ombord. Her har Ellen K. Frederiksen og andre i bygden inviteret til kaffemik, hvor de giver turisterne et indblik i livet i en sydgrønlandsk bygd, hvor fårehold spiller en vigtig rolle.
- Det er rigtig godt, når vi kan give dem en oplevelse, hvor de kan møde os lokale, siger Ellen K. Frederiksen.
Det er hendes erfaring, at det fungerer bedst med krydstogtbesøg, når skibene er små. Er skibene for store, kan det med Ellen K. Frederiksens ord godt virke som et "samlebånd", fordi tidsplanen er meget stram. Gæsterne når kun lige i land og ser bygdens seværdigheder, før de må skynde sig afsted igen.
Hun mener som Angutimmarik Hansen i Kapisillit, Regine Johansen Villadsen fra Ilimanaq og Adolf Jensen i Saqqaq, at det er helt afgørende, at de lokale får noget ud af krydstogtsgæsternes besøg, før det bliver et godt og meningsfuldt samarbejde.
- Jeg foretrækker, at gæsterne når at møde de lokale, så vi også får noget ud af det og kan tjene lidt på at sælge vores håndværk til turisterne, siger Ellen K. Frederiksen.
