Det er næsten et år siden, at nye forældretests i anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark oprindeligt skulle have været klar.

Men der er fortsat lange udsigter til, at nye tests ser dagens lys.

De omdiskuterede tests, der går under navnet forældrekompetenceundersøgelser, har været på dagsordenen i de senere år.

Testene bliver blandt andet brugt i anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark. Og det har mødt massiv kritik fra flere organisationer. Heriblandt Institut for Menneskerettigheder, der opfordrede danske kommuner til at stoppe brugen af testene.

Forældretesten er nemlig udviklet ud fra vestlige normer. Og det kan føre til misforståelser og fordomme over for de grønlandske forældre, lød det tidligere i en rapport fra videnscenteret VIVE.

I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt udenfor hjemmet i forhold til børn fra danske familier.

I marts 2023 besluttede den danske regering, at der skulle udvikles nye forældretests, der er tilpasset grønlandsk kultur. Oprindeligt skulle testene have været klar inden udgangen af 2023.

Men i stedet er der nu igangsat en forundersøgelse foretaget af Syddansk Universitet. Den skal til bunds i, hvordan arbejdet med nye tests skal gribes an. Forundersøgelsen skal være færdig inden udgangen af dette år.

Og ifølge professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi Ask Elklit, der står i spidsen for undersøgelsen, kommer det til at tage flere år før, at nye tests vil se dagens lys.

- Det er et kæmpe projekt at udvikle nye tests, hvis det skal laves ordentligt. Og det vil også tage tid og koste en del penge, siger Ask Elklit.

Flere hundrede forældre skal indgå

I mellemtiden er debatten om de omstridte forældretests blusset op på ny.

Lørdag var godt 200 mennesker på gaderne i Nuuk og København for at demonstrere mod brugen af testene. Det sker efter en ny sag, hvor grønlandske Keira Alexandra Kronvold tidligere på måneden fik tvangsfjernet sit barn efter fødslen. Sagen foregik i Thisted Kommune.

Institut for Menneskerettigheder opfordrede i juni måned danske kommuner til at stoppe brugen af testene i anbringelsessager af grønlandske børn. En opfordring, som København og Esbjerg har fulgt.

Og spørger man Ask Elklit, der lige nu undersøger, hvordan testene kan tilpasses grønlandsk kultur, er det meget kritisabelt, at de omstridte tests fortsat bliver brugt på grønlandske forældre.

- De her tests er jo tilpasset og udviklet til en bestemt befolkningsgruppe, som hovedsageligt er amerikansk eller vesteuropæisk. Den er ikke tilpasset den grønlandske befolkning eller andre befolkningsgrupper rundt omkring, siger han.

Ifølge Ask Elklit er der flere eksempler på, at man kan fejlvurdere grønlandske forældre med de nuværende tests.

- Der er billedmateriale, som er meget amerikanske og illustrerer amerikanske middelklasseforhold og forhold i storbyer. Og der er spørgsmål, som lægger op til en mere traditionelt klassisk akademikerviden. Så der er områder af de her tests, som ikke vil være brugbare i en grønlandsk sammenhæng, siger han.

Men fire af testene har potentiale til at blive tilpasset grønlandsk kultur, mener Ask Elklit. Det er to af de såkaldte kognitive tests og to psykologiske tests, der undersøger forældreevner. Det vil kræve, at et hold af grønlandske psykologer og forskere laver et såkaldt indsamlingsarbejde, hvor de rejser rundt i Grønland.

- Vi forestiller os, at der bliver undersøgt 460 forældre med de kognitive tests og 200 forældre med de psykologiske tests. Og så skal der laves samspilsobservationer af forældre, der leger med deres børn, siger Ask Elklit.

Derudover skal der udvikles nyt billedmateriale og nye spørgsmål, der tager udgangspunkt i den grønlandske kultur.

De nye tests skal også er igennem en såkaldt pilotfase, hvor de bliver afprøvet, inden de bliver taget i brug i systemet.

Kræver grønlandske psykologer

I sidste måned var Ask Elklit i Nuuk, hvor han mødtes med 14 grønlandske psykologer, der skulle komme med input til processen.

En af dem var psykolog Naja Lund Kielsen, der er positiv stemt over for udsigten til nye tests.

- Det er spændende. Det har en stor betydning på flere måder, at man gerne vil tilpasse testene til grønlandske familier, siger hun.

Men ligesom Ask Elklit peger hun også på, at det kan tage lang tid at lave kulturtilpassede tests.

Ifølge Naja Lund Kielsen er det nemlig et “kæmpe arbejde”, da Grønland består af flere kulturer og dialekter, der skal tages hensyn til i de nye tests.

Samtidig kan det være svært at finde fagfolk nok til at foretage arbejdet.

- Vi har ikke så mange grønlandske psykologer. Samtidig mangler vi også ressourcer i det kommunale regi i hele landet, som gør det udfordrende. For at det kan lykkedes, har vi behov for, at fagfolk her i landet står sammen om at udvikle det her, siger Naja Lund Kielsen.

Meget bekymrende

Samtidig kritiserer Naja Lund Kielsen også, at de nuværende tests stadig er i brug.

- Det er meget bekymrende. Og selve sproget har en kæmpe betydning. Det er svært at tale om følelser på et andet sprog. Så der er mange barrierer, der gør, at jeg bliver bekymret, siger hun.

Men ifølge Ask Elklit kan der snildt gå tre år eller mere før, at de nye tests er klar.

Ask Elklit, hvad mener du, at man i mellemtiden skal gøre i anbringelsessagerne?

- Det er et rigtig godt spørgsmål. Man står virkelig og mangler nogle redskaber, så jeg håber, at der bliver sat skub i løsningerne.

- Men indtil da må man klare sig uden de her dansksprogede materialer. Og det kan man også, for det er ikke testene, der afgør, om et barn anbringes. Man observerer samspil mellem børnene og forældrene, undersøger børnene separat og bruger andre oplysninger til at lave den vurdering. Så testene er ligesom det femte ben i en større undersøgelse, siger han.

Men kan der være mulighed for, at børn bliver uretmæssigt fjernet fra deres forældre i den periode, hvor der udvikles nye tests?

- Det tror jeg ikke. Men muligheden er der selvfølgelig. Det afhænger af, om psykologen eller socialrådgiveren arbejder, som de skal med at lave brede vurderinger. For det er ikke sådan, at den afgørelse alene afhænger af testene, siger Ask Elklit.

Den danske regering skal i starten af det nye år beslutte, hvad der videre skal ske i sagen om kulturtilpassede forældretests.