Drop de nuværende psykologiske tests på grønlandske forældre i anbringelsessager.

Så klar er opfordringen i et brev, som Institut for Menneskerettigheder i København har sendt ud til de fem kommuner i Danmark, hvor der bor flest grønlændere; København, Aarhus, Odense, Esbjerg og Aalborg.

"Disse tests er uegnede til vurderingen af forældrekompetencerne hos forældre af grønlandsk oprindelse, og kommunerne bør straks ophøre med denne praksis," står der i brevet, som KNR har set.

- De her test er sådan set udmærket som udgangspunkt, når man skal teste forældrekompetencer, siger Tine Birkelund Thomsen, juridisk projektchef ved Institut for Menneskerettigheder til KNR.

Men ikke når det gælder forældre, der kommer fra en kultur uden for Vesten, påpeger hun.

- Når man så bruger dem på nogle forældre, som har for eksempel grønlandsk baggrund - altså en ikke-vestlig baggrund - er de ikke tilpasset. Det betyder, at resultaterne simpelthen bliver misvisende.

De psykologiske tests er en del af en større undersøgelse af forholdene omkring et barn, hvis kommunen overvejer at anbringe barnet uden for hjemmet.

Og grønlandske forældre skal stadig testes. Men sagsbehandlerne bør være mere opmærksomme på, hvor forældrene kommer fra. 

- Der kan være nogle kulturforskelle, som har stor betydning, når man skal vurdere et menneskes kognitive evne - evner til at drage omsorg for barnet. Og at man også er opmærksom på, at der kan være nogle sproglige barriere, og at tolkning derfor kan være nødvendigt, siger Tine Birkelund Thomsen.

Institut: Brug en psykolog med kendskab til Grønland

I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt uden for hjemmet i forhold til børn fra danske familier.

Efter kritik af testene, særligt i forhold til forældre med grønlandsk baggrund, besluttede et flertal i Folketinget i 2023 at afsætte penge til at lave nye psykologtest, som skal tage højde for grønlandsk kultur og sprog. 

Hvornår de er færdige, er dog stadig uvist. 

Men ind til de ligger klar, har sagsbehandlerne i danske kommuner andre muligheder, siger Tine Birkelund Thomsen og henviser til Socialstyrelsens retningslinjer om anbringelsessager.

- Det er ikke et krav, at man anvender de her test, når man skal undersøge kompetencerne hos forældre. Det kan man også gøre på anden vis, så længe man sikrer sig, at man anvender en autoriseret psykolog til at foretage undersøgelsen.

I stedet kan kommunerne vælge at lade en psykolog med kendskab til grønlandsk kultur og sprog vurderer voksnes evner som forældre.

Flere rapporter kritiserer testene

Balladen om de udskældte test er blandt andet kommet efter en rapport fra videnscentret VIVE fra 2022. Den peger på, at sagsbehandlere i danske kommuner mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at det kan medfører misforståelser og fordomme. 

Også foreningen Mentor Immannuel har peget på sager, hvor foreningen mener, at danske kommuner fejlagtigt har fjernet børn, fordi kommunen har misforstået forhold i hjemmet.

Og så har ikke mindst FN’s særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder, José Tzay, efter et 10 dages besøg i Danmark og Grønland sidste år påpeget, at der sker brud på forældrene og børnenes rettigheder i anbringelsessager i Danmark.

- Forældretestene er på et sprog, som inuitmødre ikke nødvendigvis forstår, og de er ofte tvunget til at underskrive dokumenter uden at forstå indholdet, sagde han i 2023 til KNR.