Demonstranter på gaden for børnene: "Det kunne ligeså godt have været mine egne børn, der blev taget"

Demonstranter i Nuuk og København var lørdag på gaden i protest mod danske kommuners brug af udskældte tests i anbringelsessager.
Demonstranterne havde lagt bamser til ære for børnene, der er blevet tvangsfjernet fra deres forældre. Foto © : KNR / Rasmus Mads Olsvig
11. november 2024 15:05

Der var bannere, sang, gråd og vrede, da godt 100 mennesker i Nuuk og det samme antal personer i København lørdag gik på gaden i protest.

De demonstrerede imod de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser. Testene er nogle meget omdiskuterede forældretests, som bliver brugt i Danmark i sager om tvangsfjernelse af børn, hvor forældrene er grønlandske.

- Det er svært at acceptere, at forældre både i Danmark og her i landet, får fjernet deres børn. Især nu her, hvor en mor har fået fjernet sit barn lige fra fødslen. Det er simpelthen hjerteskærende, lød det fra Aka Hansen, der var en af arrangørerne bag demonstrationen i Nuuk.

Aka Hansen var en af arrangørerne bag demonstrationen i Nuuk. Foto © : KNR / Rasmus Mads Olsvig

I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt udenfor hjemmet i forhold til børn fra danske familier.

Problemet med forældretesten er, at den er udviklet ud fra vestlige normer og traditioner. Og det kan føre til misforståelser og fordomme over for de grønlandske forældre, lød det tidligere i en rapport fra videnscentret VIVE.

Og i juni i år sendte Institut for Menneskerettigheder i Danmark en opfordring afsted til de fem kommuner i Danmark, hvor der bor flest grønlændere – det er København, Aarhus, Odense, Esbjerg og Aalborg. ”Drop forældretesten”, var den klare besked. Organisationen mener nemlig, at undersøgelserne er diskriminerende, fordi de ikke afspejler mimik og ansigtsudtryk.

Siden har Esbjerg Kommune og Københavns Kommune droppet dem.

Penge til nye forældretest i sager om anbringelser

Regeringen har afsat 7,8 millioner kroner over tre år til, at der bliver lavet nye forældretest og vejledning i sager om mulige anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark.

Pengene skal gå til at ændre psykologiske tests af forældre, så de bliver på grønlandsk og tager hensyn til grønlandsk sprog og kultur. Testene bliver brugt som led i de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser i sager om anbringelser af børn.

Der skal laves materiale på grønlandsk om grønlandske borgeres rettigheder og forpligtigelser inden for det danske socialsystem.

Derudover skal foreningen Grønlandske Børn være med til at vejlede danske kommuner i den generelle sagsbehandling af udsatte, grønlandske familier og blandt andet tilbyde kommunerne opkvalificering af danske sagsbehandlere.

I 2025 skal Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, lave en opsamling på, hvordan rådgivningen til de danske kommuner er gået.

Pengene fordeler sig sådan:

4,1 mio. kr. i 2023
1,6 mio. kr. i 2024
2,1 mio. kr. i 2025
 

Der er ellers lavet en politisk aftale om nye tests i anbringelsessager om grønlandske børn i Danmark. Det skete i marts sidste år efter forhandlinger i Folketinget, hvor både IA’s Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut krævede, at der blev sat nye tests i værk. De skulle have været klar for et år siden – men sådan gik det ikke, og de gamle udskældte tests bliver stadig brugt.

Senest har en sag fra Thisted været i flere medier. En kvinde på 38 år fik tidligere på måneden tvangsfjernet sit barn ved fødslen.

Hjerteskærende

Og det er en sag, der har skabt stærke følelser.

En af de demonstrerende på gaden i København var  Liyah Nielsen, der kender den pågældende mor.

- Jeg bliver meget rørt nu. Jeg er dukket op, fordi jeg vil kæmpe hendes sag. Og jeg kæmper også for børnene. Det kunne ligeså godt have været mine egne børn, der blev taget. Så det er en meget vigtig sag for mig, og to af mine børn er med i dag for at repræsentere og kæmpe for vores folk, siger hun.

Liyah Nielsen var mødt op til demonstrationen med sine to børn. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Frygten for at få tvangsfjernet sine børn som grønlandsk forælder i Danmark er ikke uberettiget, mener Laila Berthelsen, der var arrangør bag demonstrationen i København.

Hun er bestyrelsesformand for MAPI, som har været involveret i en række socialsager. Og ifølge hende er der ofte fejlfortolkninger og falske grundlag at spore i anbringelsessagerne.

- De her forældrekompetenceundersøgelser er jo ikke tilpasset til vores kulturelle baggrund. Hvis vi eksempelvis ikke taler flydende dansk, bliver vi hurtigt vurderet til at være lavt intelligente. Man bliver hurtigt vurderet til at være anderledes og mangle forældreevner, siger Laila Berthelsen.

Skuespilleren Aviana Steinbacher var også at finde blandt de demonstrerende i København. Hun var dukket op med et stort grønlandsk flag og et skilt med budskab til den danske regering. "Stop jeres eksperimenter på børn", stod der.

- Det er mega hjerteskærende, at flere børn bliver taget fra deres mødre, bare fordi mødrene er grønlændere og opfører sig som grønlændere, siger hun.

For Aviana Steinbacher (th.) er det hjerteskærende, at børn bliver taget fra deres forældre. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Må henvende sig til danske politikere

I Nuuk var det en trykket gruppe demonstranter, der stille bevægede sig gennem byen. Stilheden blev indimellem brudt af kampråb fra de fremmødte. 

- Stop FKU-testen, Múte, du er alt for stille. Nu er det nok, blev der råbt.

På de sneklædte trapper foran Inatsisartut lagde folk bamser i alverdens farver til ære for børnene.

- Det er så trist, at et lille uskyldigt barn er taget væk fra sin mor. Det skal stoppes med det samme. Det er diskrimination, lød det fra Mads Mathiessen, der var mødt op til demonstrationen.

Der var flere børn i demonstrationerne i både Nuuk og København. Foto © : KNR / Rasmus Mads Olsvig

Mens der ikke var nogle ansvarshavende politikere at spore foran Christiansborg i København, havde en gruppe politikere samlet sig foran Inatsisartut.

Demokraatis Anna Wangenheim holdt tale til demonstranterne med tårerne strømmende ned af kinderne. Også naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede (IA), sagde nogle ord til de fremmødte. Han mener, at det er "absurd og foruroligende", at de omtalte tests fortsat er i brug.

Og det gav håb, at de grønlandske politikere lyttede til demonstranterne, mente Qupanuk Olsen, der også var en del af demonstrationen.

Nu er vi blevet hørt af naalakkersuisut, inatsisartut og partierne. Jeg håber, det resulterer i, at de henvender sig til de danske politikere for at gøre noget ved problemet. Jeg håber også, at det nyfødte barn, der blev fjernet, vil komme tilbage til sin mor.