Tre ud af fem regioner mangler en ledende regionslæge
Det er ingen hemmelighed, at det grønlandske sundhedsvæsen er presset på personalemangel.
Lige nu mangler hele tre ud af fem sundhedsregioner en ledende regionslæge, der kan varetage de ledelsesmæssige opgaver, som er nødvendige for at skabe en god drift i regionerne.
- De ubesatte ledelsesstillinger øger presset på de resterende ledelser i sundhedsvæsenet, der er nødt til at hjælpe til med øget tilbud om faglig sparring og understøttelse af personalet i regionerne, siger direktør i det grønlandske sundhedsvæsen, Tina Amondsen.
De regioner, der mangler en ledende regionslæge, er:
Region Disko, Region Kujataa og Region Avannaa.
Region Disko har ikke haft en fastansat ledende regionslæge siden juni 2021, men stillingen har været besat af tidsbegrænsede ansættelser. Region Kujataa har ikke haft en ledende regionslæge siden september 2022, og Region Avannaa har ikke haft en ledende regionslæge siden november 2022.
Derudover er stillingen som ledende regionssygeplejerske i Region Avannaa netop blevet ledig.
Går hårdt udover personalet
Ifølge Tina Amondsen lægger sundhedsledelsen et stort arbejde i, at manglen ikke skal gå udover patienternes behandling.
- Der, hvor der mangler personale, hjælper vi patienterne med behandling via telefonen. Det kender vi også fra de mindre sundhedscentre, hvor der i længere perioder ikke er en læge, men hvor der er sygeplejersker og sundhedsassistenter, der kan ringe til en læge.
Kan manglen på ledende regionslæger have en påvirkning på patienterne?
- Det prøver vi så vidt muligt at undgå. Det gør vi ved at ansætte andre læger, selvom der ikke er nogen ledende regionslæge, siger Tina Amondsen.
Dem, der særligt mærker manglen på en ledende regionslæge, er derfor sundhedspersonalet. De bliver ikke kun bliver presset af generel mangel på læger, men de skal nu også skal varetage ledelsesopgaver.
- Vi er nødt til i højere grad at løfte fælles og ikke tænke så regionalt, som vi tidligere har gjort. Vi er nødt til at lave nogle større faglige fællesskaber de steder, hvor det er muligt at rekruttere til, siger Tina Amondsen.
Alligevel er løsningen på lægemanglen ikke ligetil.
Generel lægemangel
Ifølge Tina Amondsen står Norden i en generel mangel på læger. Derfor er løsningen på udfordringen ikke lysende klar for hende.
- Det kan være, at noget kan løses med flere pengene, og det kan være, at noget kan løses ved, at man ser anderledes på opgavevaretagelsen, siger hun.
Da tidligere ledende regionslæge i Region Avanaa, Peter Vedsted, meldte sin afsked i september, sagde han i et interview til KNR, at en målrettet strategi om rekruttering og fastholdelse kan løse personalemanglen i sundhedsvæsenet.
Men han mener ikke, at politikerne er villige nok til at investere den nødvendige mængde penge, som et løft i sundhedsvæsenet kræver.
- Læger vil gerne være et sted, hvor det er spændende at arbejde. Der har politikerne ikke rigtigt investeret så meget i det grønlandske sundhedsvæsen. Det er simpelthen blevet for lav en standard til, at det er spændende arbejde, og så bliver det svært at rekruttere, sagde Peter Vedsted dengang til KNR.
Fælles ansvar
Tina Amondsen er mere tilbageholdende med at fremsætte konkrete behov og krav til politikerne. Hun forholder sig til sin opgave ud fra de rammer, hun får tildelt.
- Politikerne lægger den økonomiske ramme via finansloven, som jeg agerer indenfor. Politikerne og jeg har hver vores hjørne af det store billede, som skal ses på, siger hun.
Men hvad har du brug for, hvis du skal løse problemet?
- Jeg har kort sagt brug for flere læger, siger Tina Amondsen.
Hvem har ansvaret for at løse problemet?
- Ansvaret for driften er sundhedsledelsens ansvar og dermed mit som direktør. Lige nu må jeg erkende, at den her bemandingskrise, som vi er i, og som ikke er unik for Grønland, gør, at vi må løse vores opgaver bedst muligt med de hænder, vi nu engang har, siger Tina Amondsen.
Sundhedskommissionen præsenterer sin længeventede betænkning mandag 22. maj.
Tina Amondsen håber, kommissionen præsenterer nogle anbefalinger til, hvordan driften i sundhedsvæsenet kan gøres bedre fremadrettet.
KNR arbejder på at få en kommentar fra naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed Mimi Karlsen fra Inuit Ataqatigiit.
