Tre tømrerfirmaer fra Nuuk kritiserer GA

Lokale tømrefirmaer i Nuuk er utilfredse med GA - tre af slagsen truer nu med at medle sig ud af Grønlands arbejdsgiverforening. - GA varetager ikke vores interesser, mener Nanoq byg, Tømrefirmaet Hansen og Nuuk byg samstemmende.
12. august 2009 17:16

De føler sig overset i arbejdersgiverorganisationen tilfordel for branchens størrer selskaber, og det er ødelæggende for væksten hos de lokale firmaer, mener Bjarne Høj fra Nuuk byg.

- Vi føler ikke de gør nok for os små firmaer. Vi har flere gang sagt, at de må ændre den måde, hvorpå licitationerne bliver udbudt, men de har meldt tilbage, at det kan de ikke gøre noget ved, siger Bjarne Høj fra Nuuk byg.

Han er sammen med tre branchekolleger utilfreds med den måde Grønlands Arbejdsgiverforening varetager de lokale tømrefirmaers interesser, og nu truer de med at melde sig ud af foreningen. Den manglende interesse fra GA kan nemlig få fatale konsekvenser for de små firmaer forklarer Bjarne Høj.

- Hvis ikke vi kan deltage i de licitationer, så får vi jo ikke noget arbejde, og så må vi fyre vores medarbejdere, forklarer han.

Bjarne Høj mener, at GA har tendens til at vælge de større og ofte udenlandske tømrefirmaer, når store bygningsprojekter skal søsættes. Derfor kræver han nu, at de folkevalgte kommer på banen for at sikrer den lokale arbejdskraft.

- Altså vi skal have fat i politikerne, så de ved lidt om hvad der foregår og hvordan de licitationer de bliver sendt ud. For jeg kan da ikke forestille mig at man er interesseret i at der kommer en masse udefrakommende firmaer som kommer og vinder licitationerne og dermed tager arbejdet fra de lokale firmaer. Siger Bjarne Høj.

GAs direktør Henrik Leth har nu indkladt de tre firmaer til samtale om problemstillingen på mandag.