Opgør: Tre kandidater dyster om titlen som borgmester

I Kommuneqarfik Sermersooq er der lagt op til en valggyser. Efter valget til Inatsisartut er det usikkert, hvem der får magten i borgmesterens hjørnekontor.
Avaaraq S. Olsen (IA) har været borgmester siden 2022 - en rolle hun, efter hendes forgænger, Charlotte Ludvigsen, mistede kommunalbestyrelsens tillid og måtte gå af som borgmester oven på flere skandalesager.
Sidenhen har det været op til Avaaraq Olsen at samle kommunalbestyrelsen og skabe ro, så politikerne rent faktisk kunne begynde at samarbejde igen.

- Der var utrolig meget skænderi. Det var som en krigstid, når vi skulle ind i salen. Det krævede en borgmester, som kunne samle og lytte, fortæller Avaaraq Olsen.
Selvom hun er stolt over, hvad hun har opnået, så har hun to modstandere i kampen om magten: Martha Abelsen fra Siumut og Poul Petersen fra Demokraatit.
Usynlig borgmester
Og det er lykkedes at skabe ro i både kommunalbestyrelsen og i administrationen, fortæller Avaaraq Olsen - men måske lidt for meget.
- Forleden sagde en taxachauffør, at man næsten ikke høre fra os herovre. Så jeg tænker, om der nærmest er kommet for meget ro på. Vi har haft en enig kommunalbestyrelse i to år, og vi har lavet masser af gode tiltag. Men det har ikke været meget i medierne. Måske fordi de mere er interesseret i uenighed.
Begge hendes modkandidater fortæller til KNR, at de er enige i, at der har været et rigtig godt samarbejde på tværs af partierne de sidste par år.

Alligevel mener Martha Abelsen, at Avaaraq Olsen har været for usynlig over for borgerne i kommunen. Det til trods for, at borgerne og erhvervslivet, ifølge borgmesteren, i stigende grad har været involveret i de beslutninger og planer, kommunen har lavet, siden hun kom til magten.
- Det er en anden form for inddragelse, jeg savner, fortæller Martha Abelsen og fortsætter:
- Det er borgmesterens opgave at være mere opsøgende. Vi ved, at bare man indkalder til møde i forsamlingshuset, så kommer der en lille håndfuld, som vi ved, hvem er. Civilsamfundet skal involveres på en anden måde, end vi gør i dag. Vi har brug for en synlig borgmester, og det har vi ikke i dag.
Men ifølge Avaaraq Olsen, så har hun netop rakt ud til samtlige samarbejdspartnere i løbet af hendes år med ansvar for kommunen.
- Der har været rigtig, rigtig meget dialog med hovedstadsstrategien. Vi har inddraget op til 1000 borgere i workshops, hvor vi har samarbejdet med erhvervsfolk, NGO'er, unge, ældre og udlændinge via digitale interviews, fysiske møder og spørgeskemaer.
- Vi har endda forsinket nogle områder for at få mere borgerinddragelse. På hotelområdet havde vi noget oppe fra administrationen, hvor erhvervslivet ikke følte sig hørt. Så sagde vi stop og startede processen forfra.
Ældremassen kommer
Det største spørgsmål for Kommuneqarfik Sermersooq er 'ældremassen', som Avaaraq Olsen kalder det. En stor generation forlader arbejdsmarkedet og går på pension i løbet af de næste fem år.
Derfor skal kommunen tænke i helt nye baner. Ifølge Avaaraq Olsen kræver det en helhedsorienteret indsats med fokus på fastholdelse og opkvalificering af medarbejdere i ældreplejen. Og så skal det være billigere at være ældre.
Hvordan vil du sikre, at ældre bliver i Grønland, når de går på pension?
- Mange i Nuuk har ikke ældre familiemedlemmer tæt på. For os i Grønland er det vigtigt at have ældre tæt på. Vi har allerede gjort tiltag for de ældre, så det er billigere at bo her. Eksempelvis gratis busser, at komme i svømmehallen og have bedre foreningsvilkår, siger borgmesteren.

Men befolkningstallet vil falde i fremtiden. Når flere ældre forlader arbejdsmarkedet, falder skatteindtægterne. Oven i købet giver du gratis adgang til bus, svømmehaller og andet for at sikre et godt ældreliv. Hvordan får du det til at gå op, at kommunen får færre penge, samtidig med at man vil bruge flere penge?
- Der er flere ting i det. Vi skal have flere mennesker i arbejde. Allerede i folkeskolen skal vi gøre dem klar til, at der venter altså et liv med arbejde. Personligt vil jeg elske, hvis vi kan få unge til at arbejde. Jeg var selv 11 år - dengang var reglerne anderledes - da jeg startede med at arbejde i den lokale hal hist og her til arrangementer. Det giver så meget.
- Sidste år vedtog vi en børne- og familiepolitik med fokus på at forebygge anbringelser. Vi kan se, at vi bruger 400 millioner om året på børn og familieområdet. Vi bruger også rigtig mange penge på socialområdet eksempelvis på førtidspensionister. Det handler om at kigge på, hvordan vi bruger de her penge rigtigt.
Vi har relativ lav arbejdsløshed, som er faldet helt vildt de sidste 10 år. Det er positivt. Hvis du så siger til dem, der har kæmpet sig til en førtidspension, at de skal tilbage i arbejde. Er det ikke en svær samtale?
- Vi vil ikke ændre ordningen for nuværende førtidspensionister. Mange er førtidspensionister i dag, fordi de ikke kan klare et otte timers arbejde. Der synes jeg, at vi som kommune har ansvar for at gå forrest for at få flere fleksjobbere i stedet for førtidspensionister, siger Avaaraq Olsen.
Ifølge Martha Abelsen, så er der brug for, at kommunen bygger flere ældreboliger, så man kan bo selv i længere tid, før man får behov for hjælp fra kommunen. Et tiltag, som Avaaraq Olsen også er enig i.
Borgmesteren lyder til at være helt med på den idé. Oplever i en modstand eller et tiltag, hvor der ikke er stor samarbejdsvillighed?
- Som jeg startede med, så ved jeg, der har været en stor samarbejdsvillighed i særligt den sidste halvdel af valgperioden, hvor vores mærkesag er denne her form for boliger til ældre, fortæller Martha Abelsen.
Lovændring skal give flere penge
Ifølge Demokraatits borgmesterkandidat, Poul Petersen, er udfordringen med at bygge boliger i Kommuneqarfik Sermersooq så stor, at der er en venteliste på 2.000. Og det er ikke kun de ældre, der har brug for flere boliger. Det er også alt fra erhvervslivet til studerende.
Derfor mener Poul Petersen, at der er brug for flere penge, hvis man vil i mål med ambitionerne. Derfor vil han have en ændring i budgetloven.
- Budgetloven er velment, så kommunerne ikke kommer i økonomisk uføre, men den sætter nogle begrænsninger. Det er vigtigt, at vi også kigger på den og ser, om den er tidssvarende. Vi føler hele tiden, at vi er bagud.