Transparency savner åbenhed om udpegning af bestyrelsesmedlemmer

Kritikken fra Transparency Greenland kommer, efter Naalakkersuisut er i gang med at udskifte bestyrelsesposter i flere offentligt ejede selskaber.
- Borgerne skal kunne forstå, hvorfor de her mennesker bliver valgt, men dem, der bliver fravalgt til posterne, skal også kunne forstå, hvorfor det er sket, siger formand for Transparency Greenland Anita Hoffer. Foto © : KNR
Skrevet af Jens Betak
20. april 2020 06:47

Diskussionen om åbenhed, når Naalakkersuisut vælger folk til bestyrelsesposter i offentlige selskaber, er igen blusset op.

Det sker, efter at Naalakkersuisut 2. april besluttede, at der skal holdes ekstraordinære generalforsamlinger i tre offentlige selskaber.

Både i Visit Greenland og Illuut har det betydet, at der er lavet en række udskiftninger i selskabernes bestyrelseslokaler, mens der i Kalaallit Airports endnu ikke har været holdt ekstraordinær generalforsamling.

Årligt honorar til bestyrelsesposter. Kilde: Naalakkersuisut.

Men selv om det er offentligt ejede selskaber, og Naalakkersuisut vælges af befolkningen, kan man ikke få indsigt i, hvordan Naalakkersuisut vælger folk til de forskellige bestyrelser.

Det er ellers poster, hvor medlemmerne aflønnes med mellem 50.000 og 750.000 kroner om året.

LÆS OGSÅ Transparency efterlyser argumenter for valg af bestyrelsesmedlemmer

Og det er problematisk, mener organisationen Transparency International Greenland (TIG), fordi det giver grobund for spekulationer om urent trav i processen.

- Vi kunne godt tænke os transparens i alle sammenhænge, fordi det er det bedste middel mod korruption og nepotisme, og derfor ønsker vi mest mulig åbenhed - også i udpegning af bestyrelsesmedlemmer, siger Anita Hoffer, der er formand i organisationen  og fortsætter:

- Borgerne skal kunne forstå, hvorfor de her mennesker bliver valgt, men dem, der bliver fravalgt til posterne, skal også kunne forstå, hvorfor det er sket.

Kompetenceprofiler og undgå interessekonflikter

Transparency har siden 2012 efterlyst mere åbenhed i processen, og i 2019 lavede organisationen en rapport, hvor TIG kom med en række anbefalinger til, hvordan der kan komme mere åbenhed.

Helt konkret ønsker Transparency, at der skal udvikles kompetenceprofiler til de enkelte selskabers bestyrelser, som skal være offentligt tilgængelige.

Det kan eksempelvis være, at der i en bestyrelse er brug for personer, der er gode inden for kommunikation eller jura.

- Når man så udpeger medlemmer, kan man ud fra de profiler sige, at personen er valgt ud fra disse kompetencer, og vi tror, at denne person kan bidrage med det, forklarer Anita Hoffer fra Transparency Greenland.

Derudover mener Transparency også, at bestyrelsesmedlemmerne skal have udleveret en håndbog, hvor de kan læse om, hvordan de undgår interessekonflikter.

Selvom Transparency Greenland har appelleret til mere åbenhed i processen siden 2012, så er der ikke for alvor sket noget.

- I sidste ende er det jo politikerne, som skal beslutte, om der skal gøres noget. Men det er også borgerne, i forhold til hvem de vælger som politikere, der kan være med til at ændre noget, siger Anita Hoffer.

KNR har forsøgt at interviewe formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen om Transparencys synspunkter, men han har ikke stillet op til interview.