Fodlænke-model har lange udsigter: Store afstande og farlige dømte spænder ben

En elektronisk lænke om foden, mens den domsfældte passer sit hjem, job eller en uddannelse.

Modellen skal være mulig for personer, der er idømt kortere domme for ikke-personfarlig kriminalitet. Det vil samtidig nedbringe ventelisten til anstalterne, mener Inuit Ataqatigiit.

Forslaget er dog langt fra nyt. Faktisk er fodlænke-modellen blevet drøftet mindst tre gange i Inatsisartut, siden ordningen blev indført i Danmark i 2005.

Senest var i 2017, hvor Naalakkersuisut bad Justitsministeriet i Danmark om at se nærmere på sagen.

Men modellen møder igen og igen praktiske og juridiske udfordringer. Læs her hvorfor.

Store afstande gør kontrollen svær

Den elektroniske fodlænke er koblet til et overvågningssystem via internettet. Hvis den domsfældte gør skade på fodlænken eller bevæger sig uden for sin tilladte zone, skal der ringe en alarm hos Kriminalforsorgen.

Men en ustabil internetdækning har flere gange fået eksperter til at sætte spørgsmålstegn ved, om ordningen vil kunne være stabil nok i Grønland.

Det er blevet drøftet i 2004 i en betænkning fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission, i 2014 af Justitsministeriet i Danmark og igen i 2017 af Direktoratet for Kriminalforsorgen i Grønland under Justitsministeriet.

Alle gange har konklusionen været, at en usikker internetdækning og Grønlands store afstande gør det svært for Kriminalforsorgen at lave kontrolbesøg hos personer med fodlænke - både rutinebesøg og ved alarmer. 

I dag er internetdækningen dog stærk mange steder. Men der er stadig forskel på, hvor stabilt internettet er - alt efter om det er en søkabel-, radiokæde- og satellitforbindelse. 

Dertil kommer, at Kriminalforsorgen i Grønland overordnet mangler fastansat personale til kontrol med fodlænke-dømte.

En løsning kunne derfor være at flytte personer, der skal afsone med en fodlænke, til de byer, hvor Kriminalforsorgen har et kontor eller en anstalt, siger Naaja Nathanielsen, direktør for Kriminalforsorgen i Grønland.

- Hvis man lavede nogle lokale løsninger, ville de tekniske udfordringer blive færre, og økonomien i det blive bedre.

Men det vil skabe en forskelsbehandling på de dømte, tilføjer hun:

LÆS OGSÅ Ingen udsigt til fodlænker for grønlandske kriminelle

- I samme åndedræt skal man så huske, at det vil forskelsbehandle borgere, der bor uden for de store byer, og som måske gerne vil afsone i fodlænke.

Samme indvending havde Justitsministeriet i 2014. Ministeriet vurderede i øvrigt, at en fodlænkeordning i Grønland vil koste mere eller mindst det samme for Kriminalforsorgen i Grønland som afsoning i anstalterne.

For mange volds- og seksualdømte

En anden side af sagen handler om typen af kriminalitet, som de dømte har begået - og om der er ofre.

I Danmark gælder fodlænke-ordningen kun for domme op til seks måneder, primært for mildere kriminalitet. Desuden skal personer over 18 år i samme hjem give samtykke til ordningen.

Men en stor del af de domsfælde i Grønland er dømt til afsoning for personfarlig kriminalitet.

I 2019 blev der afsagt 320 domme om ubetinget afsoning i anstalterne.

Af dem var 86 ubetingede domme for vold og trusler om vold, og 41 ubetingede domme for seksuel kriminalitet, viser tal fra Grønlands Statistik.

Dertil kommer andre sager som for eksempel vold mod offentlig tjenestemand, brandstiftelse og røveri. 

Dommene betyder, at ret få domsfældte i Grønland reelt vil kunne få gavn af fodlænke-ordningen, siger Naaja Nathanielsen.

- Når man ser på anstaltsanbragte i Grønland, må man konstatere, at størstedelen udgøres af personer, der har begået personfarlig krminalitet - enten vold eller seksuelle overgreb. Dermed vil det typisk være personer, man tænker, ikke er egnede til fodlænke.

Samfundstjeneste gør en forskel

I Danmark viser en evaluering af fodlænkeordningen, at færre af de dømte ender i ny kriminalitet sammenlignet med de, som afsoner i et fængsel. Desuden beholder de dømte en tættere kontakt til familie og samfund.

Men i Grønland indførte man i 2010 mulighed for at idømme personer samfundstjeneste - netop for at dømte for mildere kriminalitet kan komme hurtigt tilbage til samfundet.

Sidste år blev 22 personer idømt samfundstjeneste, mens tallet i 2018 var 45 domme om samfundstjeneste. 

LÆS OGSÅ Socialdemokratiet er uden løsning på ventetid til anstalterne

Og ifølge Naaja Nathanielsen er det i høj grad den samme målgruppe, som ville kunne afsone med en fodlænke, hvis det blev muligt i Grønland. 

- Der er et stort sammenfald mellem den persongruppe, jeg tænker egner sig til en fodlænke og dem, der i dag kommer i samfundstjeneste, siger direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland.

Tidligere på måneden oplyste den danske justitsminister, Nick Hækkerup (S) i en mail til KNR, at der arbejdes på at finde flere anstaltspladser i Grønland.

- Jeg har igangsat et arbejde for at finde flere anstaltspladser for at kunne forhøje foranstaltningsniveauet yderligere.

Det har ikke været muligt at få en direkte kommentar fra ministeren på forslaget om at indføre fodlænke-afsoning i Grønland.