Fyring af udenrigsdirektør koster kassen
Pressenævnet har udtalt kritik af denne artikel: Suka K. Frederiksen er i disse dage til møde i Arktisk Råd i Alaska som ny naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, efter hun overtog posten fra Vittus Qujaukitsoq for få uger siden.
Her skal hun klare sig uden den rutinerede udenrigsdirektør Kai Holst Andersen, der blev fyret mandag i sidste uge, efter fire år på posten.
Men fyringen bliver ikke bare dyr i mistede kontakter og flere års viden og erfaring, der går tabt. Den koster også landskassen 1.622.306 kroner i fratrædelsesgodtgørelse til Kai Holst Andersen, der helt efter reglerne har modtaget, hvad der svarer til 18 måneders løn, efter han blev fyret.
LÆS OGSÅ Vittus går i protest og udfordrer Kielsen
Kai Holst Andersen blev ansat som udenrigsdirektør i Selvstyret i juni 2012. Knap fem år efter, at han blev fyret fra posten, kort efter Vittus Qujaukitsoq forlod posten som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender i protest.
I sin tid som udenrigsdirektør fik Kai Holst Andersen tildelt hovedansvaret for misseren i Pituffik-sagen, da Greenland Contractors mistede servicekontrakten, som i stedet gik til det amerikanske selskab Exelis Services.
LÆS OGSÅ Kai Holst har hovedansvaret