Kvinder venter stadig på godtgørelse efter ufrivillig prævention i nyere tid
De over 100 kvinder, der har søgt om godtgørelse med henvisning til, at de efter 1992 blev udsat for prævention mod deres vilje, må fortsat vente på at få deres ansøgninger færdigbehandlet.
Det er snart et år siden, at naalakkersuisut åbnede for, at de berørte kvinder kunne søge om en godtgørelse på op til 300.000 kroner. Det skete i oktober sidste år.
Oprindeligt var det planen, at ansøgningerne skulle være færdigbehandlet 1. februar. Men tidsplanen blev udskudt, efter at der kom flere ansøgninger end forventet.
Senere blev september sat som ny forventet frist for behandlingen af sagerne.
Den frist er nu passeret, uden at alle sager er færdigbehandlet. Indtil videre har fem kvinder fået medhold i deres ansøgning, mens i alt 109 ansøgninger fortsat er under behandling. Det oplyser Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling til KNR.
For Arnaq Knudsen-Frederiksen, som er en af de kvinder, der har søgt om godtgørelse, føles ventetiden lang.
- Det er frustrerende. Vi blev lovet, at vi ville få erstatning i år, men nu er det ændret igen. Det er ærgerligt, siger hun.
I 2002 opdagede Arnaq Knudsen-Frederiksen, som tidligere har fortalt sin historie til KNR, at hun havde fået lagt en spiral.
Ifølge hende var spiralen blevet lagt fem år tidligere, da hun som 15-årig fik foretaget en abort på sygehuset i Paamiut.
Hun fortæller, at hun aldrig talte med lægen om, hvorvidt hun skulle have prævention efter aborten.
Arbejder på at behandle sager hurtigst muligt
Det har ikke været muligt at få oplyst fra departementet, hvornår ansøgningerne forventes at være færdigbehandlet.
Naalakkersuisut har hyret advokatbureauet Frederiksen Law til at behandle ansøgningerne.
I et brev fra Frederiksen Law, som KNR har set, skriver advokatbureauet, at det har været mere tidskrævende end forventet at indhente de nødvendige lægejournaler.
Det skyldes blandt andet, at journalerne er arkiveret forskellige steder i landet. I flere tilfælde er det også nødvendigt at indhente materiale fra Nationalarkivet, står der i brevet.
Departementet arbejder på at behandle sagerne så hurtigt som muligt og forventer at træffe afgørelser i alle sager inden for fem måneder, står der videre i brevet, som er sendt i juni.
KNR har forsøgt at få et interview med naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling, Mariane Paviasen Jensen (IA), men det har ikke været muligt inden deadline.
Vi har forelagt Arnaq Knudsen-Frederiksens kritik for naalakkersuisut.
- Naalakkersuisut beklager den forsinkede sagsbehandling, som blandt andet skyldes, at sundhedsjournaler nogle steder kan være omstændelige at få indsamlet, udtaler Mariane Paviasen Jensen i et skriftligt svar og fortsætter:
- Der er dels modtaget mange flere ansøgninger end oprindeligt regnet med, og det har samtidig vist sig at tage længere tid at indsamle alle nødvendige sundhedsoplysninger fra alle steder i kysten, end først regnet med. Det har haft en betydning for sagsbehandlingstiden.
- Det er grundlæggende vigtigt for Nalaakkersuisut, at ansøgningerne bliver behandlet med den grundighed og ensartethed, som de fortjener. Vi beklager derfor den forsinkede sagsbehandlingstid, men håber på forståelse for situationen.
"Værste oplevelse i mit liv"
I september sidste år undskyldte formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), til de berørte kvinder.
- Undskyld. Et lille ord, som bærer stor mening, hvis man kan acceptere, at der nu ligger en undskyldning.
- På vegne af naalakkersuisut siger jeg undskyld til de unge kvinder, for hvem denne uacceptable praksis er blevet videreført, efter sundhedsområdet blev hjemtaget, sagde Jens-Frederik Nielsen fra talerstolen.
Det skete ved en undskyldningsceremoni i Nuuk, hvor statsminister Mette Frederiksen på vegne af Danmark også undskyldte til kvinderne fra spiralskandalen.
For Arnaq Knudsen-Frederiksen kan hverken undskyldningen eller en godtgørelse fjerne smerten fra oplevelsen. Men det betyder noget for hende, at naalakkersuisut tager ansvar.
Hun har siden oplevelsen ikke været i stand til at få børn, fortæller hun.
- Det var den værste oplevelse i mit liv, da jeg fik at vide, at jeg ikke kunne blive gravid. Jeg får ikke børn eller børnebørn, og det er virkelig hårdt, siger hun.
Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet i januar 1992.
Grønlandske kvinder, der fik en spiral eller Depo-Provera mod deres vilje før 1992, mens sundhedsvæsenet var under dansk ansvar, kan få en godtgørelse på 300.000 kroner fra den danske stat.
I september har 122 kvinder indtil videre fået besked om, at de er berettigede til en godtgørelse fra den danske stat. Patienterstatningen, der behandler ansøgningerne, har på nuværende tidspunkt modtaget 572 ansøgninger om godtgørelse.
