111 kvinder har søgt om godtgørelse fra naalakkersuisut efter, at de har fået ufrivilligt prævention efter 1992, hvor Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet.

Det oplyser Naaja H. Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for justitsområdet, til KNR. 

- Det er forfærdeligt, at det her er sket. Der er nogle ting, vi som borgere skal være sikre på i et samfund, når vi abonnerer på et velfærdssystem, og det er blandt andet, at man kan gå til læge og sundhedspersonale i tryghed. De her sager viser, at det ikke altid har været tilfældet, siger hun.

Kvinderne kan få op til 300.000 kroner i godtgørelse.

Der er endnu ingen af kvinderne, der har fået en godtgørelse. Ansøgningerne er fortsat i gang med at blive behandlet. Naaja H. Nathanielsen regner med, at de er færdigbehandlet inden september.

Hun regner fortsat med, at de første kan få udbetalt en godtgørelse inde for en måned.

Naalakkersuisut har hyret advokatbureauet Frederiksen Law til at behandle ansøgningerne. 

Ifølge Naaja H. Nathanielsen har de modtaget 209 ansøgninger i alt, men 92 af sagerne er sket før 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Derfor er sagerne afvist. I stedet kan kvinderne søge om godtgørelse fra den danske stat.

I december 2025 udmeldte den danske regering, at kvinder, der fik ufrivilligt spiral eller Depo Provera frem til 1991, kan få en godtgørelse fra den danske stat. 

Flere godtgørelser

Det var i oktober sidste år, at der blev åbnet op for, at kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1991, kan søge godtgørelse. Man kunne ansøge frem til årsskiftet. Egentlig skulle ansøgningerne være færdigbehandlet den 1. februar, men det blev udskudt, da de modtog flere ansøgninger end forventet.

Samtidig skulle naalakkersuisut finde flere penge til godtgørelserne. Det forrige naalakkersuisut blev i 2024 enige om at afsætte 4,5 millioner kroner på finansloven til godtgørelse. Her landede godtgørelsesbeløbet op ‘op til 300.000 kroner per kvinde’. 

Men det beløb ser nu ud til at vokse med 111 ansøgninger. Ifølge Naaja H. Nathanielsen er der sikret yderlig finansiering.

Levn fra spiralskandalen

Forrige år offentliggjorde Landslægeembedet, at de havde kendskab til 15 sager, hvor kvinder har fået ufrivilligt prævention efter 1991.

Men med tanke på spiralskandalen kommer det ikke som en overraskelse for Naaja H. Nathanielsen, at antallet af kvinder, der nu har søgt om godtgørelser, er en del højere. 

Fra 1960’erne og årtier frem fik tusindvis af grønlandske kvinder oplagt spiraler under opfordring fra danske myndigheder. Flere kvinder har efterfølgende fortalt om ufrivillige spiraloplægninger, der havde store konsekvenser for deres senere liv.

Selvom ansvaret for sundhedsvæsenet skiftede fra Danmark til Grønland den 1. januar 1992, går en praksis ikke bare væk fra den ene dag til den anden, siger naalakkersuisoq.

- Den tilgang og praksis er ikke ophørt, bare fordi det daværende hjemmestyre får ansvaret for sundhedsvæsenet. Derfor har jeg tænkt, at der måtte være et mørketal. 

- Jeg er glad for, at så mange står på deres ret og vil have deres sag vurderet. På samme tid er jeg trist over, at så mange kvinder er ramt. Det er hårdt, siger hun.

Må se indad

I september sidste år undskyldte formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), på vegne af naalakkersuisut til de berørte kvinder, der har fået ufrivilligt prævention, mens Grønland har haft ansvaret for sundhedsområdet.

Det gjorde han ved et arrangement i Katuaq, hvor statsminister Mette Frederiksen undskyldte til grønlandske kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral i DepoProvera i 1960’erne og årtier frem. Danmark havde ansvaret for sundhedsområdet i Grønland frem til 1992.

Selvom der nu er faldet både undskyldning og godtgørelse i sagen, er det ikke et afsluttet kapitel, mener Naaja H. Nathanielsen.

- Det her bør mane til eftertanke ikke bare politisk, men også i sundhedsvæsenet, hvor man må se indad og undersøge, hvad det her handler om. Vi skal sikre os, at piger og kvinder fremover kan gå til lægen og være sikre på at blive taget alvorligt, siger hun og tager en dyb indånding.

Hvem har ansvaret for, at det her har fundet sted?

- Det bliver det næste spørgsmål. Nu har vi dels en bedre lovgivning, vi har en bedre journalpraksis, vi har en anden bevidsthed om de her ting, og det håber jeg taler i den rigtige retning. 

- Men det er klart, at når vi er ude på den anden side af det her, skal vi se på, hvad der ligger til grund for det. Vi har med den her ordning fokuseret på at give kompensation til kvinderne, og så er der et stykke arbejde efter. Det her kommer til at toget noget tid, og det er en sag vi vil vende tilbage til jævnligt over de kommende år, siger hun.

Kommer det her til at have konsekvenser for de pågældende læger eller sundhedsfaglige, der har givet prævention uden at sikre sig et samtykke fra kvinderne selv?

- Det er ikke målet med det her. Det her handler om at sikre de kvinder, der har været udsat for en krænkelse fra systemet, får en godtgørelse. Det skal stå sammen med undskyldningen. Jeg kan ikke afvise, at der skal ske mere, men det er ikke mit bord, der skal afgøre det, siger Naaja H. Nathanielsen, der tilføjer, at det er et ansvar under Departementet for Sundhed.