Var der tale om 'direkte folkedrab', som tidligere formand for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), sagde, da tusindvis af grønlandske kvinder fik oplagt spiral i 1960'erne og årtier frem?

Det og andre spørgsmål om de menneskeretlige aspekter i spiralsagen har et hold af eksperter i halvandet år været i gang med at undersøge.

I august forrige år igangsatte naalakkersuisut deres egen undersøgelse, der netop havde fokus på de menneskeretlige aspekter i spiralskandalen.

Den undersøgelse har naalakkersuisut nu modtaget. Det oplyser Departementet for Justitsområdet i en pressemeddelelse.

- Det er en stor dag, at vi nu har modtaget eksperternes vurderinger af de menneskeretlige aspekter ved Antikonceptionssagen. Vi ved, at der er mange, der venter på at kunne komme til at læse rapporten og konklusionerne, udtaler naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen (IA) i pressemeddelelsen torsdag.

Antikonceptionssagen er naalakkersuisuts betegnelse for spiralsagen.

Må vente lidt endnu

Vi må dog væbne os med tålmodighed lidt endnu, før vi finder ud af, hvad eksperterne er kommet frem til.

Naaja H. Nathanielsen oplyser fortsat, at naalakkersuisut er i gang med at gennemgå undersøgelsen og forholde sig til resultaterne. 

Samtidig skal undersøgelsen oversættelse til grønlandsk, da den nu kun er på engelsk, inden den bliver offentliggjort. Det arbejde forventes at tage op til seks uger, står der i pressemeddelelsen.

Flere politikere mener, at der var tale om et folkedrab, da tusindvis af kvinder fik oplagt spiraler. Flere af kvinderne har fortalt om traumatiserende spiraloplægninger, der skete uden deres samtykke. Pigerne var helt ned til 12 år, da de fik oplagt spiral.

Det var i et interview til DR-programmet Deadline, at Múte B. Egede kaldte spiralerne for et folkedrab.

- Det er direkte folkedrab, der er foregået fra den danske stats side over for den grønlandske befolkning. Det er der grundlag for at sige nu, sagde han i december 2024.