Hvilke brud på menneskerettigheder er der sket i spiralsagen, og var der tale om folkedrab, da tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiraler under den danske stat i 1960’erne og 70’erne?

Det er nogle af de spørgsmål, et hold af forskere nu skal grave sig ned i. Naalakkersuisut igangsætter nemlig en undersøgelse af de menneskeretlige aspekter af spiralsagen, som også bliver kaldt antikonceptionssagen.

Den nye undersøgelse kommer særligt til at fokusere på de juridiske spørgsmål i spiralsagen og skal foregå sideløbende med den igangværende spiraludredning.

- Vi ønsker at få afdækket, om der er sket krænkelser af menneskerettighedslovgivningen og oprindelige folks rettigheder, som de så ud på daværende tidspunkt, siger naalakkersuisoq for justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), og fortsætter:

- Og så ønsker vi også at undersøge, om der er sket et kollektivt traume, som har påvirket os som samfund. Vi skal huske på, at kvinderne i spiralsagen også har familier og partnere gennem livet, og det kan godt sætte sig som samfund.

Sager i nyere tid

Naaja H. Nathanielsen, hvad skal undersøgelsen bruges til fremadrettet?

- Den skal bruges til at få svar på de spørgsmål, som vi alle sammen stiller os selv. Og så kan vi bruges det som et grundlag til gå videre af et juridisk spor.

Hvilket juridisk spor kunne det være?

- Det er nok for tidligt at sige, men der er ingen tvivl om, at kommer undersøgelsen ud og påpeger nogle krænkelser af enten menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder eller indikerer folkedrab, skal vi handle på det. Men vi bliver nødt til at have eksperterne ind over først, siger hun.

Men det er ikke kun de juridiske spørgsmål, eksperterne skal grave sig ned i.

Undersøgelsen skal nemlig også have fokus på de sager om ufrivillig præventionsbehandling, der er sket efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.

Op mod 15 kvinder har fået ufrivillig prævention efter 1992. Det viser en redegørelse fra Landslægeembedet, der blev offentliggjort i marts.

- Vi kan ikke komme ret meget videre af sundhedssporet, som Landslægeembedet allerede har undersøgt. Så det vi prøver at kigge på nu er, om der ligger noget viden, vi ikke har fået fat i endnu efter 1992.

- For det er klart, at hvis der er borgere, som har været udsat for en urimelighed og fået krænket deres rettigheder, skal vi som samfund tage ansvar og politisk sørge for at give de kvinder oprejsning, siger Naaja H. Nathanielsen.

Eksperter med fokus på menneskerettigheder

Både ICC, Rådet for Menneskerettigheder, MIO og Tilioq har bidraget til undersøgelsen. De har også været med til at udpege de eksperter, der skal stå i spidsen for den.

Ekspertholdet består af advokat Dalee Sambo Dorough, advokat Jonas Christoffersen, forsker i psykologi og chefpsykolog i Kommune Qeqertalik, Jensine Nedergaard, og forsker og jurist Miriam Cullen.

Ifølge Naaja H. Nathanielsen er valget faldet på dem, da de har stor indsigt i menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder.

Det er kun en af eksperterne, der bor her i landet. Hvorfor har I valgt at finde eksperter i udlandet til at stå for undersøgelsen?

- Det allervigtigste er at finde nogle, der ved noget om menneskeret og oprindelige folks rettigheder, og der har vi valgt at kigge på nogle, der kunne klare begge dele. Vi har desværre ikke ret mange eksperter i menneskeret her i landet endnu, men det kommer forhåbentligt.

Afvisning fra den danske regering

Det var tilbage i marts, at naalakkersuisut meldte ud, at de nu ville igangsætte deres egen undersøgelse i spiralsagen.

Det skyldes, at fokus på menneskerettigheder ikke er en del af den igangværende udredning, da det er blevet afvist af den danske regering, siger Naaja H. Nathanielsen.

Har det konsekvenser for naalakkersuisuts relation til den danske regering i dag?

- Jeg kan i hvert fald konstatere, at den danske sundhedsminister, Sophie Løhde (V), ikke har været på besøg i Grønland endnu, og at hun endnu ikke har mødt nogle af kvinderne fra spiralsagen. Hun har fået invitationen, siger hun.

Undersøgelsen af de menneskeretlige aspekter i spiralsagen skal afleveres samtidig med den igangværende spiraludredning i maj 2025.

Det har ikke været muligt at få oplyst hvor mange penge, der er afsat til undersøgelsen. Ifølge Naaja H. Nathanielsen kommer beløbet til at fremgå af den næste finanslov, der bliver præsenteret i efteråret.