Naalakkersuisut har sikret de ekstra millioner til godtgørelser til kvinder, som har fået ufrivilligt prævention efter 1992, hvor Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling.

Der er konkret tale om 35 millioner kroner, som skal bruges til en særordning. 

Naalakkersuisoq for børn, unge, justitsområdet og ligestilling Mariane Paviasen Jensen (IA) glæder sig over, at finansieringen nu er sikret.

- Samtidig er det en afspejling af, hvor stor denne sag er, og hvor vigtigt det er, at vi fortsat behandler sagen med den seriøsitet og ordentlighed, som den kræver, udtaler hun i en pressemeddelelsen og fortsætter:

- Mange kvinder, herunder piger, er dengang blevet gjort uret, og det mindste Naalakkersuisut kan gøre er, at sikre økonomisk godtgørelse så sagen kan afsluttes, og selvom det som er sket ikke kan erstattes med penge, så håber vi at det på en eller anden måde kan være en hjælp.

Godtgørelserne er på 'op mod' 300.000 kroner per person.

Pengene er afsat gennem en sundhedsaftale mellem Grønland og Danmark. I februar indgik Grønland og Danmark en delaftale om sundhed, hvor Danmark afsætter 185 millioner kroner til området. 

Over 100 ansøgninger

KNR har rakt ud til Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling for at få oplyst, hvor mange sager der indtil nu er blevet behandlet, og hvor mange kvinder, der har fået ret til en godtgørelse. Det har ikke været muligt at få svar inden deadline.

Oprindeligt var der afsat 4,5 millioner kroner til formålet, men langt flere kvinder har søgt om godtgørelse end forventet.

Naalakkersuisut havde førhen kendskab til 15 sager om ufrivillig prævention i nyere tid. De 4,5 millioner kroner svarede dermed til en erstatning på godt 300.000 kroner per kvinde.

Det er det samme beløb som 143 kvinder fra spiralskandalen kræver i erstatning fra den danske stat.

I februar havde 111 kvinder søgt om godtgørelser for ufrivilligt prævention efter 1992.

Den tidligere naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen (IA), oplyste dengang til KNR, at de havde modtaget 209 ansøgninger i alt. 92 af sagerne var dog sket før 1992, hvor det grønlandske sundhedsområde var under dansk ansvar. Derfor var sagerne afvist. 

I stedet kan kvinder, der har fået ufrivillig spiral eller præventionssprøjten Depo Provera, søge om godtgørelse fra den danske stat. Det oplyste den danske regering i december.

Arbejdet med lovforslaget, der skal gøre det muligt for kvinderne at søge erstatning, blev sat på pause under folketingsvalget. Ifølge det nye danske regeringsgrundlag skal lovforslaget fremsættes ‘snarest muligt’.