Tartupaluk har ikke den store betydning for fangerne, der bor tættest på
Striden mellem Danmark og Canada om Tartupaluk gennem flere årtier er nu ovre.
Men det vil ikke få indflydelse for fangerne i Qaanaaq og Siorapaluk, siger fangerne selv.
- Nej, jeg forventer ikke, det får indflydelse på mig. Der er også kun meget få fortællinger om Tartupaluk. Jeg har ikke selv set nogen gå på fangst ved Tartupaluk, og jeg har ikke selv set øen, siger fanger fra Qaanaaq Mads Ole Kristiansen.
En anden fanger, der bor lidt længere nordpå, Maassannguaq Oshima, stemmer i med sin kollega fra Qaanaaq.
- Det vil måske ikke få nogen indflydelse. Der sker ikke fangst der. Specielt ikke nu, hvor der ikke dannes is i området længere. Så ingen kommer der, siger han.
LÆS OGSÅ Delingen af Hans Ø symboliserer fred og samler inuit i Canada og Grønland
Formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, var en af underskriverne ved delingen af Tartupaluk. Han sagde, at Inughuits fangstområder var det vigtigste i aftalen.
- Den vigtigste fordel for Grønland er, at Inughuit og vores frænder, Inuit i Nunavut, ikke oplever hindringer i form af grænser i brugen af naturressourcerne, hvor mulighederne nu er åbne, sagde Múte Bourup Egede.
Tartupaluk - Hans Ø
Danmark og Canada har i et lille århundrede været uenige om, hvem Hans Ø tilhører.
Det har flere gange udmøntet sig i, at canadisk og dansk forsvar hver især har plantet et flag på øen. Senere har det danske forsvar blandt andet lagt en flaske snaps til naboerne som en mere fredelig gestus.
Gennem årtier har politikere fra både Grønland, Danmark og Canada forsøgt at gøre krav på øen, dels for at få adgang til mulige naturressourcer og for at kunne kontrollere søfart omkring øen. I hvert fald i de perioder, der er eller bliver isfrit i området.
LÆS OGSÅ Kuupik V. Kleist: Inuit bør eje Tartupaluk, ikke staterne
Men med årene er det blevet afklaret, at øen hverken byder på olie eller andre værdifulde naturressourcer.
I stedet er Hans Ø med tiden blevet mere interessant i forhold til sejlads i området i perioder, der er isfrit.
Aftalen mellem Grønland, Danmark og Canada består af tre dele: landegrænsen på Tartupaluk, den maritime grænse inden for 200 sømil inklusive Lincolnhavet og kontinentalsoklen ud over 200 sømilegrænsen i Labradorhavet.
