Delingen af Hans Ø symboliserer fred og samler inuit i Canada og Grønland

Ved en højtidelig ceremoni i den canadiske hovedstad, Ottawa, underskrev Danmark, Canada og Grønland i dag en aftale om delingen af det store havområde, som adskiller Canada og Grønland.

Aftalen fastlægger en grænsestrækning på i alt 3.882 kilometer, som løber igennem Lincoln Havet i nord og Labradorhavet i syd.

LÆS OGSÅ Nu er aftalen om Hans Ø underskrevet

I 50 år har der været strid om, hvordan grænsen præcis skal ved øen Hans Ø (Tartupaluk). Danske og canadiske soldater har derfor ført en fredelig krig, The Whisky War, hvor de på skift har lagt en flakse brændevin på øen for at hævde det territoriale krav.

Men på fredeligvis har konflikten nu fundet sin afslutning.

- En tydelig grænse er sat ved fredelig dialog. Det er vigtigt at vise resten af verden og andre lande, som vi grænser op til – for eksempel Rusland, siger Múte Bourup Egede (IA) til KNR.

Også den danske udenrigsminister, Jeppe Kofoed, er glad for, at der er fundet en fredelig løsning. Det sagde han tidligere i dag til KNR:

- Når der skal løses konflikter, så gør vi det med fredelige og konstruktive midler. Det er et stærkt signal at sende i en verden, hvor vi oplever en forfærdelig, ulovlig russisk invasion af Ukraine, som er et angreb på alle de normer og regler, der ellers holder den her verden fredelig.

Et samlende lys i mørket

Meget symbolsk blev ceremonien indledt med, at en canadisk inuit kvinde tændte en spæklampe, som et lys i en mørk tid, hvor verden er ramt af splittelse og krig.

- Grænser er noget, der traditionelt deler lande og folk fra hinanden, men grænser kan også bruges til at samle. Den her grænse er ikke et symbol på splittelse, men for samling og en fælles fremtid. Derfor kan lokale også færdes frit på Tartupaluk – uagtet at det er en grænse, siger Jeppe Kofoed.

LÆS OGSÅ Historiker: Aftale om Hans Ø sender vigtigt signal til verden

I tusinder af år har folk bevæget sig frit mellem Grønland og Canada.

Oprindeligt var det fra Canada, at inuit indvandrede til Grønland og lagde fundamentet til det Grønland, vi kender i dag.

I flere af de officielle taler, blev der netop lagt vægt på, at den nye grænse ikke må bryde de bånd, som eksisterer mellem Canada og Grønland. Tværtimod skal forholdet styrkes.

- Den største fordel for os er, at grænsen åbner sig op for at inugguit og inuit i Nunavut, så de stort set kan dele alt det, som området har at give, siger Múte B. Egede.

Kontakten til Canada skal styrkes 

Fra både dansk og grønlandsk side er der udtryk ønske om, at forholdet mellem de to lande skal blive mere ligeværdigt. Det betyder, at især Grønland skal have en større stemme i sager, der angår Arktis.

Ifølge Jeppe Kofoed er forløbet om den nye grænse et godt eksempel på, at samarbejdet mellem Grønland og Danmark kan fungere, så grønlandske interesser bliver inddraget hørt.

- I samarbejdet med Naalakkersuisut har man holdt flere møder med lokale i området omkring Qaanaaq og Tartupaluk. Det har været med til at finde nogle kriterier, som reflekterer, hvad lokalbefolkningen ønsker. Det samarbejde er ikke slut, fordi at vi har lavet aftalen, det er faktisk kun lige begyndt, lyder det fra den danske minister.

Han fortæller videre, at man vil arbejde på, hvordan flere grænsehindringer mellem Canada og Grønland kan blive brudt ned, så lokale kan leve uforstyrret.

LÆS OGSÅ Strid om Hans Ø er løst

At der er et slægtskab mellem befolkningerne i Grønland og Canada, blev tydeligt, da en trommedanser afsluttede dagens ceremoni.

På sigt ønsker naalakkersuisut, at de relationer skal dyrkes mere:

- Det næste emne, der skal diskuteres, er handel. Men vi skal også styrke vores kontakt til vores frænder. På den måde kan vi styrke eksempelvis det uddannelsesmæssige og kulturelle samarbejde, lyder det fra Múte B. Egede.

Den nye aftale træder først officielt i kraft, når den er godkendt i de respektive lande.