Historiker: Aftale om Hans Ø sender vigtigt signal til verden
Fra i morgen er der tegnet et ny streg på verdenskortet: nemlig en streg fra syd til nord over den lille ø Tartupaluk - eller på dansk Hans Ø - mellem Nunavut i Canada og det nordlige Grønland.
Det sker, når naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) og formanden for naalakkersuisut Múte B. Egede (IA) tirsdag underskriver en aftale med den canadiske udenrigsminister Mélanie Joly om at dele øen mellem Kongeriget Danmark og Canada.
Det betyder, at en lille sten i skoen mellem Canada og Grønland/Danmark nu er væk.
LÆS OGSÅ Strid om Hans Ø er løst
Det siger historiker og tidligere lektor ved Aarhus Universitet, Michael Böss, som har fulgt den årelange strid om den lille, øde ø.
- Det har været pinligt for både Kongeriget Danmark og CAnada, at man ikke kunne løse det her på en fredelig måde. Det er jo venligsindede stater, og derfor kunne det godt komme til at forhindre et samarbejde i at udvikle sig på alle de områder, som er så vigtige at finde løsninger på.
Mangeårig strid med flag og snapse-hilsener
Danmark og Canada har i et lille århundred været uenige om, hvem Hans Ø tilhører.
Det har flere gange udmøntet sig i, at canadisk og dansk forsvar hver især har plantet et flag på øen. Senere har det danske forsvar blandt andet lagt en flaske snaps til naboerne som en mere fredelig gestus.
Øen er blot 1,3 km2 stor og ligger nord for Qaannaq i Kennedy Kanalen mellem øen Ellesmere Island i Nunavut i Canada og det nordvestlige Grønland.
Politikere fra begge nationer har siden 1930'erne diskuteret, hvem øen tilhører.
Nu ser striden ud til at være slut, da Grønland på vegne af Kongeriget Danmark underskriver en aftale med Canadas regering om at dele øen med en grænse fra nord til syd.
Gennem årtier har politikere fra både Grønland, Danmark og Canada forsøgt at gøre krav på øen, dels for at få adgang til mulige naturressourcer og for at kunne kontrollere søfart omkring øen. I hvert fald i de perioder, der er eller bliver isfrit i området.
Men med årene er det blevet afklaret, at øen hverken byder på olie eller andre værdifulde naturressourcer.
I stedet Hans Ø med tiden blevet mere interessant i forhold til sejlads i området i perioder, der er isfrit.
Og her kan Canada og Grønland/Danmark i fremtiden få brug for at samarbejde, mener Michael Böss.
- Hans Ø kan jo være af den betydning, at man kan bruge den som base for søredning i de arktiske farvande. Det er noget, som både Canada, Grønland og Danmark er interesserede i. Så på den måde kan den jo få en praktisk betydning.
LÆS OGSÅ Forskere: Gør Hans Ø til fælleseje mellem Nunavut og Grønland
Sammen med den canadiske professor Michael Byers fra University of British Columbia forslog Michael Böss i 2015, at Hans Ø blev gjort til fælleseje - også kaldet et condominium - mellem de to stater.
Det er ikke sket, men den nye aftale er i praksis det samme, mener Böss.
- Det er i praksis det samme, for øen er jo så lille, at den skal administreres fra Nuuk, fra København og fra Ottawa fremover. Det vil sige, at hvis nogen ønsker at få adgang til øen, skal det jo ske i et samarbejde.
Vigtigt signal i en urolig tid
Ifølge historikeren er det utroligt vigtigt at vise resten af verden, at Grønland/Danmark og Canada laver en grænse på helt fredelig vis i Arktis. Ikke mindst over for Rusland, som i dag fører krig om grænser i Ukraine.
Desuden skal flere grænser i Arktis snart afgøres. Det sker, når FN afgør, hvordan området under Det Arktiske Ocean, kaldet Lomonosov-soklen, skal fordeles.
En område, som både Rusland, Canada og Kongeriget Danmark har gjort krav på store dele af, og hvor især Danmark og Rusland har gjort krav på meget af det samme område.
Og her er det vigtigt, at Canada og Grønland/Danmark er gode venner, mener Michael Böss.
- Den har den potentielle betydning, at Canada og Kongeriget Danmark står sammen som partnere i det øjeblik, at man skal stå over for et aggresivt Rusland, som allerede nu har gjort krav på hovedparten af Lomonosov-soklen.
