Nu er aftalen om Hans Ø underskrevet

Grønland, Danmark og Canada indgik tirsdag eftermiddag en grænseaftale, der ender en 50 års stridighed omkring øen, Tartupaluk.
Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede med den canadiske udenrigsminister, Mélanie Joly og den danske udenrigsminister, Jeppe Kofoed, i Ottawa. Foto © : Det canadiske udenrigsministerium
Skrevet af Malik Brøns
14. juni 2022 16:35

Nu er der formelt blevet tegnet en grænse på øen, Hans Ø, også kaldt Tartupaluk på grønlandsk.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S) og formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA) underskrev nemlig i dag en aftale med den canadiske udenrigsminister, Mélanie Joly om at dele øen der ligger mellem Grønland og Canada.

Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse. Underskriftceremonien blev holdt i den canadiske hovedstad, Ottawa. 

Det betyder, at en lille sten i skoen mellem Canada og Grønland/Danmark nu er væk.

LÆS OGSÅ Strid om Hans Ø er løst

Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede siger i pressemeddelelsen, at det er en vigtig aftale for Grønland:

- Det er en historisk og meget vigtig aftale for os. Tartupaluk har været på den politiske dagsorden i flere år. I en tid med verdenskonflikter er det glædeligt at vi sammen med Canada kan blive enige om en god og fredelig aftale.

 

Foto © : RitzauScanpix

Foto: Ritzau/Scanpix

Tartupaluk ligger i Kennedykanalen mellem Grønland og Canada og er på omkring 1,2 kvadratkilometer. Øen er ubeboet og uden vegetation eller dyreliv.

Ifølge Naalakkersuisut, har øen dog en traditionel, symbolsk og historisk betydning for både inuit i Grønland og Nunavut.

Trædesten til at bringe naboer tættere sammen

Den nye grænse betyder også, at Grønland får sit første landegrænse, og ikke mindst får etableret verdens længste maritime grænse. 

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt siger, at hun i 2018 var med til at lave en fælles arbejdsgruppe, som skulle se på løsninger om øen med Canada.

- Det er et historisk øjeblik, hvor grænser bliver sat gennem konstruktive forhandlinger, diplomati og ifølge folkerettens principper mellem stater – mellem naboer. Vigtigheden deraf kan ikke understreges nok i disse tider.

- Grænserne skaber klarhed imellem vore lande. Vi kan benytte grænserne til at bringe os tættere på hinanden – ikke adskille os. Lad dem være trædesten til at bringe naboer tættere sammen – og bringe Inuit i vore to lande tættere sammen igen, siger Vivian Motzfeldt i pressemeddelelsen.

Ingen værdifulde naturressourcer

Danmark og Canada har i et lille århundred været uenige om, hvem Hans Ø tilhører.

Det har flere gange udmøntet sig i, at canadisk og dansk forsvar hver især har plantet et flag på øen. Senere har det danske forsvar blandt andet lagt en flaske snaps til naboerne som en mere fredelig gestus.

Gennem årtier har politikere fra både Grønland, Danmark og Canada forsøgt at gøre krav på øen, dels for at få adgang til mulige naturressourcer og for at kunne kontrollere søfart omkring øen. I hvert fald i de perioder, der er eller bliver isfrit i området.

LÆS OGSÅ Historiker: Aftale om Hans Ø sender vigtigt signal til verden

Men med årene er det blevet afklaret, at øen hverken byder på olie eller andre værdifulde naturressourcer.

I stedet Hans Ø med tiden blevet mere interessant i forhold til sejlads i området i perioder, der er isfrit.

Aftalen mellem Grønland, Danmark og Canada består af tre dele: landegrænsen på Tartupaluk, den maritime grænse inden for 200 sømil inklusive Lincolnhavet og kontinentalsoklen ud over 200 sømilegrænsen i Labradorhavet.