Sundhedspersonale stadig uden overenskomst: - Et brud på tilliden
Den 1. maj gik sygeplejersker og sundhedspersonale på gaden i protest. Dengang havde de allerede ventet i over et år på en ny overenskomst, der skulle sikre bedre arbejdsvilkår. Nu – tre måneder senere – venter de stadig. Og siden da er situationen kun blevet værre.
I et skriftligt opråb skriver Ivalu Steenholdt Høy, en af initiativtagerne bag demonstrationen, at personalet fortsat venter på det løfte, der blev givet dem foran trappen ved Inatsisartut.
- Det er uacceptabelt, for vi ser nogle fatale konsekvenser i forhold til både rekruttering og fastholdelse af vores egne medarbejdere.
Derudover understregede hun samtidig, at forhandlingerne var tæt på en afslutning.
Tomme ord
Efter talen dengang udtalte Ivalu Steenholdt Høy til KNR, at hun fandt Wangenheims ord "fine", men at der nu skulle handling bag.
Men tre måneder senere er der ikke kommet meget handling bag ordene.
- Vi – de fastansatte sygeplejersker i Grønland – har nu arbejdet uden overenskomst i over 15 måneder. Det er ikke blot en teknisk forsinkelse. Det er et alvorligt brud på tilliden mellem beslutningstagere og os, der hver dag holder sundhedsvæsenet oppe, skriver hun i sit opråb.
Opråbet i dag har det samme budskab, som den 1. maj: - Vi kræver en overenskomst – NU!
Fordi, som der dengang stod skrevet på et skilt: ”Vi passer på jer – men hvem passer på os?”
- Hvor er løsningen?
Den manglende overenskomst har ifølge Ken Jensen, formand for Peqqissaasut Kattuffiat (Grønlands Sygeplejerskeorganisation) store konsekvenser for både ansatte og sundhedsvæsenet. Og ifølge Ivalu Steenholdt Høy er konsekvenser kun vokset.
- Forholdene er blevet forværret. Det er svært at rekruttere og endnu sværere at fastholde. Mange er på vej væk eller allerede rejst. Arbejdspresset stiger og arbejdsglæden falder, skriver hun.
Hun kritiserer desuden, at vikarbureauer fortsat bliver prioriteret over fastansatte – de samme, der oplærer vikarerne, bærer det største ansvar og bliver i jobbet.
- Vores vilkår står stille – mens inflationen løber, skriver hun.
Derfor kræver Ivalu Steenholdt Høy, at der ikke blot kommer en overenskomst nu, men at den også afspejler det ansvar, personalet bærer. Hun kræver løn med tilbagevirkende kraft – og den respekt, de ansatte har fortjent.
En ”fin” tale er ikke længere nok, understreger hun.
