Henriette Berthelsen: - Staten bør betale regningen for terapi til spiralkvinder i Danmark

Ofre for spiralkampagnen, som bor i Danmark, bør have gratis terapeutisk hjælp ligesom i Grønland. Det mener Henriette Berthelsen, som er en af de berørte kvinder.
11. januar 2024 08:02

Henriette Berthelsen har boet 48 år i Danmark. Hun er uddannet psyko-og familieterapeut med speciale i grønlandsk kultur, passer sit arbejde, er aktiv i foreningslivet og betaler sin skat.

Og så er hun i øvrigt en af de tusindevis af kvinder, der som helt ung i Grønland fik opsat spiral uden samtykke. Det er i hendes tilfælde sket mindst ni gange, fra hun var omkring 13 år.

Alligevel må hun og mange andre kvinder, der bor i Danmark og har traumer fra spiralkampagnen, selv sluge en stor del af regningen, hvis hun opsøger en psykolog. Og det er ikke rimeligt, mener hun. 

- Vi bor i Danmark, og mange af os har betalt skat til Danmark i mange, mange, mange år. Og det er den danske stat og den danske statsminister og danske sundhedsminister, der har ansvaret for os i Danmark. Så det er dem, der skal betale.

Herhjemme kan ofrene for spiralkampagnen gratis ringe til telefonrådgivningen Tusaannga og få en henvisning til gratis psykologisk behandling. 

Et spritnyt tal fra Socialstyrelsen i Grønland viser, at foreløbig 87 kvinder siden juni 2022 har henvendt sig fra hele landet for at få gratis behandling i forbindelse med spiralsagen.

I Danmark skal man igennem sin egen læge for en henvisning til en psykolog eller terapeut, hvis man vil undgå at skulle betale hele regningen for behandlingen selv.

Med en henvisning betaler staten 40 procent af regningen. Men timelønnen til en uddannet psykolog starter ved 800 kroner og løber typisk op til 1300 kroner ifølge Dansk Psykolog Forbund. 

Og det er for mange af de berørte kvinder i Danmark et stort - alt for stort - beløb at finde selv, siger Henriette Berthelsen.

- Mange er på overførelsesindkomst og i pensionsalderen. Og de har ikke råd til at betale omkring 400 kroner per gang.

- Det betyder, at de er udelukket fra behandling.

Behovet for behandling er der nu - ikke først om flere år

Tidligere på ugen kunne KNR fortælle, at der er forvirring om mulighederne for terapeutisk hjælp til de ofre for spiralkampagnen, som bor i Danmark.

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Danmark kan kvinderne kontakte Psykiatrifondens telefonrådgivning for lettere terapeutisk hjælp og De Grønlandske Huse for støtte og rådgivning.

Men Psykiatrifonden har ikke modtaget ét eneste opkald fra kvinder i spiralsagen, der ønskede hjælp, oplyser fonden til KNR.

Og i Det Grønlandske Hus i Aalborg og Aarhus afviser direktørerne, at de har fået til opgave at yde psykologisk bistand til kvinderne.

Den danske indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har i efteråret afvist i breve til folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA), at der er udsigt til gratis terapeutisk behandling til kvinderne i Danmark, der har ar på sjælen efter spiralskandalen.

Det ved vi om sagerne i nyere tid

  • DR dækkede sidste år, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder i 1960'erne og 70'erne fik opsat spiral som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Men flere kvinder fortæller også om at få opsat spiral og andre former for prævention uden samtykke i senere år. 
  • Landslægeembedet kender til 14 sager, hvor kvinder har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.
  • Ud af de 14 sager, som Landslægeembedet kender til, er otte af sagerne blevet indberettet og behandlet af Landslægeembedet. Fire af sagerne er gamle klagesager. To af sagerne kender Landslægeembedet kun til, fordi de har været bragt i pressen. Klagerne handler primært om sager, der er sket efter årtusindeskiftet, mens en enkelt sag er sket i 1990'erne.
  • KNR har tidligere fortalt to historier om kvinder, der har fået ufrivillig spiral i nyere tid. Den ene historie handler om Anna Jørgesen, der i 1995 fik opsat spiral uden samtykke på sygehuset i Maniitsoq. Den anden historie handler om Emma Kuko, der i 2019 opdagede, at hun havde en spiral. Selv mener hun, at den er blevet opsat ni år tidligere i forbindelse med en kirurgisk abort, som hun fik foretaget på sygehuset i Tasiilaq. KNR har læst Emma Kukos journal igennem, hvor spiralens opsættelse ikke er at spore.
  • Også BBC og Dagbladet Information har talt med flere kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992. Det seneste eksempel er fra 2013.

Men her bør den danske regering sadle hurtigt om, mener Henriette Berthelsen. 

For hele dækningen af spiralkampagnen sker lige nu. Og al omtalen i pressen og blandt folk åbner for mange af de berørte kvinder nogle fortrængte eller svært, dybe sår i sjælen.

- Som alle de andre kvinder har vi de samme forskellige oplevelser, hvor der er en masse skam, skyld, sorg og vrede, som er blevet fortrængt. Og vi har brug for noget hjælp, siger Henriette Berthelsen.

Og kvinderne kan ikke først vente på, at udredningen om spiralsagen er færdig, efter planen i 2025, mener hun.

- Jeg oplever med mig selv, at hver gang jeg har talt om det eller læst eller hørt om det, kommer der en masse minder op. Og jeg reagerer på mange forskellige måder.

Fagfolk skal kende til spiralkampagnen

Det er uvist, hvor mange kvinder - både herhjemme og i Danmark - der har behov for behandling. 

Henriette Berthelsen har dog selv mødt mange, som kæmper med traumer fra overgreb, smerter og sorgen over ikke at have fået børn. 

Og de har brug for hjælp af professionelle fagfolk, som skal have en indføring i spiralskandalen og dens konsekvenser, før de modtager klienter, mener hun.

- De fagfolk skal forberedes og klædes på til, at vi grønlændere har en anden historie. Og hvis behandlingen skal være ordentlig og fyldestgørende, skal de forberedes på det ved blandt andet at få mere viden omkring kultur og tankegang.

Sammen med en gruppe andre kvinder, berørt af spiralkampagnen, har Henriette Berthelsen flere gange skrevet til statsminister Mette Frederiksen (S), tidligere sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og nuværende sundhedsminister Sophie Løhde med ønsket om at få gratis terapeutisk behandling i Danmark.

Men gruppen har aldrig direkte modtaget svar fra regeringen.