Spiralskandalen: Forvirring om hjælp til ofre i Danmark

Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Danmark henviser ofrene for spiralkampagnen til blandt andet De Grønlandske Huse for at få hjælp. Men husene har aldrig fået tildelt opgaven, lyder det.

Skrevet af Helle Nørrelund Sørensen

08. januar 2024 07:43

Hvis du er en af de mange kvinder i Grønland, som har ar på sjælen efter spiralkampagnen, kan du ringe gratis til telefonrådgivningen Tussannga for støtte og henvisning til en psykolog.

Det sker, efter naalakkersuisut i 2023 afsatte 800.000 kroner til terapeutisk hjælp til ofrene for spiralsagen.

I september sidste år oplyste Socialstyrelsen til Sermitsiaq.AG, at 77 kvinder havde henvendt sig siden sommeren 2022 for at få hjælp.

Læs ogsåJudithe, Arnannguaq og Britta blev tvunget til at få spiral på danske efterskoler

Men i Danmark er det mere uklart, hvor mange kvinder, der er ofre for spiralkampagnen, mener folketingsmedlem for IA, Aaja Chemnitz.

- Mig bekendt har man ikke påtaget sig en opgave hos den danske regering om at finde ud af, hvor mange kvinder der har brug for samtaler, behandlinger eller støtte i forbindelse med, at de har været en del af spiralkampagnen.

På en hjemmeside under det danske Indenrigs- og Sundhedsministerium lyder rådet til kvinderne at kontakte egen læge for psykologisk hjælp eller at kontakte Psykiatrifondens telefonrådgivning. Også De Grønlandske Huse i Danmark kan tilbyde 'viden og rådgivning' til ofrene for spiralsagen, står der.

Men Psykiatrifonden og De Grønlandske Huse har kun "modtaget få henvendelser fra kvinder, der ønskede terapeutisk bistand" - i hvert fald ifølge et svar fra den danske indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde til folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA).

Til KNR oplyser Psykiatrifonden, at dens rådgivningsenhed - som er anonym og gratis at ringe til - helt præcis har fået nul henvendelser fra personer, der er berørt af spiralskandalen.

Grønlandske Huse har ikke fået til opgave at hjælpe

Men i Aalborg undrer direktør i Det Grønlandske Hus, Anna Lynge, sig meget over ministerens svar.

For huset er faktisk aldrig blevet kontaktet af danske myndigheder for at høre, om det kan tilbyde terapi til ofrene for spiralkampagnen.

- Vi har ikke modtaget nogen som helst opgave på noget som helst tidspunkt. Desværre. Men vi står gerne til rådighed for de mennesker, der har behov for at få noget hjælp, så vi kan rådgive dem, siger Anna Lynge.

I stedet henviser huset på sin Facebookside til hjemmesiden fra Indenrigs- og Socialministeriet om muligheden for terapeutisk hjælp til kvinderne i spiralkampagnen.

Anna Lynge afviser også, at Det Grønlandske Hus i Aalborg er blevet kontaktet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet for en status på, hvor mange kvinder, der har efterspurgt terapi som følge af spiralsagen.

Det ved vi om sagerne i nyere tid

DR dækkede sidste år, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder i 1960'erne og 70'erne fik opsat spiral som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
Men flere kvinder fortæller også om at få opsat spiral og andre former for prævention uden samtykke i senere år.
Landslægeembedet kender til 14 sager, hvor kvinder har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.
Ud af de 14 sager, som Landslægeembedet kender til, er otte af sagerne blevet indberettet og behandlet af Landslægeembedet. Fire af sagerne er gamle klagesager. To af sagerne kender Landslægeembedet kun til, fordi de har været bragt i pressen. Klagerne handler primært om sager, der er sket efter årtusindeskiftet, mens en enkelt sag er sket i 1990'erne.
KNR har tidligere fortalt to historier om kvinder, der har fået ufrivillig spiral i nyere tid. Den ene historie handler om Anna Jørgesen, der i 1995 fik opsat spiral uden samtykke på sygehuset i Maniitsoq. Den anden historie handler om Emma Kuko, der i 2019 opdagede, at hun havde en spiral. Selv mener hun, at den er blevet opsat ni år tidligere i forbindelse med en kirurgisk abort, som hun fik foretaget på sygehuset i Tasiilaq. KNR har læst Emma Kukos journal igennem, hvor spiralens opsættelse ikke er at spore.
Også BBC og Dagbladet Information har talt med flere kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992. Det seneste eksempel er fra 2013.

Vis mere

Til gengæld oplever hun, at der er et stort behov for terapi til kvinder med grønlandsk baggrund, der i dag bor i Danmark, og som er ramt af spøgelser fra fortidens spiralkampagne.

Det så hun blandt andet, da huset lånte et lokale ud til et medlem af kommissionen, der undersøger spiralsagen, så berørte kvinder kunne blive interviewet. Og det tiltrak mindst "to håndfulde eller flere" kvinder på dagen - og skabte dage efter stor efterspørgsel, siger Anna Lynge.

- Vi får jo løbende henvendelser fra borgere med grønlandsk baggrund, heriblandt også kvinder, som indimellem italesætter, at de har været udsat for det samme.

Det Grønlandske Hus i Aarhus er det eneste af de fire grønlandske huse, som tilbyder terapi. Men pengene er øremærket til terapi til nyankomne børn, unge og småbørnsfamilier, som er flyttet fra Grønland til Region Midtjylland i Danmark.

Tanja Nielsen, direktør i huset, oplyser, at staten aldrig har spurgt, om huset kan tilbyde terapi til kvinderne. I stedet har husets ansatte opfordret adskillige kvinder til at kontakte deres egen læge for en henvisning til psykologisk hjælp.

Også hun vurderer dog, at der er et reelt behov for psykologisk hjælp til kvinder, berørt af spiralskandalen.

Politiker: Vi bør sidestille hjælpen til ofre for spiralskandalen

Der er dog umiddelbart ikke udsigt til, at De Grønlandske Huse eller andre steder får penge til at yde terapi til ofre for spiralskandalen, som bor i Danmark.

I svaret til Aaja Chemnitz skriver Sophie Løhde: "Der er dog ikke på nuværende tidspunkt planer om at udvide tilbuddet om terapeutisk bistand til alle kvinder berørt af spiralsagen".

Hun opfordrer i stedet kvinderne til at gå til sin egen læge, hvis de ønsker en henvisning til terapi. Hvis en læge i Danmark henviser en patient til en psykolog, betaler staten 60 % af psykologens honorar.

Men der bør ses nærmere på, hvor mange kvinder, der har brug for hjælp, mener Aaja Chemnitz. Hvis der kun er tale om få kvinder, kan Socialstyrelsen i Danmark formentlig finde en hurtig løsning, vurderer hun.

Læs også116 kvinder har indsendt beretninger om at få spiral uden samtykke

Men hvis behovet gælder for mange kvinder, bør IA og resten af partierne i Folketinget finde pengene til at tilbyde gratis terapi.

- Jeg synes, man er nødt til at se lidt mere fleksibelt på det og sidestille de kvinder, som er i Grønland og Danmark. Uanset hvor kvinderne bor nu, har de ret til den samme hjælp, siger Aaja Chemnitz.

KNR har henvendt sig til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Danmark for en kommentar, men de er endnu ikke vendt tilbage.

KNR har også henvendt sig til folketingsmedlem for Siumut, Aki-Matilda Høegh-Dam, for en kommentar i sagen, men heller ikke hun er vendt tilbage på henvendelsen.