Et nyt kapitel åbner i spiralsagen. 116 kvinder har indtil videre indsendt deres beretninger om at få oplagt spiral uden samtykke i 1960'erne og 1970'erne.

Samtidig har Landslægeembedet fået til opgave at finde hoved og hale i de berørte kvinders journaler.

Det oplyser naalakkersuisut i en pressemeddelelse med en status over udredningen af sagen, som blev i gangsat i maj.

Landslægeembedet har ikke selv haft til opgave at behandle de indtil videre 116 beretninger. I stedet skal sagerne overgå til den forskergruppe, som er i gang med at kulegrave, hvad der skete i spiralsagen. Udredningen forventes færdig i 2025.

- De skal være med til at afklare nærmere, hvad der i virkeligheden er foregået, siger Henrik L. Hansen, der fortsat oplyser, at forskergruppen er klar til at modtage beretningerne inde for de næste uger.

Journalhelvede

Samtidig er Landslægeembedet i samarbejde med sundhedsvæsenet i gang med at etablere en ordning, så det bliver nemmere for de berørte kvinder at få udleveret deres gamle journaler i sundhedsvæsenet.

- Vi vil sikre, at vi får fuldstændig overblik over, hvor journalerne er opbevaret og får det organiseret, siger landslægen.

I dag er det nemlig et stort problem for flere af kvinderne, at de ikke har adgang til deres gamle journaler. Det skyldes, at journalerne er opbevaret godt 18 forskellige steder i landet, og at nogle af journalerne står i loftsrum på forskellige sundhedscentre. 

Dermed kræver det nogle steder et stort arbejde at lede i gamle kasser og arkiver og få sorteret i de gamle journaler, siger Henrik L. Hansen.

- Jeg er helt sikker på, at vi kan finde mange af dem. Men vi ved, at nogle af journalerne er gået tabt. Der har været ulykker, hvor journaler er blevet brændt. Og så er der journaler, der er blevet destrueret, fordi man ikke havde nogle klare regler om i hvilke omfang, de skulle opbevares, siger han.

Erstatningskrav i millionbeløb

Journalerne er særligt vigtige for de kvinder, der kræver erstatning fra den danske stat.

67 kvinder sendte den 2. oktober et samlet erstatningskrav på samlet 20,1 millioner kroner for brud på menneskerettigheder. Dermed kræver de 300.000 kroner i erstatning hver. Det oplyste deres advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater til KNR.

Den danske regering har indtil videre ikke reageret på erstatningskravet.

- Staten har med den her kampagne påtaget lægelige indgreb på piger baseret på deres etnicitet som led i et økonomisk projekt, fordi det vil være for dyrt for den danske stat, hvis der kom flere grønlændere. Jeg har svært ved at se, hvordan man som stat kan gøre meget mere skade end det her, sagde advokat Mads Pramming dengang til KNR.

Han oplyser samtidig, at endnu flere kvinder ønsker at være med i søgsmålet mod staten. De vil blive en del af erstatningskravet, efterhånden som deres sager bliver behandlet. 

Og ifølge landslæge Henrik L. Hansen har Landslægeembedet i den forbindelse aftalt med Departementet for Sundhed, at de skal være gøre alt, hvad de kan, for at finde de tabte journaler.

- De har selvfølgelig en klar interesse i at kunne dokumentere, at de har fået spiral, siger han.

Undersøger også sager i nyere tid

Men spiralhistorierne stopper ikke her.

For også efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet fra Danmark, har der været sager om, at kvinder har fået prævention som spiral og p-stav uden samtykke. Den historie har både KNR, BBC og Information dækket.

Landslægeembedet kender til i alt 14 sager.

Fire af sagerne er gamle klagesager, to af sagerne kender Landslægeembedet kun til, da pressen har bragt deres historier. Otte af sagerne er allerede blevet indberettet og behandlet af Landslægeembedet. Klagerne handler om sager, der er sket efter årtusindeskiftet, mens en enkelt sag er sket i 1990'erne.

- Der sker ikke yderligere i de her sager. Vi har kunnet beklage over for borgerne, at det har været deres oplevelse, at de ikke har fået den information, de skulle, men som sådan medfører det umiddelbart ikke mere, sagde Henrik L. Hansen til KNR i september, efter at klagerne var blevet behandlet.

Landslægen oplyser, at de fortsat opfordrer kvinder til at klage til Landslægeembedet, hvis de har oplevet at få prævention uden samtykke efter 1992.