Nye FN-anbefalinger til brug af kritiske mineraler: Der er erfaringer at hente i Grønland

Forpersonen for ICC og tidligere IA-politiker, Sara Olsvig, er udvalgt til at være en del af FN-panelet, der skal udarbejde anbefalingerne om brug af kritiske mineraler.
Ifølge Sara Olsvig er det særligt vigtigt, at oprindelige folks rettigheder bliver en del af de nye anbefalinger. Foto © : KNR
16. juli 2024 10:20

FN er i gang med at udarbejde en række retningslinjer til udvinding og brug af kritiske mineraler, som er en vigtig brik i verdens energiomstilling og ambitionen om at komme væk fra brugen af fossile brændstoffer.

Panelet bag går under navnet UN Secretary-General’s Panel on Critical Energy Transition Minerals og består af 40 medlemmer. En af dem er Sara Olsvig, der til daglig er forperson for ICC.

Hun har særligt fokus på, at oprindelige folks rettigheder bliver en del af retningslinjerne.

- Man ved, at cirka 54 procent af de kritiske mineraler er på eller nær oprindelige folks land. Dermed er oprindelige folk i hele verden dybt påvirkede af minedriftsaktiviteterne.

- De ting, jeg bringer til bordet, er fuldt ud fokuseret på at sikre, at FN’s deklaration for oprindelige folks rettigheder følges i udarbejdelsen af de her guidelines. Og at de kommer til at indeholde rettigheder for oprindelige folk på alle de måder, der er muligt at få igennem, siger Sara Olsvig.

Sara Olsvig er udvalgt til at være en del af panelet af FN sammen med Dario Medjía Montalvo, som er tidligere formand for FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender.

Skal rette op på fortidens fejl

Herhjemme har minedrift længe været på dagsordenen - ifølge GEUS findes der nemlig over 500 mineraler i den grønlandske undergrund.

Derfor er der også gode eksempler at hente fra Grønland i arbejdet med retningslinjerne.

Sara Olsvig fremhæver Impact Benefit Agreement (IBA), der anvendes i Grønland. De sikrer, at lokalbefolkningen får udbytte af den minedrift, der foregår i landet. Det indebærer blandt andet at sikre grønlandsk arbejdskraft og uddannelse rettet mod befolkningen.

Den aftale skal indgås mellem råstofselskabet, kommunen og selvstyret, før selskabet får lov til at begynde minedriften.

- Det er ikke noget, man nødvendigvis ser andre steder i verden, hvor oprindelige folk er nærmest ikke-eksisterende, når stater forhandler med selskaber om udvindingslicenser.

- Derfor mener jeg, at der er nogle eksempler at trække på i Grønland, selvom vi også har et arbejde at gøre i forhold til at sikre, at vi selv i højere grad opretholder en høj standard i forhold til oprindelige folks rettigheder, siger hun.

FN-panelet bag de nye anbefalinger mødtes i sidste uge i København. Foto © : Det danske udenrigsministerium

Ifølge Sara Olsvig er oprindelige folk ofte ikke blevet inkluderet, når det kommer til mineaktiviteter på globalt plan.

Derfor skal de nye retningslinjer være med til at rette op på fortidens mange fejl, siger hun. Det gælder blandt andet, at det ikke kun er mineselskaber og stater, der tjener penge og får fordele af minedrift.

- Det er vigtigt, at lokalsamfundene, og de mennesker det berører direkte, er fuldt anerkendte og har del i det, siger hun.

De nye anbefalinger skal præsenteres til FN’s generalforsamling i New York i september. Derefter er det op til FN’s generalsekretær, António Guterres, hvad der derfra skal ske med anbefalingerne.