Skønhed eller udyr? Isbjørnen splitter folk i hele Arktis
Den ødelægger jagthytterne, den dræber fårene, og så er den heller ikke spor rar at støde på om morgenen, når man skal på arbejde eller i skole.
Beskrivelsen kunne man bruge om ethvert stort rovdyr, der lever tæt på mennesker, men her i landet er det isbjørnen, der er et hverdagsproblem.
Sådan er det i hvert fald blevet i flere byer og bygder i Grønland, i takt med at klimaforandringerne har gjort det sværere for bjørnen at finde føde.
Det er dog langt fra alle her i landet, der lever i den virkelighed. Derfor er der også stor forskel på, hvad holdningen er til den pelsede fætter.
- Hvis du spørger dem, der bor langt væk fra isbjørnene, synes de alle sammen, at det er synd for dyrene. At det er dyrene, der er det vigtigste, og at man skal bevare biodiversiteten og bestandene. De er på dyrenes side, siger Fernando Ugarte.
Han er biolog ved Grønlands Naturinstitut og har arbejdet med isbjørne i Grønland i mange år.
Omvendt forholder det sig, hvis man er en af dem langs kysten, der hyppigere og hyppigere får isbjørnebesøg.
- Så er folk mere bekymrede for deres sikkerhed og for at miste deres ejendele. Disse er mere tilbøjelige til at ville af med disse dyr, påpeger Fernando Ugarte.
Løsningerne varierer meget
Uenigheden om, hvad man skal stille op med bjørnene, er gældende på tværs af Arktis.
I Seattle sidder Eric Regehr, der har beskæftiget sig med og forsket i isbjørne i cirka 25 år – mest i USA, Canada og Rusland.
- Og alle disse lande står over for lignende udfordringer med sammenstød mellem mennesker og isbjørne, siger han.
Metoderne, som myndighederne på tværs af Arktis har valgt at benytte til at håndtere isbjørnene, varierer meget.
I nogle områder er der fokus på ikke-dødelige midler såsom at skræmme bjørnene væk eller indsætte isbjørnepatruljer. Noget som WWF’s afdeling i Grønland også har implementeret i Ittoqqortoormiit.
Vender man blikket mod Canada, er der steder, hvor man sågar putter bjørnene i isbjørnefængsel, forklarer Eric Regehr.
- Det virker i nogle områder, men det kræver også mange ressourcer. Der skal være isbjørnepatruljer, der skal være finansiering, og der skal være udstyr, siger den amerikanske isbjørneforsker.
I andre områder – ligesom herhjemme, hvor der er tradition for jagt af isbjørne – er der mere fokus på at nedlægge bjørne, der kommer tæt på beboede områder.
- Der er altså mange forskellige tilgange til at løse dette, og det afhænger virkelig af området, folks traditioner og praksis samt de ressourcer, der er tilgængelige for dem, siger Eric Regehr.
Politisk hovedpine
Herhjemme er det politikernes hovedpine at beslutte, hvordan vi skal tage hånd om den stigende tendens med nærgående bjørne.
En svær opgave, hvis man skal tro de to biologer.
- Man skal prøve at finde en vej, hvor man på den ene side sikrer, at man bevarer biodiversiteten og har sunde bestande, og at man samtidig beskytter både dyr og mennesker, siger Fernando Ugarte fra Grønlands Naturinstitut.
Under denne efterårssamling har hele to forslag om håndtering af isbjørne været på tavlen.
I det ene ville man hæve fangstkvoten for isbjørne i Sydgrønland fra de nuværende fire til mindst ti.
Indtil videre venter naalakkersuisut dog på resultaterne fra videnskabelige undersøgelser om isbjørne, før de vil tage stilling til kvoterne.
Med det andet forslag, der blev debatteret i Inatsisartut, ønskede man at gøre det lovligt i beboede områder i Kommune Kujalleq at aflive isbjørnen, så snart man spotter den – uden først at forsøge at skræmme den væk.
Heller ikke det forslag ser ud til at blive til virkelighed inden for den nærmeste fremtid.
Naalakkersuisut har selv fremsat et ændringsforslag, der skal førstebehandles på næste samling, hvor de vil forpligte sig selv til at “justere retningslinjerne for håndtering af isbjørne, der måtte aflives ved fåreholdersteder, så der tages hensyn til tætheden af fåreholderstederne samt bygderne [...].”
Klimaforandringerne komplicerer tingene
Selvom ventetiden kan frustrere de mennesker, der lever med problemet, er der ifølge biologerne god grund til at tøve lidt og tænke sig om, inden man giver folk lov til at skyde løs efter bjørnene.
For selvom reguleringen i form af jagt ifølge Fernando Ugarte og hans kollega i Seattle ofte vil være en del af løsningen mod de nærgående bjørne, kan det også gå for vidt.
- Størstedelen af fangsten i Arktis har været bæredygtig i de seneste årtier på grund af kvoter. Der er et ret veludviklet system til at sikre, at denne fangst er bæredygtig, siger isbjørneekspert Eric Regehr.
Men med klimaforandringerne, der presser bjørnene ud af deres vante rammer og tættere på mennesker, bliver den øvelse straks sværere.
- Det bliver sværere at kontrollere disse tal, hvis miljøet ændrer sig på en måde, så der er mange flere bjørne omkring mennesker: Når årsagen til, at isbjørne bliver dræbt, ikke kun er for at skaffe føde, men også for beskyttelse og sikkerhed, siger Eric Regehr.
