Isbjørnen er nået hele vejen til Inatsisartutsalen. Nu vil de hæve kvoten

Grønlands nationaldyr er blevet et punkt på dagsordenen under efterårssamlingen. Politikerne i Sydgrønland vil gerne hæve isbjørnekvoten. Spørgsmålet er bare, hvilken virkning, det vil have.
Der har de seneste år været ekstra meget storis, der har bragt isbjørne med sig fra Østgrønland til Sydgrønland. En situation vi nok skal til at vænne os til. Foto © : WWF
18. oktober 2024 09:12

Med klimaforandringerne sker der mærkværdige ting med vores omgivelser.

Én af dem er, at sommeren bliver længere, og at sæsonen med havis bliver kortere. Det går ud over isbjørnen, der bruger længere tid på land og må lede efter mad på andre måder og andre steder, end den er vant til.

På den måde er mennesker og isbjørne i Arktis blevet tvunget tættere og tættere sammen. Og tvangsægteskabet er ikke just et harmonisk et af slagsen.

- Det er et farligt dyr, og det er ikke trygt at leve med dem, siger Fernando Ugarte, der er biolog ved Grønlands Naturinstitut.

Derfor bør man tage sig sine forholdsregler, pointerer han.

Politisk har der længe været et ønske om at tage hånd om de nærgående bjørne. Derfor skal isbjørnen debatteres i Inatsisartut på dette års efterårssamling.

Farlige situationer

Henover foråret og sommeren har der været flere tilfælde, hvor isbjørne er kommet så tæt på mennesker, at de måtte nedlægges.

I forsøg på at forhindre farlige situationer mellem mennesker og isbjørne, foreslår Siumuts Anders Olsen at hæve kvoten på fangst af isbjørne fra de nuværende fire til mindst ti i Sydgrønland.

- Jeg synes, at fire isbjørne er for få, og de fangere og borgere i området, som jeg har forhørt mig hos, mener også, at kvoten på fire isbjørne er for lidt, siger han.

Isbjørnekvoter

Den samlede isbjørnekvote i Grønland er på 156.

Øst- og Sydgrønland har en kvote på 64. Den er fordelt sådan her:

Ittoqqortoormiit: 35

Tasiilaq: 25

Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og bygder: 4

I Sydvestgrønland fra Paamiut til Sisimiut er kvoten på 3.

Derudover foreslår Mariane Paviasen fra Inuit Ataqatigiit, at det skal gøres lovligt i fåreholdersteder og andre beboede områder i Kommune Kujalleq at aflive isbjørnen uden først at forsøge at skræmme den væk.

- Jeg mener, at isbjørne er en trussel mod byens folk, og at de skal aflives, siger hun.

Ny viden på trapperne

Den afgørende brik før man kan beslutte, om isbjørnekvoten skal være højere, end den er, virker til at være en, som biologerne sidder med.

Naalakkersuisoq for fiskeri- og fangst Kim Kielsen (Siumut) skriver i et svarnotat til forslagene, der efter planen skal førstebehandles mandag 21. oktober, at naalakkersuisut venter på en omfattende isbjørneundersøgelse, der blev lavet i Østgrønland og Sydøstgrønland fra 2014 til sidste år.

- Naalakkersuisut kan ikke udtale sig om en kvoteforhøjelse fra fire til ti uden at have set og vurderet de videnskabelige rapporter, skriver Kim Kielsen.

Disse videnskabelige undersøgelser er nogle, som Fernando Ugarte fra Grønlands Naturinstitut har været med til at lave.

Faktisk er første udkast til rapporten om isbjørnebestanden i Østgrønland lige landet i Fernando Ugartes mailindbakke. Han håber, den er færdig næste måned, og at rådgivningen kan være klar tidligt i det nye år.

Særlige sydgrønlandske isbjørne

Hvad angår rådgivningen for isbjørnene i Sydgrønland, er det en lidt anden snak. 

Isbjørnene dér er nemlig helt specielle, da de fleste kommer dertil fra Østgrønland med storisen

- Og det er meget usandsynligt, at isbjørnene, der kommer til Sydgrønland, går tilbage til Østgrønland. Derfor er det en meget speciel situation med de isbjørne, der er dér, siger han.

Fernando Ugarte er biolog og afdelingschef ved afdeling for pattedyr og fugle på Grønlands Naturinstitut. Han har arbejdet med isbjørne i mange år. Foto © : Rasmus Mads Olsvig/KNR

Undersøgelserne i syd er i fuld gang og rapporten udkommer engang næste år.

- Og indtil da vil jeg ikke sige så meget om sydgrønlandske isbjørne, siger han.

Konsekvensen ved ny kvote

Alligevel kommer Fernando Ugarte med et forsigtigt bud på, hvilken virkning det kan have, hvis man hæver kvoten i Sydgrønland og dermed gør det tilladt at fange flere bjørne.

- Det vil ikke gøre nogen stor forskel for bestanden i Østgrønland, men der vil blive gjort forskel på, hvor mange isbjørne, man har i Sydgrønland og i Vestgrønland, siger han.

- Mange af isbjørnene i Sydgrønland vandrer langs vestkysten nordpå og kan måske komme ind til Davisstrædet eller Baffinbugten til andre bestande. Og de bestande vil også blive påvirket, siger isbjørneforskeren.

Man foreslår også, at det skal være lovligt i beboede steder i Kommune Kujalleq at aflive isbjørne uden først at forsøge at skræmme dem væk. Kan det have konsekvenser, hvis det forslag bliver en realitet?

- Jeg kender ikke forslaget, og det er ikke et biologisk spørgsmål. Det er en forvaltningssag. Derfor kan jeg ikke udtale mig om, hvorvidt det er en god eller dårlig idé, svarer Fernando Ugarte og fortsætter:

- Personligt, ville jeg selv prøve at skræmme en isbjørn væk først, inden man skyder den.

Førstebehandlingen af de to forslag om isbjørne skulle efter planen egentlig have foregået torsdag 17. oktober.

Dog blev det hele udskudt til mandag 21. oktober, da der blev fremsat mistillidsvotum mod naalakkersuisoq for boliger- og infrastruktur, Hans Peter Poulsen (Siumut).