Naalakkersuisoq: Situationen er ekstrem alvorlig – alkoholrestriktioner ikke på tale endnu

I den senere tid har politiet haft travlt med en bølge af selvmordstrusler, og Tusaannga har oplevet ekstra tryk på telefonerne. Selvmordstrusler præger hverdagen, og onsdag valgte naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Maasi Pedersen (IA), så at holde pressemøde om den alvorlige situation.
Politiet er nu gået ind i en periode, hvor selvmordstrusler præger hverdagen. Onsdag holdt børn- og familieområdet Naalakkersuisoq, Maasi Pedersen (IA), pressemøde.
Her erkendte han, at hverken naalakkersuisut eller kommunerne kan løse problemerne alene. Flere borgere må tage ansvar.
Selvom han stadig er ved at danne sig et overblik over sit område, åbner han nu op for nogle af hans tanker om, hvordan kommende reformer kan se ud.
Maasi Pedersen ser en tydelig sammenhæng mellem alkoholmisbrug og de sociale problemer, der særligt rammer landets børn og unge.
Derfor stiller han sig selv spørgsmålet, hvornår man skal tage en strammere styring af alkoholforbruget. Dog præciserer han ikke, hvad det indebærer.
Alvoren er så stor, at naalakkersuisoq bruger ordet 'undtagelsestilstand'.
- Jeg vil gerne indrømme, at jeg har tænkt på, hvorvidt der er behov for en undtagelsestilstand, og hvornår den grænse er nået, sagde han på pressemødet.
Penge til plejefamilier
Selvom der er lavet handleplaner, er antallet af overgreb, alkoholmisbrug og selvmord stadig højt. Men ifølge Maasi Pedersen er løsningen ikke nødvendigvis at kaste flere penge ind i systemet.
- Når man tænker på dem, der har brug for hjælp, mangler vi varme hænder. Vi kan afsætte nok så mange midler, men vi risikerer, at vi ikke får dem brugt på grund af personalemangel.
Uddannelse og rekruttering er en langsigtet løsning, som ikke hjælper her og nu, siger Maasi Pedersen.
I dag bruger den danske stat næsten en halv milliard kroner om året på anbringelser - særligt på døgninstitutioner. Derfor tænker naalakkersuisoq at øge vederlaget til plejefamilier, så flere vil tage imod plejebørn, udgifterne til døgninstitutioner kan mindskes, og personalet kan bruge deres tid mere effektivt.
- Vi vil hellere bruge plejefamilier end døgninstitutioner. Det skal altid være sidste mulighed at vokse op uden for et hjem.
Sorgens trafiklys
Sagsbehandlere har fortalt Maasi Pedersen, at familier inddeles i grøn, orange og rød zone, før de kan få hjælp.
Men det er først, når man kommer i den alvorligste, røde zone, at der i dag ydes hjælp. Det får mange til at miste tillid til systemet eller frygte at søge hjælp, siger han:
- Vi nødt til at tænke på, om det skal være en mulighed, at sagsbehandlere kan tage ud til dem, der har brug for hjælp, hvis de er velkommen.
Samlet behandling
Før jul afleverede en ekspertgruppe 17 anbefalinger om ny alkoholpolitik til Inatsisartut. Anbefalingerne var lavet ud fra viden om Grønland og andre arktiske lande samt WHO's, verdenshelbredsorganisationen, anbefalinger.
De første otte anbefalinger handler om at lave flere restriktioner på alkohol og hæve alderen for køb fra 18 til 21 år. Men til DR fortalte partiformændene fra Atassut, Naleraq og Siumut, at man ikke vil være med til at indføre flere restriktioner.
KNR har forsøgt at få en kommentar fra naalakkersuisoq, om han vil gå videre med de anbefalet restriktioner, nu hvor han selv overvejer, hvornår den danske stat skal tage strammere styring. Det har ikke ladt sig gøre før deadline.
Dog fortæller Maasi Pedersen, at han arbejder videre med den tidligere koalitions planer om at oprette et samlet behandlingstilbud, Inulerivik.
- Formålet med det her er, hvis nogen beder om hjælp, skal vi gribe bolden og henvise til, hvor de kan få hjælp, fortalte Maasi Pedersen.
Selvom den nye naalakkersuisoq åbner op for strammere styring, så er det svært at vide, hvor langt han og naalakkersuisut vil gå for at løse problemerne.
Jens-Frederik Nielsen (D) har sagt, at naalakkersuisut kommer til at lave reformer, og nogle kommer til at gøre ondt. Kan du udelukke et nationalt alkoholforbud?
- Naalakkersuisut er ikke nået dertil, hvor vi skal snakke om at gøre indgreb i folks frihed i forhold til at lukke for alkoholsalget. Hvis der er folk, der ønsker det enkelte steder, vil vi gerne høre om det.