Foto: KNR/Arkiv

Politikere: Ret til akut hjælp efter seksuelle overgreb

Personer, som bliver udsat for seksuelle krænkelser, skal ikke vente måneder eller år på psykologhjælp, men modtage hjælp inden for de aller første døgn efter et seksuelt overfald.

Det slog politikere på tværs af partierne fast under tirsdagens TV-debat på KNR om børns vilkår.

Under debatten fortalte bl. a. 29-årige Connie Arenas, hvordan hun blev voldtaget som 9-årig. Voldtægtsmanden blev idøbt fængsel, men selv om Arenas bad kommunen om hjælp som teenager, gik der 18 år, før hun modtog psykologhjælp.

LÆS OGSÅ Analyse skal hjælpe udsatte børn og unge

Og det er helt uacceptabelt, lyder det fra partierne.

- Det første, vi skal gøre, er, at vi skal have lavet et akutberedskab. Akutberedskabet skal simpelthen være et organ, hvor vi har fagpersonale, som kan hjælpe en person, som har været udsat for et seksuel vold, sagde IA's Olga P. Berthelsen.

Direkte adspurgt lovede hun, at der i løbet af den kommende valgperiode vil blive oprettet et akutberedskab, hvis IA kommer til magten.

Hjælp inden for 24 timer

I dag er kommunerne forpligtet til at beslutte, om der skal ske en socialfaglig undersøgelse senest 24 timer efter, at kommunen får en indberetning om et seksuelt overgreb på en person under 18 år. Reglen blev fastsat i 2017 i Lov om Støtte til Børn.

Men retten til psykologhjælp bør også sikres, så den står klar senest et døgn efter, et overgreb har fundet sted - eller i det mindste 24 timer efter sagen er blevet indberettet til myndighederne, mener Hanseeraq Jonathansen fra Atassut.

Hjælp nu og her

Hvis du ønsker hjælp som følge af vold eller et seksuelt overgreb, kan du kontakte:

- Børne- og Unge Telefon på telefon 134

Attavik på telefon 146, som er en rådgivning for borgere, der står i en personlig krise.
 

- Børnene har ret til, efter min mening, at få hjælp inden for 24 timer. Men det er bare en arbejdsregel, ikke lovgivning. Det skal ind i loven og i bekendtgørelserne.

Det samme lød fra Demokraterne og Samarbejdspartiet.

Under debatten fortalte børnetalskvinde Aviâja Egede Lynge, at mange børn og unge først opnår hjælp, når de har forsøgt selvmord.

Hos Samarbejdspartiet erkender Tillie Martinussen, at det kan være svært for kommunerne at tilbyde hjælp på grund mangel på psykologer og sagsbehandlere, der kæmper med mange sager. Men, sagde hun:

- Kan vi ikke formå at løfte det i kommunerne, hvilket jeg godt kan forstå - sagsbehandlerne er rigtig meget overbebyrdet - så må vi lave nogle centrale enheder, der støtter op om det.

Partierne samles om overgrebspakke

LÆS OGSÅ Vi skal være endnu bedre til at opdage problemer

I januar meddelte naalakkersuisoq for sociale anliggender, Sara Olsvig, i et svar til Jess Svane (S), at en såkaldt overgrebspakke var på vej.

Pakken skal sikre hjælp til personer i alle aldre, der har været udsat for seksuelle overgreb, samtidig med at der også bliver sat fokus på hjælp til resten af familien og netværket til ofrene.

Et tiltag, som samtlige partier under tirsdagens debat pakkede op om.

LÆS OGSÅ Det var nemmere at lade være med at snakke om det

Hos Siumut sagde Paninnguaq Tarrak-Petrussen, at alt for mange børn og unge ender som kastebolde i systemet, fordi skoler, institutioner, kommuner og selvstyret ikke i tilstrækkelig grad koordinerer hjælpen.

Samme erkendelse gør Ole Thorleifsen fra Partii Naleraq og Mikael Ludvigsen fra Nunatta Qitornai, som begge mener, at Inatsisartut skal lovgive om, at myndighederne er forpligtede til at samarbejde på tværs skoler, kommuner og institutioner.

IQ2018 Debat: Børns vilkår KNR 17.04.2018

Kommentarer