Rapport: Grønland bruger færre penge end andre lande på sundhed

Udgifterne til sundhedsområdet har siden 90’erne ligget på mellem 6-7 procent af Grønlands samlede produktion på et år. Og det er mindre, end hvad andre lande bruger.

Ifølge Økonomisk Råd bruger de nordiske lande knap 10 procent af deres samlede produktion på et år på sundhed.

Årligt bruger vi 1,5 milliarder kroner på sundhedsvæsenet, og hvis der skal punges flere penge ud til området, bliver det på bekostning af andre offentlige udgifter, medmindre skatter og afgifter skal stige.

LÆS OGSÅ Fiskepriser, folkesundhed og vækst: Her er tre nedslag i Økonomisk Råds rapport

- Det er jo desværre realiteten. Der er ikke en kasse penge, som man lige kan lukke op og sige: Nu betaler vi noget sundhed med det her penge. De skal skaffes. Det er jo den hårde vej, at man må prioritere og sige: Sundhed er så vigtig, det må vi prioritere frem for andre områder, der måske skal have lidt mindre, siger formanden for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen.

60 millioner kroner på vikarer

Sundhedsvæsenet kan nemlig ikke selv finde pengene i budgettet, siger han. Der er allerede personalemangel på området. Eksempelvis bruges der 60 mio. kr. om året på vikarer, der kommer udefra.

- Vikarer er dyrere end de fastansatte. Man vil gerne have fastansatte, men der er en masse stillinger, der er opslået, så man får ikke nogen ansøgere, og man har stadig nogen patienter, man skal tage sig af. Så er man tvunget til at finde nogen vikarer. Der er ikke nogen alternativ, man skal have nogle behandlingstilbud til patienterne, siger Torben M. Andersen.

Omkring 40 procent af lægerne og sygeplejerskerne er vikarer.

Selv hvis Grønland kom op på samme niveau som andre lande, vil man stadig få mindre sundhed for de samme penge. Det er fordi en tiendedel af udgifterne bliver brugt på patienttransport.