Fiskepriser, folkesundhed og vækst: Her er tre nedslag i Økonomisk Råds rapport
Der er stor økonomisk aktivitet her i Grønland.
I sin årlige vurdering af økonomien sætter Økonomisk Råd væksten til to procent i 2019, og i 2020 forventer rådet, at væksten vil være på hele fire procent.
Men rådet påpeger som sædvanligt en række udfordringer for landets økonomi - og her er tre af dem.
Stort pres på arbejdsmarkedet
Væksten på fire procent i 2020 skyldes blandt andet, at lufthavnsbyggerierne i Nuuk og Ilulissat forventes at gå i gang. Her peger rådet dog på det problem, at arbejdsmarkedet er under stort pres.
Selvom en stor del af arbejdskraften, der skal bygge lufthavnene, forventes at komme udefra, så vil det historisk store anlægsprojekt lægge yderligere pres på arbejdsmarkedet herhjemme.
Det er godt for den enkelte, fordi arbejdsløsheden er lav, og der er meget arbejde at vælge imellem. Men det betyder også, at mange projekter bliver forsinkede eller dyrere end forventet:
- Ledigheden er nu så lav, at risikoen for en generel overophedning af økonomien er en reel trussel mod de kommende års økonomiske udvikling, skriver rådet.
Sårbar overfor fald i fiskepriser
Indtægter fra afgifter på fisk er en stor succes. I 2018 beløb indtægterne sig til 425 millioner kroner, hvilket er en gevaldig stigning fra 2010, hvor de samme afgifter indbragte 22 millioner kroner.
Men det har samtidig betydet, at landskassen er afhængig af den indtægt.
Økonomisk Råd har derfor regnet på, hvad det vil betyde, hvis priserne på alle fiskearter faldt med 20 procent. Et prisfald, som rådet vurderer er realistisk, da det er sket tidligere.
Hvis priserne falder med 20 procent, vil det offentlige gå glip af omkring 230 millioner kroner. Derudover vil der være mindre økonomisk aktivitet i samfundet, fordi fiskerne vil have færre penge at bruge.
Når så stor en indtægt afhænger af et enkelt erhverv, anbefaler rådet, at politikerne får lagt penge til side til dårligere tider - eller at politikerne ikke automatisk regner med de høje indtægter i fremtiden.
Det er dog ikke tilfældet:
- Forslaget til finanslov for 2020 lever ikke op til et sådant forsigtighedsprincip, skriver Økonomisk Råd.
Sundhedsvæsnet står over for store udfordringer
Økonomisk Råd vurderer, at sundhedsvæsenet allerede er presset på grund af mangel på personale.
- Den store personaleudskiftning og det høje forbrug af vikarer er ikke holdbart på længere sigt, og der ligger en særlig uddannelsesmæssig opgave i at få flere unge til at uddanne sig inden for både de specialiserede og de mere grundlæggende sundhedsuddannelser, skriver rådet.
Presset vil stige i de kommende år, fordi andelen af ældre i befolkningen stiger.
Derudover kommer der også løbende ønsker om bedre og nye behandlingsformer, hvilket igen betyder højere udgifter.
Økonomisk Råd gør opmærksom på, at vi her i landet bruger færre penge på sundhedsvæsenet end i det fleste andre lande. Men det er ikke fordi, at vi borgere er sundere - snarere tværtimod.
Folkesundheden er udfordret, skriver rådet. For eksempel bliver en dreng, der fødes i år, forvente at leve 69,9 år, og en pige kan forvente at leve 74,5 år.
- Det er på niveau med middellevetiden i Nunavut, men en del mindre end i Island, på Færerne og i de nordiske lande, skriver Rådet.
