VIDEO Rapport: Anlæg udenrigslufthavne i Nuuk og Ilulissat

En rapport bestilt af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender hos Rambøll blev uofficielt forelagt i juni.
Skrevet af Nûno Isbosethsen
21. august 2015 18:21

Rapporten foreslår anlæggelse af udenrigslufthavne i Nuuk og Ilulissat.

Der er tale om to forskellige forslag:

  • Som det første foreslås det, at landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat forlænges til 1199 meter, således kan rejseudgifterne til begge destinationer sættes ned med 10 %.
  • Som det andet foreslås det, at der anlægges lufthavne i Nuuk og Ilulissat på 2200 meter. Ved anlæggelse af lufthavne på 2200 meter i begge destinationer, vil priserne kunne sættes ned med mellem 20 og 30 %.

Hvis anbefalingerne i rapporten gennemføres, vil turismen i Grønland stige kraftigt, spår rapporten.

Læs også Usikkert om Qujaukitsoq vil følge lufthavnsanbefalinger

At rejse vil blive billigere i Nuuk og Ilulissat, fremgår den uofficielle rapport. Det vil ikke kun blive billigere, men hvis forslagene gennemføres, er det også beregnet, hvor meget turismen i Grønland vil stige.

For indeværende år forventes 26.000 turister. Når lufthavnene forlænges til 2200 meter, så forventes der 45.000 flere turister end i dag.

Hvis lufthavne på 1199 meter bygges ville det svare til 13 fodboldbaner. Og hvis der bygges lufthavne på 2200 meter, ville det svare til 24 fodboldbaner.

Læs også RAPPORT Længere landingsbaner gavner Grønland

Naalakkersuisoq udtaler, at Inatsisartut vil behandle lufthavnene i Ilulissat og Nuuk under efterårssamlingen:

- Den kommende plan for den fremtidige turisme agter vi at præsentere under efterårssamlingen. Og her vil rapportens indhold helt sikkert blive til en del af diskussionen, siger Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (S) til KNR.

Det fremgår ligeledes af rapporten, at turen fra Danmark over Kangerlussuaq vil være overflødig, hvis der anlægges lufthavne på 2200 meter i Nuuk og Ilulissat.