Randi: Færre penge til velfærd

Naalakkersuisut har til denne forårssamling valgt at fokusere på økonomisk holdbarhed og vækst.
Foto © : Helle Nørregaard
01. juni 2016 18:00

Naalakkersuisoq for finanser fremlagde her til eftermiddag sin politisk økonomiske beretning. Den skal efter loven redegøre for økonomi- og aktivitetsudviklingen, på et eller flere centrale udgifts- og indtægtsområder.

Som KNR fortalte i går, skal færre forsørge flere i fremtiden. Og der skal derfor reformer til på en række centrale områder.

        Læs også Naalakkersuisut præsenterer plan for holdbar husholdning

- Der skal nu og i de kommende år træffes nogle vanskelige politiske valg, foretages skarpe prioriteringer, skriver Randi Vestergaard Evaldsen i sin forelæggelse.

En stor gruppe af unge er ikke kommet direkte videre i uddannelse efter folkeskolen. 

Fokus vil derfor være på at forbedre grundskolen og at flere får en erhvervskompetencegivende uddannelse. 

- Dette er en national opgave af højeste prioritet, konstaterer Randi Vestergaard Evaldsen.

Et andet fokusområde er en større og stærkere privat sektor.

Der skal gang i flere bærende erhverv til at sikre en mere balanceret udvikling i landet og samtidig mindske risikoen for store udsving i beskæftigelsen og i den økonomiske aktivitet.

Og så skal politikerne passe på, at den offentlige sektor ikke vokser.

- I en fremtid hvor færre skal forsørge flere, er det nødvendigt, at den offentlige sektor ikke vokser, men tværtimod bliver mere effektiv, skriver naalakkersuisoq.

Læs også Ny inddrivelsesordning træder i kraft 1. januar 2018

Der skal bruges færre penge til velfærdsydelser, eksempelvis på pensioner og arbejdsdmarkedsydelser. Men det er ikke nødvendigvis det samme som at sige mindre pensioner eller arbejdsydelser. 

Dels betyder den reviderede pensionslov færre pensionister, da man bliver pensionist senere, og dels skal reformer sikre flere i arbejde.

Læs også Milliardregning venter de nyfødte

Fremtidige reformer skal nemlig understøtte vækst i den private sektor og give et godt investeringsklima, hvad enten det drejer sig om investeringer fra den enkelte borger, det private erhvervsliv eller udefra.

Og så skal et beskæftigelsesfradrag gøre det mere attraktivt for den enkelte borger at tage et arbejde.