Naalakkersuisut præsenterer plan for holdbar husholdning
Det er en plan, der skal sikre, at der er midler nok, så vi eksempelvis altid kan sørge for vores ældre og at vi som samfund i øvrigt bliver rigere.
Og på en række områder har vi behov for at udvikle os yderligere for at opnå et mere trygt og perspektivrigt samfund.
- Og vi må erkende, at der er mange forskellige justeringer i indretningen af samfundet, hvis de ønskede effekter skal vise sig, så det kan udgøre en fælles ramme for at sikre velfærd og velstand for fremtidige generationer, skriver Randi Vestergaard Evaldsen i sin plan.
Overordnet indeholder Naalakkersuisuts Holdbarheds- og vækstplan fire reformspor.
Planen skal øge uddannelsesniveauet, fremme vækst og omstilling til en flerstrenget økonomi, modernisere den offentlige sektor og fremtidssikre velfærdsydelser.
- Holdbarheds- og vækstplanen sætter en ramme for, hvordan vi kan skabe et bedre og velfungerende samfund. Men det er os borgere, private virksomheder og offentlige institutioner, der skal give rammerne indhold, skriver naalakkersuisoq for finanser i en pressemeddelelse, og fortsætter:
- Derfor vil jeg opfordre alle til at bidrage med at få løst vores samfunds overordnede udfordringer, så vort land bliver et trygt og attraktivt sted at leve og giver gode rammer fra det offentliges side til at investere og drive virksomhed i på et bæredygtigt grundlag. Samtidig skal Grønland fortsat være en markant aktør og partner i det arktiske område. Hele Grønland fortjener det.