Foto: KNR

Forsker: Prioritering af bygder er ikke noget nyt

Der er ikke noget nyt i, at visse bosteder bliver prioriteret frem for andre, siger Birger Poppel, der er samfundsforsker på Grønlands Universitet. Men det er første gang, at det står på skrift og bliver mere tydeligt, og det er nok det, politikerne reagerer på, siger han.

Landsplanredegørelsen handler netop om at lave prioriteringer. Og det er blevet kritiseret fra flere sider, blandt andet Birger Poppel selv, men der er altså ikke noget nyt i at prioritere, siger han.

Hver gang man laver et indhandlingssted eller giver tilskud til nye boliger, så er det en prioritering, siger han.

- Den politik man har ført har bestemt peget i samme retning generelt i forhold til bygderne, men uden at gå ind og udpege nogen bygder, siger han.

Læs også Politikere har prioriteret de større byer

Og de senere år har blandt andre fremstående Siumut-politikere også påpeget vigtigheden af at forholde sige til den virkelighed at mange bygder affolkes. 

- Vi må spørge os selv, om samfundet på længere sigt kan opretholde en levedygtig bygd med under 50 indbyggere.

Sådan sagde naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq, på bygdeseminaret i 2013, og slog fast, at der skal laves udviklingsplaner for de bosteder, hvor der ses reelle udviklingsmuligheder og lokalt initiativ.

Læs også Redegørelse kan ikke bruges som grundlag for prioritering

Men selvom landsplanredegørelsens anbefalinger altså længe har været den fungerende politik, så er det noget nyt, at det nu står på skrift i et officielt dokument, mener Birger Poppel.

- Det tror jeg, at politikerne reagerer mod, at så kommer man lige pludselig til at kunne se, at de beslutninger man træffer på baggrund af bestemte nogle parametre får nogle konsekvenser for nogle mennesker, siger han.

Og netop ét punkt har skabt debat efter landsplanredegørelsen anbefalede at et udvalg skal se på, hvordan man laver en kontrolleret og ordentlig lukning af de bygder, som folk flytter fra.

Læs også Flere bygder vil lukke

Denne anbefaling har fået politikere fra IA, Siumut og Partii Naleraq til at kritisere redegørelsen kraftigt og beskylde Naalakkesuisut for at ville tvanglukke bygder.

Men så sent som sidste år skrev Anders Olsen fra Siumut i et ordførerindlæg til Landsplanredegørelsen 2015:

- Udviklingen forpligter os, altså Siumut, til at gennemtænke vores bosætningsmønster endnu engang, skrev Anders Olsen.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl