Qulaarpaa Prioritér pengekassen over nye sagsområder
Lad være med at fokusere på at hjemtage sagsområder. Det er budskabet fra lektor emeritus Lars Lund.
Han peger på, at der er to veje mod økonomisk selvbårenhed. Den ene er hjemtagelse af sagsområder. Den anden er at nedbringe afhængigheden af bloktilskuddet.
Der er dog èt problem ved at hjemtage sagsområder.
- Vi ved alle sammen, at der er mangel på uddannelse i Grønland, og det vil sige, at den administrative ressource, den er spændt hårdt for i forvejen, siger Lars Lund.
Og hvis man så skal til at overtage flere af de områder den Grønlandske del af administrationen tager sig af, bliver de blot spredt mere ud.
Nye sagsområder koster
Hvis de samme opgaver skal udføres vil behovet for tilkaldt arbejdskraft være det samme. Men det nye er, at regningen havner i Grønland i stedet for Danmark.
- Det vil under alle omstændigheder give en mere fleksible indgang til fremtiden i stedet for over stok og sten at ville hjemtage områder. Der følger jo ikke nogen penge med, siger han.Derfor mener Lars Lund, at man skal fokusere på de opgaver, man allerede har og blive endnu bedre til at løse dem.
Endeligt peger økonomiprofessoren på, at befolkningen på sigt jo skal tage stilling til selvstændighed ved en folkeafstemning.
Stiller sig mere frit ved fokus på økonomisk uafhængighed
Derfor synes han fokus skal være på at gøre sig økonomisk uafhængighed fra bloktilskuddet, da det vil stille fremtidens befolkning mere frit, end ved allerede nu at hjemtage sagsområder.
- Der er ikke nogen grund til at fare på med hjemtagelser. Hvis man kan skære ned på sin afhængighed af bloktilskuddet, så vil man på samme måde være økonomisk mere uafhængig og samtid bevare man muligheden for at kunne beslutte sig om det ene og det andet.
I dag er Naalakkersuisuts politik dog primært at arbejde for hjemtagelse af sagsområder.