Stor koalition kan undertrykke de mindre partier

De indledende forhandlinger imellem partierne er gået i gang, og der er et ønske fra ind- og udlandet, at Siumut og IA danner samlingsregering, for at redde landets økonomi. Men en koalitionen mellem de to største partier kan undertrykke de mindre partier, vurderer en politisk kommentator.
Sara Olsvig & Kim Kielsen Foto © : KNR
Skrevet af Sara K. Jakobsen
02. december 2014 18:30

 

Der er store forhåbninger om at Siumut og Inuit Ataqatigiit finde sammen, blandt andet fra Grønlands arbejdsgiverforening, GA, og fra danske partier.

Læs også CHRISTIANSBORG: Siumut og IA bør gå sammen

Læs også Pres på Kim Kielsen


Også selvom den politiske kommentator, Inunnguaq Petrussen, er enig i GA og Grønlands ordførers forhåbninger, frygter han, at de mindre partiers målsætninger vil blive forvrænge.


- Hvis der bliver dannet en 'grand coalition' på 70 procent af Inatsisartut, kan de selvfølgelig arbejde meget mere effektivt og få deres politikker hurtigere igennem, uden at der er så stor opposition fra de mindre partier. Men det dårlige er, at oppositionen ikke får meget at sige, forklarer Inunnguaq Petrussen. 

 

Bedre samarbejde

Hvis Siumut og Inuit Ataqatigiit beslutter at danne en koalition sammen, så skal de altså også kunne samarbejde og gennemføre solide reformer, mener han. 


- De to partier er også enige meget om mange andre ting. Men de få ting som de er uenige om, for eksempel afstemning om uran eller fiskeripolitik, bliver de nødt til at samarbejde om, og så skal de også gå meget tættere på hinanden, hvis de skal kunne samarbejde, siger Inunnguaq Petrussen.