PITUFFIK Politisk drilleri over service-kontrakten på Pituffik
Der er de sager, som er hjerteblod for et parti - og så er der dem, som mest af alt er til for at få modstanderen på tynd is.
Og det sidste har primært været målet for Venstre i partiets kritik af den tidligere regerings håndtering af Pituffik-sagen, mener den danske journalist, Martin Breum.
Læs også Kritik: Ny dansk udenrigsminister bør udlevere Thule-papirer
-Venstre havde en mulighed for virkelig at genere ministeren her og udstille regeringens svaghed. Den her havde den mulighed for Venstre at drille den tidligere regering.
Vurderingen kommer, efter den ny udenrigsminister fra Venstre, Kristian Jensen, har afvist at offentliggøre dokumenter i Udenrigsministeriets håndtering af Pituffik-udbuddet.
Læs også Lidegaard: Kristian Jensen bør lægge Pituffik-dokumenter frem
Læs også VIDEO Kristian Jensen: Fælles pres på USA
- Jeg synes ikke, der er noget særlig overraskende i, at Venstre nu trækker lidt i land på det, som partiet tilsyneladende stod for før valget. Der er ikke noget usædvanligt i, at man som opposition er meget skarp i mæglet, men når man så selv overtager regeringensmagten, så opstår der meget ofte en ny viden. Og det tror jeg er det, vi ser nu.
Ifølge Venstre er der ikke grund til at fremlægge papirerne, fordi USA har valgt at annullere udbuddet og foreløbig forlænget kontrakten med Greenland Contractors i et år.
Læs også Thulekontrakt: Den danske udenrigsminister vil se fremad
Læs også Aaja: Nødvendigt at se Pituffik-papirer
Og dermed er sagen foreløbig begravet, mener Martin Breum.
- Den politiske sprængkraft er aftagende. Og derfor tvivler jeg på, at sagen om de gamle dokumenter egentlig får sønderlig betydning fremover.