På gaden i Qaqortoq: Hvorfor står vi i den situation?

Da socialforvaltningen i Kommune Kujalleq ikke længere kan bære ansvaret på børne-, unge- og handicapområdet overtager naalakkersuisut nu området midlertidigt.

Nogle borgere i Qaqortoq er tilfredse med løsningen, mens andre er ærgerlige over at det er nået så langt.

83-årige Kalunnguaq Poulsen har ingen modsigelser imod, at naalakkersuisut hjælper på nogle områder inden for socialforvaltningen i Kommune Kujalleq.

- Lad dem overtage området, efter min sygdomsforløb blev der ikke draget omsorg for mig, så lad andre blive det, siger hun.

Hun har nemlig flere gange hørt om personer, som går til kommunen uden at få den hjælp, de beder om:

- Jeg hører fra flere andre, som har henvendt sig, men ikke får hjælp, så jeg ville være tilfreds, hvis de får hjælp, siger Kalunnguaq Poulsen.

83-årige Kalunnguaq Poulsen håber, at folk nu kan få den hjælp, de søger. Foto © : KNR / Jørgen Semionsen

Og nogle af de folk, som KNR mødte på gaden mener, at der er brug for langt mere hjælp.

Så selvom de drukner i sager i kommunen, så kunne der være mange flere af slagsen.

Og derfor bør der også følge flere ressourcer til de ansatte i kommunen med, når naalakkersuisut giver en hånd, mener Otto Ottosen:

- Hvis kommunen ikke kan klare det, så er den også forpligtet til at give ydelser til dem, men jeg mener også, at de kommunalt ansatte bør have flere ressourcer, siger han.  

For ifølge Otto Ottosen, bliver forholdene i Sydgrønland mere og mere alvorlige:

- Det er tydeligt de seneste år, at tingene stagnerer i syd. Vi arbejder altid, men det er meget mærkeligt, at det er blevet så stille her i Sydgrønland, siger han.

Otto Ottosen ønsker, at de kommunalt ansatte får flere ressourcer til at hjælpe folk. Foto © : KNR / Jørgen Semionsen

Men selvom de fleste af dem, KNR møder på gaden, er glade for, at der nu kommer hjælp, så undrer de sig også over, hvordan tingene er endt sådan i kommunen

Blandt andet Rosine Manassen:

- Det er betænkeligt, at vi er i den her situation, og man får lysten til at spørge; hvorfor står vi i den situation? Hvad er det, der bør løses? Eller hvad har vi drøftet i samfundet?

Det samme siger Thala Pike. Hun mener også, det slår slemt til i kommunen:

- Jeg er meget ærgerlig over situationen i Kommune Kujalleq, fordi jeg mener det er nødvendigt, at det går godt med forsorgen.

Kalunnguaq Poulsen er også betænkelig over kommunens mangel på sociale medarbejdere:

- Jeg hører også om rekrutteringsproblemerne her, jeg ved ikke, hvad grunden er, måske for mange dovne mennesker.