Forsker om prævention: P-sprøjte handlede om kontrol

Hvis du som kvinde ønsker at beskytte dig mod graviditet under sex, er der en stribe af præventionsformer at vælge imellem.

Men historisk er én præventionsform - hormonsprøjten Depo-Provera - blevet brugt mere i Grønland end i Danmark og resten af Vesten.

Det siger Anne Nørkjær Bang, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet i Danmark. Hun forsker i kulturelle forestillinger ved hormonel prævention som p-piller og Depo-Provera og har undersøgt debatten om Depo-Provera i 70'erne og 80'erne.

Ud fra hendes forskning kan hun konstatere, at p-pillen i 1970'erne især fandt frem til kvinder i middelklassen i vestlige lande. Imens blev Depo-Provera promoveret som et nyt præventionsmiddel i udviklingslande.

- P-pillen markerer ligesom de steder, hvor man har set på kvinder, som nogen, der selv skulle tage vare på deres egen fertilitet og selv have kontrollen. Mens p-sprøjten markerer de steder, hvor man har haft et ønske om at kunne udøve noget kontrol med fertiliteten oppefra, siger Anne Nørkjær Bang.

P-pillen blev godkendt af danske sundhedsmyndigheder i 1966 og blev herefter også et tilbud i Grønland. 

Indholdet i p-sprøjter og p-piller ligner hinanden: Begge præventionsformer indeholder gestagen, som er en syntetisk fremstillet version af progesteron. Gestagen hindrer befrugtning af kvindens æg.

Hvor p-piller skal tages hver dag af kvinden, skal hormonsprøjten gives som indsprøjtning én gang hver tredje måned af en sundhedsmedarbejder. Til gengæld kan kvinden ikke stoppe virkningen af sprøjten i den periode.

Og derfor har den - lidt firkantet sagt - været set som et mere effektivt præventionsmiddel i befolkninger, hvor myndigheder har ønsket at styre børnetallet.

- P-sprøjten egner sig bedre til tvang, siger Anne Nørkjær Bang.

Blev ikke godkendt i USA - men sendt ud som nødhjælp

Depo-Provera blev opfundet af den amerikanske medicinproducent UpJohn i midten af 1950'erne. Det skete blandt andet efter forsøg med præparatet på kvinder i Puerto Rico, hvor de amerikanske myndigheder ønskede at nedbringe antallet af fødsler. 

- Men produktet blev flere gange i 1970'erne og 1980'erne afvist til godkendelse af de amerikanske sundhedsmyndigheder på grund af dårlige og uetiske forsøg, siger Anne Bang.

Dog bliver det godkendt i USA i behandlingen af forskellige kræftformer.

I stedet fik UpJohn succes med at få Depo-Provera lanceret i Europa og sendt videre herfra til ikke-vestlige lande.

- Så den skifter betydning fra at være et 'farligt' middel i Vesten og Vestens middelklassekvinder til at være en hjælp i tredjeverdenslande, siger Anne Bang.

De lande, som Depo-Provera blev givet mest i, var Mexico, Jamaica, Thailand, Sri Lanka og New Zealand. I New Zealand var det især maori-kvinder, der fik det. Også i Canada blev Depo-Provera givet i vid udstrækning til kvinder fra inuit-samfund.

Var Depo-Provera et frit valg?

KNR har talt med syv grønlandske kvinder, der nu fortæller, at de ikke gav samtykke på et oplyst grundlag, da de i 1970’erne fik Depo-Provera indsprøjtninger.

Også flere psykologer fortæller til KNR, at flere af deres kvindelige klienter fortæller om at føle sig presset af myndighedspersoner til at få Depo-Provera som helt unge i 1970'erne. 

Til det siger Anne Nørkjær Bang:

- Man kan jo spørge sig selv, om det har været præsenteret som et valg? Accept kræver, at der er noget, du kan acceptere og en mulighed for at sige fra. Det er ikke sikkert, at der har været det i de her tilfælde.

Hun påpeger, at der også kan have været udfordringer i forståelsen af både kultur og kommunikationen mellem de danske læger og grønlandske kvinder, som har gjort, at der ikke blev et frit valg af prævention for kvinden.

Og den reaktion er ikke så mærkelig, siger Anne Nørkjær Bang.

- Mere mystisk er det jo heller ikke, at man tog lægernes ord for gode vare. Det gør vi jo stadig, når vi går til lægen. Når danske kvinder i dag taler om p-piller, er der jo faktisk også mange af dem, der udtrykker, at de ikke synes, at der var det store valg. Det var bare at sige "prævention" til lægen, og så kom man hjem med x-antal pakker.