Flere kvinder fik omdiskuteret hormonsprøjte uden samtykke i 70'erne
En dag i januar 1976 bankede en socialarbejder fra kommunen på døren hjemme hos den dengang 13-årige Karen Jansen i Ilulissat. Karen Jansen blev bedt om at gå med ned på sygehuset.
Hun havde netop fået sin første menstruation måneden forinden, og nu skulle hun have prævention, fortalte socialarbejderen.
Karen Jansen kunne vælge mellem en spiral og “et stik”. Hun valgte “stikket”. En præventionsindsprøjtning, der går under navnet Depo-Provera.
- Socialarbejderen sagde, at hvis jeg ikke havde en uddannelse, skulle jeg bruge prævention. Ifølge socialarbejderen var jeg ikke ressourcestærk. Min mor var arbejdsløs, og min far var 'kun' fisker, så socialarbejderen mente, at vi havde brug for hjælp, siger hun.
Gennem Karen Jansens opvækst havde socialarbejderen jævnligt besøgt hendes familie. Hun havde tidligere fået besked på, at hun skulle informere socialarbejderen, når hun havde fået sin første menstruation. En aftale, som hendes mor var bekendt med, fortæller hun.
Men inde hos lægen blev Karen Jansen hverken informeret om, hvad det var for en indsprøjtning, hun fik, eller potentielle bivirkninger. Samtidig havde hun som grønlandsksproget svært ved at forstå samtalen, der foregik på dansk mellem den danske læge og den grønlandske socialarbejder.
Hun oplevede, at der blev talt "hen over hovedet" på hende.
Efter Karen Jansen havde fået det første stik med Depo-Provera-indsprøjtningen, fik hun besked på at komme igen om tre måneder for at få andet stik.
- Ellers ville politiet komme og hente mig. Det var det, de sagde, fortæller Karen Jansen.
Endnu engang på dagsordenen
KNR har talt med syv grønlandske kvinder, der nu fortæller, at de ikke gav samtykke på et oplyst grundlag, da de i 1970’erne fik Depo-Provera indsprøjtninger.
Derimod oplevede kvinderne, at det var medarbejdere i det offentlige, der gav dem besked på at få præventionsindsprøjtningerne. Det var blandt andet en sygeplejerske, en portør fra det lokale sygehus og en skoleleder. Kvinderne blev heller ikke klart informeret om risici for bivirkninger af hormonsprøjten.
I de syv fortællinger fremgår det, at det både var danske og grønlandske medarbejdere i det offentlige, der gav kvinderne besked om at få hormonsprøjten, mens lægerne, der gav Depo-Provera indsprøjtningen, var fra Danmark.
Landslægeembedet i Nuuk har også i de senere år modtaget beretninger fra kvinder om, at de fik Depo-Provera indsprøjtninger i 1970'erne uden samtykke. Flere af kvinderne vidste slet ikke, hvilken form for indsprøjtning, de fik.
Det har ikke været muligt for KNR at belyse, om det var enkelte medarbejdere i det offentlige, der gav kvinderne besked på at få Depo-Provera, eller om det var en samlet indsats fra myndighedernes side.
Den omdiskuterede præventionssprøjte er endnu engang på dagsordenen. Det sker efter, at Politiken har talt med flere læger i Danmark, der er af den opfattelse, at der bruges mere Depo-Provera i Grønland end nødvendigt.
Ifølge mediet er der risiko for alvorlige bivirkninger ved Depo-Provera. Det kan blandt andet forhindre graviditet i op til et år efter brugen, ligesom det ved langvarigt brug giver øget risiko for knogleskørhed.
Depo-Provera blev tilladt som lovligt præventionsmiddel i både Danmark og Grønland i 1972. Det har ikke været muligt for KNR at finde årlige historiske opgørelser på, hvor mange kvinder i Grønland der har fået Depo-Provera.
Men i 1981 oplyste grønlandsminister Tove Lindbo Larsen (Soc.) til Folketinget, at omkring 480 grønlandske kvinder på det tidspunkt brugte Depo-Provera. I Danmark var antallet på samme tid cirka 1.500 kvinder, oplyste hun.
Dermed har kvinder i Grønland fået Depo-Provera 32 gange så ofte som kvinder i Danmark i 1981.
I dag er der en stigning af indkøb af Depo-Provera i Grønland.
Ifølge en opgørelse fra Sundhedsledelsen indkøbte Landsapoteket i 2007 helt præcis 384 antal pakker af Depo Provera. I 2024 var tallet på 1.651 indkøbte Depo Provera-pakker. Tallene dækker altså over indkøb og ikke den præcise brug af præventionsmidlet.
Blev sendt til lægen
Det satte gang i en storm, da DR i 2022 afdækkede, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiraler i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
Flere af kvinderne fortæller om traumatiserende spiraloplægninger, der skete uden deres samtykke. De var helt ned til 12 og 13 år, da de fik opsat spiral.
Men i efterdønningerne af stormvejret dukkede et andet præventionspræparat op.
Flere personer begyndte at tale om en indsprøjtning, som de havde fået i 1970'erne.
På et skolehjem i Paamiut oplevede pigerne enten at få opsat spiral eller få Depo-Provera-indsprøjtninger. Det fortæller en af de daværende elever, Anna Margrethe Olsen, der i dag er 66 år.
- Jeg kan huske, at forstanderen på skolehjemmet bad alle pigerne om at tage ned på sygehuset. Vi fik at vide, at vi skulle gå ind til lægen én efter én. Der var meget få informationer om, hvad der skulle ske, siger hun.
Det var i 1974, da Anna Margrethe Olsen var 15 år, at episoden fandt sted. Hun kommer fra bygden Arsuk, men var flyttet til skolehjemmet i Paamiut året forinden.
Inde hos lægen fik hun besked om, at hun skulle have “et stik”, så hun ikke kunne blive gravid.
- Jeg kan huske, at det gjorde ondt. Men på en måde var jeg “heldig”, fordi jeg kun fik et stik. Min lillesøster græd. Så viste det sig, at de havde sat en spiral op. Og hun var ikke ret gammel, fortæller hun.
Anna Margrethe Olsens lillesøster, Hedvig Frederiksen, har tidligere fortalt sin historie til KNR. Den minder i store træk om Anna Margrethe Olsens fortælling. Om forstanderen, der gav pigerne besked på at gå til lægen. Om ikke at vide, hvad der ventede dem. Om - i Hedvig Frederiksens tilfælde - at få opsat en spiral, som hun ikke havde nogen idé om, hvad var.
De husker begge, hvordan pigerne kom grædende ud fra lægen én efter én.
- Det var ubehageligt. Altså meget ubehageligt, siger Anna Margrethe Olsen.
Man sagde ikke lægen imod
Anna Margrethe Olsen fik besked på, at hun skulle gå til lægen hver tredje måned for at få en indsprøjtning, så hun ikke ville blive gravid.
Men hun havde på daværende tidspunkt aldrig været seksuel aktiv. Faktisk var hun slet ikke seksuel aktiv i de tre år, hun fik Depo-Provera indsprøjtninger hos lægen.
- Jeg tænkte, ‘nå, sådan må det være’. Når lægen siger, at det skal være sådan, kommer man ikke med spørgsmål.
Hvorfor tror du, at det var sådan?
- Fordi man så op til lægen, præsten og folk som dem i byen. Dem sagde man ikke imod. Heller ikke forstanderen.
- Mange gange satte man ikke spørgsmålstegn ved det, man ville have gjort i dag. Også fordi vi var så unge. Vi var børn, siger hun.
Både forstanderen på skolehjemmet i Paamiut og lægen var fra Danmark, fortæller Anna Margrethe Olsen.
På daværende tidspunkt var det normalt i bygder og byer, at de danske autoriteter styrede slagets gang. Sådan var systemet indrettet, forklarer hun.
Følte du, at du havde et valg, da du første gang får en Depo-Provera-indsprøjtning?
- Nej, jeg havde ikke et valg. Det var ufrivilligt. Hvis jeg havde vidst, hvordan det ville påvirke min krop, ville jeg have sagt nej. Men man kunne ikke sige nej.
- Det er det værste, de kan gøre mod mennesker. Mod os piger, siger Anna Margrethe Olsen.
Også en anden af de kvinder, KNR har talt med, bekræfter, at hun fik Depo-Provera indsprøjtninger uden samtykke, mens hun var elev på skolehjemmet i Paamiut i 1970'erne.
Mistede livsglæden
Anna Margrethe Olsen oplevede, at hendes krop ændrede sig i den periode, hun fik Depo-Provera. Hun fik ondt i armen efter stikkene og stoppede med at få menstruation.
Både Anna Margrethe Olsen og Karen Jansen fortæller, at de ikke blev informeret om potentielle bivirkninger ved hormonsprøjten. Men Karen Jansen oplevede også, at hendes krop ændrede sig, da hun begyndte på præperatet. Hun tog meget på i vægt. Mistede lyst til at lave ting. Mistede livsglæden.
Kigger man på produktet selv er både vægtstigning, vægttab og depression vurderet som almindelige bivirkninger ved Depo-Provera.
Karen Jansen endte med at få indsprøjtningerne i fem år, indtil hun fyldte 18 år. Hun fortæller, at det var lægen og den kommunale medarbejder, der besluttede, at hun ikke længere skulle have dem efter, at hun var blevet myndig.
Selvom det er 44 år siden, påvirker episoden hende stadig i dag.
Det samme gælder for Anna Margrethe Olsen. Alligevel ønsker hun at løfte sløret for oplevelserne.
- Dengang talte vi ikke så meget om det. Det er ligesom om, at det skal glemmes hurtigst muligt. De ubehagelige ting, vi har oplevet. Det er først nu i de her år, at vi er begyndt at snakke om det, siger hun.
KNR afventer at få udleveret journaler på Karen Jansen og Anna Margrethe Olsen.
