I 30 år har Depo-Provera været umuligt at købe i Tasiilaq
- Det var virkelig en skrækkelig tid.
Sådan beskriver tidligere chefdistriktslæge i Tasiilaq, Hans Christian Florian Sørensen, kort sagt situationen efter en vild debat i starten af 1990’erne om præventionsmidlet Depo-Provera.
Præventionsmidlet er en godkendt hormonsprøjte til kvinder, som skal tages hver tredje måned for at undgå graviditet.
Præventionsformen var et almindelig anvendt middel mange steder i Grønland på lige fod med p-piller, spiral og andre tilbud. Det gjaldt også i Tasiilaq og de omkringliggende bygder, fortæller Hans Christian Florian Sørensen.
- Det var en del af paletten. Jeg tør ikke sætte procentvis på, men det var da absolut noget, der var der.
Men i starten af 1990’erne var der stor debat i medierne om Depo-Provera. Debatten blussede især op, efter TV2 i Danmark i 1991 bragte dokumentaren "Kvinder under kontrol”.
Udtalelser fra tidligere Tasiilaq-læge skabte uro
Dokumentaren kastede et kritisk lys over Depo-Provera. Her blev grønlandske kvinder, der modtog præventionsformen, blandt andet sidestillet med kvinder i flygtningelejre i Hong Kong, hvor kvinderne blev presset til at modtage hormonsprøjten.
Og det skabte store bekymringer hos de berørte kvinder i Østgrønland, siger Hans Christian Florian Sørensen.
- Det var jo skrækkeligt at se de kvinder, der havde det så skidt og høre de kommentarer, der var.
I TV2’s dokumentar medvirkede den daværende chefdistriktslæge i Tasiilaq, Klavs Find. Det skete med udtalelser om, at mange voksne i Grønland "ikke nødvendigvis børster tænder hver dag og kan bruge det som en måde at huske p-pillen på".
Klavs Find udtalte også, at lægerne informerede om bivirkninger, men kun i "et rimeligt omfang, som passer til vidensniveauet eller forståelsesniveauet hos den person, den kvinde, som vi gerne vil behandle."
Og de udtalelser dulmede ikke ligefrem debatten i Tasiilaq.
- Det er jo vildt ubehageligt at se på, at folk føler sig så skidt tilpas og stigmatiserede af, at de har fået den behandling og tænke på, om det er noget, der har skadet dem for livet og sådan nogle ting, siger Hans Christian Florian Sørensen.
Beslutning på baggrund af image
I 1994 overtog Hans Christian Florian Sørensen stillingen som chefdistriktslæge i Tasiilaq. Og på baggrund af debatten år forinden tog han og hans kollega en konsekvent beslutning.
- Da jeg kom til og havde ansvaret for, sammen med afdelingssygeplejersken, at fylde apoteket op og bestille varer, ryddede vi Depo-Provera og tog det aldrig tilbage igen, siger han.
Det skete, selv om Depo-Provera siden 1972 har været et godkendt lægemiddel i Danmark og Grønland.
Indholdet og virkningen i præventionsmidlet anfægter Hans Christian heller ikke.
- Det var ikke en lægefaglig beslutning. Fordi det er jo stadigvæk et præparat, man kan anvende sikkert.
20. januar i år udsendte Departementet for Sundhed en pressemeddelelse, hvori det blandt andet understreger, at Depo-Provera er godkendt af Europa-Kommissionen og på verdenssundhedsorganisationen WHO’s liste over ’essentielle lægemidler’.
Departementet understreger også, at det er op til den enkelte kvinde selv at vælge præventionsform.
Blev kendt som "hundesprøjte" - skubbede til nedgørelse af Østgrønland
I tv-dokumentaren og den efterfølgende dækning i medierne i 1991 fremgik det, at Depo-Provera også blev givet til slædehunde som præventionsmiddel.
Debatten og ikke mindst udtalelserne i dokumentaren fra den daværende distriktslæge talte lige ind i en svær følelse blandt mange indbyggere i Østgrønland, siger Hans Christian Florian Sørensen.
- Det er jo en kendt sag, at mange østgrønlændere ikke føler sig særlig godt behandlet på vestkysten. Det er også en kendt sag, at der formentlig stadigvæk er beboere på vestkysten, der ser ned på østkysten.
Mulige bivirkninger i Depo-Provera er i vid udstrækning de samme i P-piller og andre præventionsformer til kvinder. Men én ting ved Depo-Provera er anderledes.
Hvis kvinden får bivirkninger, er det ikke muligt at stoppe dem, før det indsprøjtet hormon selv aftager – som reel først efter tre måneder efter indsprøjtningen. Og den detalje er Hans Christian Florian Sørensen ikke vild med.
- P-piller kan man stoppe med, spiraler kan man tage ud. Men Depo-Provera kan man altså ikke hive ud af kroppen igen. Det bryder jeg mig ikke om. Folk reagerer jo forskelligt på det.
Alt det lagt sammen betød, at Hans Christian Florian og hans kolleger ikke ser uroen om præparatet gentage sig blandt kvinderne.
- Som jeg har sagt til dig tidligere: Det var væk fra hylderne, og så var den del af diskussionen væk. Vi har det ikke mere. Det sker ikke igen.
Tavshed om Depo-Provera i Tasiilaq
Ifølge KNRs oplysninger bliver der stadig ikke udskrevet eller solgt Depo-Provera i Tasiilaq og de omkringliggende bygder.
I 2024 overtog Lydia Helms jobbet som distriktslæge i Tasiilaq. KNR har spurgt hende, om hun kan bekræfte den praksis. I en mail henviser hun dog til regionslæge Jesper Olesen for et svar.
Over for KNR henviser han videre til pressemeddelelsen fra Sundhedsdepartementet fra 20. januar.
KNR har også spurgt Sundhedsledelsen, om den kan bekræfte, at Depo-Provera ikke kan købes i Tasiilaq, mens det er muligt i resten af Grønland.
Sundhedsledelsen henviser videre til Departement for Sundhed, som foreløbig ikke vendt tilbage på KNRs spørgsmål.
I en opgørelse fra Landsapoteket i Nuuk over indkøb af Depo-Provera fra 2007 til og med 2024 fremgår det dog, at præventionsmidlet i de 17 år ikke har været indkøbt til apoteket i Tasiilaq.
