Psykolog om ufrivillig præventionssprøjte: Hvordan kunne de finde på det?
Nivi Wille kigger med et alvorligt blik ud ad vinduet på de sneklædte fjelde, mens hun taler.
Som psykolog har hun de sidste tre år haft kvinder i terapi, der har været en del af den såkaldte spiralskandale. En skandale, som DR dækkede tilbage i 2022. Her kom det frem, at tusindvis af kvinder i Grønland fik oplagt spiral i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
Nogle af kvinderne var helt ned til 12 år, da de fik opsat spiral. De fortæller om traumatiserende spiraloplægninger, der fik store konsekvenser i deres senere liv.
Men i samtalerne med kvinderne dukkede et andet præventionspræparat også op. En hormonsprøjte, der går under navnet Depo-Provera.
Ifølge Nivi Wille har seks af hendes klienter oplevet at få Depo-Provera uden samtykke i 1970’erne.
- Det kom frem, at de enten havde fået spiral og Depo-Provera eller kun Depo-Provera, fortæller hun.
Ingen yderlig forklaring
Som KNR kunne fortælle først på ugen, har vi talt med syv grønlandske kvinder, der nu fortæller, at de ikke gav samtykke på et oplyst grundlag, da de i 1970’erne fik Depo-Provera indsprøjtninger.
Derimod oplevede kvinderne, at det var medarbejdere i det offentlige, der gav dem besked på at få præventionsindsprøjtningerne. Det var blandt andet en sygeplejerske, en portør fra det lokale sygehus og en skoleleder. Kvinderne blev heller ikke klart informeret om risici for bivirkninger af hormonsprøjten.
Og det er et billede, Nivi Wille kan genkende.
- Fælles for de historier jeg har hørt, er, at de ikke har givet samtykke til at få Depo-Provera. Og de har ikke fået yderligere forklaring om konsekvenserne af det middel, de fik sprøjtet ind, siger hun.
Samme fortælling kan to andre psykologer, Niina Isaksen og Aviaq Kleist Sethsen, som KNR har talt med, nikke genkendende til. De to psykologer har ligesom Nivi Wille haft kvinder i terapi, der er en del af spiralsagen. Og de kvinder fortæller enslydende beretninger.
Psykologerne har tavshedspligt. KNR er derfor ikke bekendt med identiteten på de kvinder, psykologerne har talt med.
Truet med politiet
I de fortællinger Nivi Wille har hørt, har der været en sammenhæng mellem spiralen og præventionssprøjten.
- Kvinderne fortæller, at de først har fået en spiral. Men af forskellige årsager er spiralen faldet ud, og så har de efterfølgende fået at vide af lægerne, at de skal have Depo-Provera, siger hun.
Men modsat spiralen er Depo-Provera en præventionssprøjte, som kvinder skal have hver tredje måned for ikke at blive gravid.
Og her har de kvinder, Nivi Wille har talt med, følt sig presset til at møde op til en ny indsprøjtning.
- Samtidig har de fået at vide, at de ville blive hentet af politiet, hvis de ikke mødte op på sygehuset for at få indsprøjtningen. Så de sager jeg har hørt om, har kvinderne fået indsprøjtningen under trusler, og de har ikke fået at vide, hvilke konsekvenser der kunne være forbundet med at få indsprøjtningen, siger psykologen.
To af de syv kvinder, som KNR har talt med, fortæller samme historie om, at de har fået besked på, at politiet ville hente dem, hvis de ikke mødte op på sygehuset tre måneder efter den første Depo-Provera indsprøjtning.
Portøren ringer på
En af de kvinder er 65-årige Judithe Kristensen, der både har oplevet at få Depo-Provera og spiral uden samtykke.
Det skete i 1975, da Judithe Kristensen var 15 år, i byen Qeqertarsuaq, hvor hun er opvokset.
- Portøren fra sygehuset ringer på og siger, at jeg skal gå ned til sygehuset, fortæller hun.
Judithe Kristensen, der var alene hjemme på det pågældende tidspunkt, gik med portøren ned på sygehuset. Her får hun besked af lægen om, at hun skal have en indsprøjtning.
- Jeg blev meget bange, for jeg er bange for at blive stukket. Men jeg tænkte, at det ikke ville hjælpe at sige ham imod, for så vil han bare sige, at jeg skulle have den.
Også en anden af de syv kvinder, fortæller, at det var en portør fra sygehuset, der gav besked om, at hun skulle have Depo-Provera.
Ifølge Judithe Kristensen fortæller lægen, at hun skal have en indsprøjtning, så hun ikke kan blive gravid. Men den 15-årige Judithe Kristensen, der på daværende tidspunkt endnu ikke var seksuel aktiv, blev hverken spurgt, om hun ville have indsprøjtningen eller informeret om, hvad bivirkningerne var.
Selv turde hun ikke modsætte sig lægen. For dengang, forklarer hun, sagde man ikke autoriteter som den danske læge imod.
Judithe Kristensen forklarer videre, at hun fik besked på at komme igen tre måneder efter for at få et nyt stik.
- De (sygehuset, red.) sagde, at politiet vil komme og hente mig, hvis jeg ikke kommer ned på sygehuset, fortæller hun.
Samme fortælling deler Karen Jansen fra Ilulissat, som tidligere har fortalt sin historie til KNR. Hun fik den første Depo-Provera indsprøjtning som 13-årig i januar 1976. Det skete, da en socialarbejder fra kommunen gav hende besked om at komme til sygehuset og få et “stik”.
Efter Karen Jansen havde fået det første stik med Depo-Provera-indsprøjtningen, fik hun besked på at komme igen om tre måneder for at få andet stik.
- Ellers ville politiet komme og hente mig. Det var det, socialarbejderen sagde, fortæller hun.
For Karen Jansen stoppede Depo-Provera indsprøjtningerne fem år efter, da hun fyldte 18 år. Judithe Kristensen fik præventionssprøjten igennem et år. Som 16-årig rejste hun til Danmark for at gå på efterskole. Og her fik hun opsat en spiral hos lægen - også uden samtykke. Den historie fortalte hun tilbage i 2023 til KNR.
KNR arbejder på at få udleveret Karen Jansens journal, der omhandler Depo-Provera.
Vi har også forsøgt at få udleveret Judithe Kristensens journal. Qeqertarsuaq Sundhedscenter oplyser, at de ikke har fundet noget noteret om Depo-Provera i journalen. Og det er Judithe Kristensen selv uforstående over for.
Hvorfor sagde du ikke bare fra?
Spørger man Nivi Wille er der ikke én enkelt forklaring på, hvordan det kunne ske, at kvinder – der i de her tilfælde var piger - kunne få prævention uden samtykke.
- Der er mange ulige magtstrukturer, der går igen, forklarer hun.
Der er både mødet mellem barn og voksen, som kan være en forklaring. At man som barn oplever den voksne som en autoritet, man ikke siger fra over for.
Samtidig er der en autoritet omkring en læge i kittel, forklarer Nivi Wille.
Og så har der ifølge psykologen gennem flere århundrede i Grønland været en autoritetstro mod folk fra Danmark, der kom her til landet for at arbejde. En autoritetstro, der er et produkt af kolonihistorien.
Men ifølge Nivi Wille er det vigtigt, at vi sætter fokus på myndighederne og lægerne, når vi skal komme nærmere en forklaring. Spørger man hende er det store spørgsmål, hvordan lægerne kunne finde på at give prævention til unge kvinder, der ikke havde givet et samtykke.
- En ting, der går igen, er, at man spørger ’jamen, hvorfor sagde du ikke bare fra?’. ’Hvorfor blev du ved at få dén indsprøjtning, hvis du ikke ville have den?’.
- Det er victimblaming, fordi man giver barnet ansvaret for at stoppe det systematiske svigt. Jeg vil meget hellere have, at vi spørger, hvordan kunne lægerne finde på det? Hvilket syn har de i det her tilfælde haft på inuit kvinder og børn? Hvilket syn har de haft på deres opgave heroppe?, siger hun.
Samtidig understreger hun, at oplevelserne fortsat kan have store konsekvenser for kvinderne.
- Nogle af de her piger og kvinder har stået meget alene med det. De har følt en stor ensomhed, skyld, skam og uforståenhed.
Derfor håber Nivi Wille, at kvinderne nu får ordet.
- Jeg håber, at vi kan snakke om det og lytte til dem. At man giver mikrofonen videre til dem, der har oplevet systematiske svigt, siger hun.
