Kritik fra turistoperatør: Nyt forslag om betalingsjagt favoriserer fiskere og fangere

Nye regler i jagt- og fiskeriloven vil udelukke mange turistaktører i at drive betalingsjagt for turister. Sådan lyder kritikken fra både turistoperatører og flere kommuner.
Anders Lee Jørgensen er indehaver af Uppik Adventure i Nuuk, som blandt andet udbyder betalingsjagt. Han frygter for sin virksomheds fremtid, hvis der kommer nye indtægtskrav til at kunne udbyde betalingsjagt. Foto © : Privat
26. august 2024 14:10

Det går godt for turistvirksomheden Uppik Adventure i Nuuk, som udbyder alt fra bådture til trofæjagtture.

På tre år er virksomheden gået fra at være et fritidsprojekt for indehaver Anders Lee Jørgensen til at være et fuldtidsarbejde med flere freelance-ansatte i perioder af året. Og særligt jagtturene er et efterspurgt produkt.

- Det udgør måske 25 procent af indtægten, siger Anders Lee Jørgensen, som har kunder fra både Europa og Nordamerika.

Men sådan tror han ikke, at det bliver med at gå, hvis en ændring af jagt- og fiskeriloven bliver vedtaget.

Naalakkersuisut foreslår nemlig, at udbydere af jagt for turister - også kaldet betalingsjagt - fremover skal have mindst halvdelen af indkomsten fra betalingsjagt.

Og det bliver svært for Anders Lee Jørgensen og hans virksomhed.

- Jeg tænker, at det bliver stramt for mig personligt at leve op til. Og jeg tror desværre, at det vil komme til at bremse væksten i det turismesegment, som jeg arbejder i, siger han.

Sagen kort

Naalakkersuisut ønsker at skærpe en række bestemmelser i jagt- og fiskeriloven.

Det gælder for eksempel kravet til, hvornår en person med et gyldigt erhvervsjagtbevis kan få autorisation til at udbyde betalingsjagt.

Betalingsjagt betyder, at udbyderen tilbyder ture i naturen med henblik på at skyde fangstdyr, for eksempel for at få trofæet.

Naalakkersuisut vil kræve, at halvdelen af indtægten fremover skal komme fra betalingsjagt for at opnå autorisation til betalingsjagt. Det vil få stor betydning for mange turistoperatører, som i dag udbyder betalingsfangst.

En anden ændring af fiskeri- og jagtloven går på at øge kravet om bopælspligt for at få autorisation til betalingsjagt.

I dag skal en ansøger have boet og opholdt sig mindst to år i Grønland, før han/hun kan få en autorisation til betlaingsjagt. Det bliver fremover hævet til fem år.

Dog bliver muligheder for dispensation øget, herunder for unge, som har været i udlandet for at læse.

  

Men Anders Lee Jørgensen tænker ikke kun på sin egen virksomhed:

- Jeg kender flere unge mennesker her i Nuuk, som drømmer om at bygge en turistvirksomhed op, og som drømmer om at have betalingsjagt med i den turistvirksomhed. Men det kommer de aldrig til at kunne, for de kan ikke leve op til 50 procent af deres indtægt fra fiskeri og fangst. Slet ikke i starten.

Uppik Adventure-indehaveren ser ikke nogen fidus i at skulle drive betalingsjagt for halvdelen af indkomsten. 

Tværtimod mener han, at de nye regler kun er til fordel for store turistoperatører, der har været længe på markedet for betalingsjagtture, og for KNAPKs medlemmer.

 - Når man så putter det her ekstra krav ind i, så favoritiser man i høj grad folk, der er fangere og fiskere i forvejen.

Stik imod turismestrategi

Læser man i bemærkningerne til lovforslaget, står det klar, at politikerne ønsker at sikre, at betalingsjagt kun sker med professionelle jægere, som har indgående kendskab til den grønlandske natur og fangstmetoder og -traditioner.

Og det bør absolut være et krav, mener Anders Lee Jørgensen, som har en lang fortid i Forsvaret.

Men loven stiller allerede høje krav til at få en autorisation til betalingsjagt, mener han.

 - Det er ikke noget, man bare får automatisk. Man skal ansøge, og så bliver der lavet en konkret, individuel vurdering fra Departementet for Fangst og Fiskeri, hvor KNAPK også er høringspart. Man skal bevise sin evne til at gennemføre et turistarrangement, og man skal bevise sin erfaring inden for fangst og fiskeri.

Desuden er ændringerne i hans øjne stik imod Visit Greenlands strategi om, at Grønland skal tiltrække flere turister inden for adventure-området (oplevelsesområdet, red.), ikke mindst med de direkte internationale flyforbindelser til Nuuk.

Og netop jægere er adventure-turister, mener Anders Lee Jørgensen.

- Jægere lægger mange penge i modsætning til nogle andre turister, og de kommer på en del af året, hvor der ikke er så mange andre turister, nemlig i efteråret og foråret. Så desværre bremser vi op nu i stedet for at få noget løbet i gang.

Kommuner kritiserer forslag - KNAPK roser

Forslaget bliver da heller ikke taget godt imod i hos flere kommuner.

I Forvaltningen for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersoq skriver i et høringssvar, at "lovændringen vil således ikke længere gøre det muligt at udbyde trofæjagt som bierhverv."

Også fra Qeqqata Kommunia udtrykker bekymring for forslaget.

Fem turistoperatører fra Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia kritiserer også den nye 50 procent-ordning omkring indtægt fra fiskeri og fangst.

- Vi har investeret i erhvervet, og vi er lokale aktører, som alle er født i landet. Det vil ramme os, hvis ikke der kommer en ændring vedr. 50/50-ordningen, skriver de.

Hos sammenslutningen for fiskere og fangere, KNAPK, roser man dog kravet om bedre kendskab til natur og miljø, dyreliv, vejrforhold, traditioner, kultur og jagtområder.

- Det er derfor på sin plads at kræve større forståelse og kendskab til forholdene og vilkårene, før man kan drive betalingsjagt, står der i høringssvaret.

Forslaget til ændringer af jagt- og fiskeriloven bliver behandlet på den kommende efterårssamling.