Nordisk Råd: Nu skal Grønlands medlemsskab til genforhandling

Efter iskolde relationer mellem Grønland og Nordisk Råd, opfordrer rådet nu ministrene til at se på en ændring af samarbejdsaftalen.
Siden formand for naalakkersuisut Muté B. Egede (IA) boykottede Nordisk Råd, har statsminister Mette Frederiksen (S) lagt pres på at få gjort Grønland til et ligestillet medlem i Nordisk Råd. Og nu anbefaler rådet, at de nordiske ministre tager en ændring af aftalen alvorligt. Foto © : KNR
Skrevet af Markus Valentin
05. november 2024 14:59

På det seneste har relationerne mellem Grønland og Nordisk Råd været iskolde.

Men bag kulisserne har den grønlandske delegation fra Inatsisartut stadig arbejdet på at gøre Grønland til medlem på lige fod med Danmark.

Nu har Nordisk Råd enstemmigt besluttet, at de nordiske ministre skal tage stilling til fremtidens medlemskab.

Hvad er Nordisk Råd?

Nordisk Råd arbejder for at skabe gode forhold i Norden at bo, leve og arbejde i.

Det er en politisk forsamling mellem Danmark, Finland, Norge, Sverige, Island, Grønland, Færøerne og Åland.

Medlemmerne i Nordisk Råd er politikere fra hvert af de otte landes egne parlamenter.

Landene har forskellige antal pladser i Nordisk Råds forsamling alt efter størrelsen af landets indbyggertal. Grønland har to pladser, mens Sverige for eksempel har 20 pladser.

Alle parlamentarikere i Nordisk Råd mødes to gange om året i såkaldte sessioner, som ledes af præsidenten og vicepræsidenten.

Dog er der en række udvalg under Nordisk Råd, som mødes oftere.

Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers officielle samarbejdsforum. Her mødes ministrene på hver deres område for at finde fælles løsninger.

Kilde: Norden.org

Rådet ønsker at gennemgå samarbejdsaftalen, den såkaldte Helsingforsaftale, grundigt.

Det nordiske samarbejde har brug for en 'grundlov,' der er i takt med tiden og afspejler det samfund, vi lever i. Vi mener, det er afgørende for et fortsat dynamisk nordisk samarbejde, skriver Bryndis Haraldsdóttir, præsidenten for Nordisk Råd i en pressemeddelelse.

Helt konkret anbefales der at nedsætte en kommission, som skal komme med et forslag til, hvordan fremtidens samarbejdsaftale mellem de nordiske lande kan se ud.

Iskolde relationer

Relationerne mellem Nordisk Råd og Grønland blev tidligere på året lagt på køl af formanden for naalakkersuisut, Muté B. Egede (IA).

Det skete, da Grønland ikke blev inviteret med til et møde i oktober, om den arktiske forsvars- og sikkerhedssituation.

Forstå boykottet af Nordisk Råd

Formanden for naalakkersuisut, Muté B. Egede (IA), har boycuttet Nordisk Råd.

Det gjorde han på baggrund af, at det svenske formandskab ikke inviterede Grønland til det seneste udenrigs- forsvars- og sikkerhedspolitiske møde i Island i oktober - til trods for at det arktiske område var på dagsordenen.

Det fik Muté B. Egede til at udtale:

- Hvis de nordiske lande ikke vil byde os helhjertet velkommen, og hvis de ikke kan acceptere vores venskab, så vil vi blot ønske dem det bedste og håbe på, at de får en god fremtid. Det er på sin plads.

Senest har statsminister Mette Frederiksen (S) sendt et brev til sine statsministerkollegaer i norden, om at helsingforsaftalen skal ændres, så ikke bare Grønland, men også potentielt Færøerne og Åland får ligestillet deres status med de andre lande i rådet.

Men relationerne kan - med den nye anbefaling fra rådet - være ved at tø op.

I hvert fald ifølge Mariane Paviasen Jensen (IA), formand for den grønlandske delegation.

- Vi ønsker at blive behandlet som et ligeværdigt land, og det er meget vigtigt, at vi får mulighed for at blive fuldgyldige medlemmer af Nordisk Råd. Det fremgår tydeligt af dette møde, at dette støttes af regeringerne i alle de deltagende lande, skriver hun i en pressemeddelelse.

Bag kulisserne

Doris Jensen (S) er ligeledes en del af den grønlandske delegation, og sammen med Mariane Paviasen har hun det seneste år arbejdet på netop at få Nordisk Råd til at vedtage de nye anbefalinger til de nordiske ministre.

Stik imod Muté B. Egedes linje, så har hun og Mariane Paviasen valgt at kæmpe til det sidste for at skabe forandringer i rådet.

- Sidste år var billedet anderledes. Alle nægtede vores formål og mission. Men nu har det hele ændret sig, fordi vi har valgt at kæmpe og haft dialog med de andre partier og lande. Nu støtter de os, og ministerrådet skal også lytte.

Nye ændringer i Helsingforsaftalen

Den nye anbefaling fra Nordisk Råd kommer på baggrund af en arbejdsgruppe, som siden sommeren sidste år har gennemgået helsingforsaftalen.

Og de har ikke blot set på Grønlands medlemskab, men også på samtlige andre områder, som de mener skal stå i grundlaget for nordisk råds fremtidige arbejde.

Det er blandt andet punkter om forsvars- og sikkerhedspolitik, uddannelse, sprog og kultur, klima, transport og unge i norden. Alt sammen områder, som enten ikke i dag nævnes i samarbejdsaftalen, eller som rådet mener bør udvides.

Til trods for at et samlet Nordisk Råd står bag anbefalingerne, så er det op til ministerrådet, som består af regeringsrepræsentanter fra de nordiske lande, at sætte handling bag ordene.

- Ind i mellem er politik hårdt arbejde, men det er en dag som i dag, hvor arbejdet er det hele værd, fordi vores land tager et historisk skridt frem, siger Doris Jensen.

Til trods for optimismen pointerer Doris Jensen, at arbejdet stadig langt fra er slut.

- Selvom jeg er stolt, så er arbejdet først lige begyndt. Nu skal de nordiske lande finde ud af, hvordan det skal fungere i praksis, og samtidig skal den danske, grønlandske og færøske regering finde ud af, hvordan vi får det til at lade sig gøre juridisk.

- Men Danmark ønsker at finde en løsning. Og alle partier og medlemmer er enige (i Nordisk Råd, red.), så vi sender en klar melding til ministerrådet.