Præsident for Nordisk Råd: Vi vil have Grønland tilbage i varmen

Rettelse: I en tidligere version fremgik det, at Island overtager værtsskabet af Nordisk Råd fra Sverige 1. januar 2025. Det er retteligt Island, der har værtsskabet i Nordisk råd i 2024. KNR beklager fejlen.

Grønland skal igen ind i varmen i Nordisk Råd, også på højeste politiske plan.

I hvert fald hvis det står til præsidenten for Nordisk Råd, Bryndís Haraldsdóttir, som til dagligt er medlem af Islands parlament, Altinget.

Hun lander mandag i Nuuk for i tre dage at 'lytte og tale med så mange som muligt', som hun siger. Det sker sammen med sin islandske kollega Oddný G. Harðardóttir, som er Nordisk Råds vicepræsident.

Besøget kommer, efter det nuværende værtsland i Nordisk Råd, Sverige, undlod at invitere de tre selvstyrende lande Grønland, Færøerne og Åland til et møde på statsminister-niveau i maj i Stockholm.

Beslutningen blev taget af Sveriges statsminister og ikke af Nordisk Råd som helhed. Men beslutningen vakte stor kritik fra naalakkersuisut. Og Bryndís Haraldsdóttir forstår udmærket reaktionen.

- Jeg er rigtig ked af, at nogen i den nordiske familie føler, at de ikke hører til der, siger hun og tilføjer:

- Jeg ville have foretrukket, at den svenske statsminister havde inviteret alle otte lande til mødet, men det var ikke på mine vegne, beslutningen blev taget.

Den manglende invitation til Grønland fik formanden for naalakkersuisut, Múte Borup Egede (IA), til at meddele, at han ikke deltager i møder i Nordisk Råds regi foreløbig. Det har han også meddelt i et brev til præsidenten. Og det er en forståelig reaktion, siger Bryndís Haraldsdóttir.

- Ja, det er forståeligt. Det er det, siger hun, men tilføjer, at Grønland er vigtig for Nordisk Råd.

Derfor er hun og vicepræsidenten nu i Nuuk for række hånden ud og høre, hvordan grønlandske politikere ser på Norden.

- Det vil jeg gerne lære mere om. Jeg vil også gerne forklare, hvad der sker i Nordisk Råd. Og så vil jeg virkelig gerne sikre grønlandsk samarbejde i vores session i Reykjavik, siger Bryndís Haraldsdóttir.

Ønsker at ændre aftalen for Nordisk Råd

Ved flere offentlige lejligheder har Múte B. Egede gjort det klart, at der ikke kan være et A- og B-hold af lande i Nordisk Råd.

Sådan lød det også i fredags i hans tale under åbningen af Inatsisartuts efterårssamling.

- Hvis de nordiske lande ikke vil byde os helhjertet velkommen, og hvis de ikke kan acceptere vores venskab, så vil vi blot ønske dem det bedste og håbe på, at de får en god fremtid. Det er på sin plads.

Men Nordisk Råd bør være for alle nordiske lande, uanset om man er et selvstændigt land eller et selvstyrende land, siger Bryndís Haraldsdóttir. 

Og det skal et forslag til en ændring af samarbejdsaftalen for Nordisk Råd, Helsingforsaftalen, gerne sikre. Forslaget lægger op til, at Grønland, Færøerne og Åland får samme status som resten af medlemslandene. 

Forslaget skal diskuteres og stemmes om på en session i Nordisk Råd i Reykjavik til oktober. Bliver det vedtaget, bliver det sendt videre til Nordisk Ministerråd, som har den endelige besluting.

Og derfor håber Bryndís Haraldsdóttir at se grønlandske politikere deltage i diskussionen og afstemningen i Reykjavik.

Desuden vil sessionen have fred og sikkerhed i netop Arktis som hovedtema. Og præsidenten har derfor svært ved at se, at Nordisk Råd kan undvære Grønland. 

- Fordi vi fokuserer så meget på Arktis, ville det være meget, meget mærkeligt ikke at have den grønlandske stemme i den diskussion. For lad os også se det i øjnene: Selv om alle de nordiske lande er en del af Arktis, er Grønland måske det, der er mest arktisk af os alle, siger Bryndís Haraldsdóttir.

Håber at tale med Múte B. Egede

Foreløbig har Bryndís Haraldsdóttir aftaler om at mødes med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og selvstændighed, Vivian Motzfeldt (S), formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen (IA), og medlem af Inatsisartut Doris J. Jensen, som er medlem af Nordisk Råd for Grønland.

Bryndís Haraldsdóttir har også lagt kontakt ud til formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede. Han er dog foreløbig ikke vendt tilbage på henvendelsen, oplyser hun.

- Jeg vil meget gerne tale med ham og så mange grønlandske politikere som muligt. Jeg vil gerne forstå deres synspunkt og forsøge at forklare, hvad der sker på vores side og forsøge at finde veje frem.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), er flere gange blevet spurgt til Sveriges manglende invitation af Grønland i maj. Hver gang har svaret lydt, at hun ønsker 'en god placering af både Grønland og Færøerne i det nordiske samarbejde'.