Slædehunde: Nyt eksporteventyr venter
Artiklen er opdateret klokken 10.30 med svar fra departementet for fiskeri og fangst.
De grønlandske fangere kan stå over for et nyt eksporteventyr, som der kan tjenes gode penge på i fremtiden.
Mere konkret handler det om den grønlandske slædehund, hvis bestand har været dalende siden årtusindskiftet.
Det skyldes blandt andet, at det er blevet dyrere og mere besværligt for fangerne at have hunde sammenlignet med alternativerne.
Men ifølge Emilie Andersen-Ranberg, som forsker i grønlandske slædehunde på Københavns Universitet, så er hunden i høj kurs i andre arktiske lande. Blandt andet fordi, at den grønlandske slædehund af ukendte årsager har en del problemer ved at pare sig uden for Grønland, hvor de har lavere fertilitet, små kuld og aborter.
- Der er en stor efterspørgsel på hundene. Det skyldes deres fysiske evner, men også fordi de er de reneste hunde i forhold til de hunde, der eksisterede for 1000 år siden. Derfor er de eftertragtede uden for Grønland i særligt Canada og Alaska, men også Norge, Sverige, Baltikum og Polen.
Høj værdi
Forskeren fortæller, at det ikke er urealistisk, at en hund kan sælges for mellem 10.000 og 15.000 kroner stykket.
Og dét kan gøre det mere økonomisk rentabelt for hundeejerne at have slædehunde - og dermed også dæmme op for faldet i hundebestanden.
Lignende eksempler er ifølge Emilie Andersen-Ranberg set i Wales, som ligeledes har en unik hunderace som hyrdehunde.
Her begyndte en lokal at eksportere sine hunde på onlineauktioner - og nogle endte med at gå for svimlende priser.
- En af dem blev solgt til 28.000 pund, hvilket er det samme som omkring 250.000 kroner for en hund på 12 måneder. Det er ikke for at sige, at vi skal sælge slædehunde for en kvart million, men det viser, at det er ret unikt, og at der er et potentiale.
Dyrlæger og information
Før et marked for hunde kan etableres i Grønland, kræver det, at der bliver oprettet en dyrlægeklinik i slædehundedistrikterne.
Det er nødvendigt, så hundene kan vaccineres og få de nødvendige sundehedsattester, som de andre lande kræver, før en hund kan importeres.
Årsagen til de manglende dyrlæger skal ifølge Emilie Andersen-Ranberg findes i, at det kan være svært at turde tag skridtet for en dyrlæge at oprette en praksis i området.
- Jeg tror, at det mest handler om, at man var nervøs for, om det kunne løbe rundt økonomisk; om folk ville betale for at gå til dyrlægen.
- Jeg har selv taget op med flere frivillige dyrlæger, og jeg mener, der er potentiale for at oprette en deltidsklinik, hvor man som dyrlæge kommer til byen, arbejder halv tid i klinikken og halv tid et andet sted.
Derudover mener Emilie Andersen-Ranberg, at man bør gøre mere for at få unge i Grønland til at interessere sig for at læse til dyrlæge.
- Der findes meget få grønlandske dyrlæger. Det påvirker muligheden for, at der er større chance for, at der kommer nogen fra slædehundedistriktet, som også vil læse til dyrlæge og vende tilbage og skabe sig en fremtid der. Man kan ikke lige komme på at blive dyrlæge, hvis ikke man er blevet inspireret til det.
KNR har forsøgt at få en udtalelse fra naalakkersuisoq for fiskeri og fangst om dyrlægeudfordringerne og det mulige eksportmarked. Men departementet og naalakkersuisoq er ikke vent tilbage endnu.
Departement reagerer
Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen, har ikke villet stille op til interview.
Men i et skriftligt svar fortæller departementet for fiskeri og fangst, at man ser positivt på udviklingen af alle erhverv, der kan være med til at bevare den grønlandske slædehund og slædehundekulturen.
- Der er ingen restriktioner for eksport af grønlandske slædehunde, så et eksportmarked bør allerede nu have forudsætninger for at kunne afprøves.
Dog anser departementet det som stærkt spekulativt, at et eksporterhverv vil få en mærkbar indflydelse på antallet af grønlandske slædehunde her i landet.
Vedrørende dyrlæger, så afviser departementet, at det er en opgave, som naalakkersuisut bør påtage sig at undersøge, da der er tale om et liberalt erhverv.
