Ønsker samarbejde om bevaring af hundeslæder i Arktis
Forskere, fangere, fiskere, turistguider og forskellige hundeslædekørere samledes i sidste uge til en konference i Sisimiut for at diskutere, hvordan den grønlandske hunderace og hundeslædekulturen kan bevares i Grønland.
Her var også Naalakkersuisoq for kultur, der blandt andet gjorde det klart, at det er vigtigt at samarbejde om bevaringen af hundeslæderne.
- Jeg vil melde ud, at jeg er åben overfor et tættere samarbejde med hvem, der end måtte have interesse herfor, sagde Doris Jakobsen.
Under konferencen blev der fremlagt en række forslag til, hvordan man kan gribe arbejdet med at bevare hundeslædekulturen an.
Også fra videnskabens verden bliver der holdt øje med slædehundene i november skrev Københavns Universitet, at et dansk-grønlandsk tværvidenskabeligt forskningsprojekt skal være med til at sikre en bæredygtig fremtid for den grønlandske slædehund og slædehundekulturen.
Forskningsprojektet hedder QIMMEQ - den grønlandske slædehund, og skal blandt andet beskrive slædehundens kulturelle betydning og kortlægge dens genetiske historie.