Grønlands protester ændrede USA’s planer – men ikke deres mål
Det grønlandske sammenhold viste sin styrke i denne uge – så meget, at amerikanske magthavere valgte at aflyse deres besøg i Nuuk og Sisimiut.
Amerikanerne frygtede at ankomme til demonstrationer og protestskilte, hvilket ville udfordre deres fortælling om, at Grønland gerne vil være en del af USA.
Sådan fortæller både Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for International Studier samt Marc Jacobsen fra Forsvarsakademiet. Begge specialiserer sig i International politik med fokus på Arktis.
- Det virker som om, at de har set frem til kun at kunne lave dårlige billeder i Nuuk og Sisimiut, så derfor vil de nøjes med at besøge Pituffik, hvor der ikke er udsigt til demonstrationer. Også konsulatets forfejlede forsøg på at få aftaler med forskellige institutioner har spillet en rolle, fortæller Ulrik Pram Gad.
Dog har USA næppe ændret syn på Grønland eller sin politik, selv efter denne klare afvisning.
- Jeg ved ikke, hvor mange i Det Hvide Hus, der har været overbevist om historien, de forsøger at fortælle om, at Grønland gerne vil være amerikanere. Men man har haft brug for at fortælle den med en vis troværdighed. Det kan være svært, hvis der ikke er nogen, som vil spille med, siger Ulrik Pram Gad.
Midlertidig sejr, men kampen fortsætter
Aflysningen af besøget fra vicepræsidentens hustru, Usha Vance, har drastisk deeskaleret en ellers anspændt situation, fortæller Marc Jacobsen.
Men der ligger stadig flere kampe forude.
- USA har i halvandet hundrede år været interesseret i Grønland. Den amerikanske præsident har sagt, at han gerne vil have meget mere med Grønland at gøre. Det giver han ikke op på, siger Ulrik Pram Gad.
Og her kan det være vigtigt, at Grønland står tæt sammen med sine allierede, hvis USA's ønsker om overtagelse af Grønland skal tæmmes.
- Danmark og Grønland gør klogt i at stå sammen med sine europæiske allierede og eventuelt også Canada, så det ikke er en sag mellem kun os og USA, hvor vi er den svage part, fortæller Marc Jacobsen.
Og selvom lektoren fra forsvarsakademiet tror, der nok vil komme færre chok-momenter fra USA, når en ny naalakkersuisut er etableret, så mener han, at det amerikanske pres vil fortsætte ad de mere diplomatiske kanaler.
- Hans interesse er nok kommet for at blive, men vi vil se det udspille sig på andre parametre. På diplomatiet, hvor Danmark og Grønland gør endnu mere for at imødekomme USA's ønske om militær tilstedeværelse og overvågning af Grønland. Og negativt med en øget økonomisk konkurrence, hvor EU står stærkt, fortæller Marc Jacobsen.
En brik blandt stormagter
Hvis man går med forhåbninger om, at en ny naalakkersuisut kan komme til at sætte tonen over for USA, så skal man tro om igen, fortæller Marc Jacobsen. For med det lave befolkningstal og placeringen i Arktis, vil Grønland altid være en lille brik mellem stormagterne.
- Jeg ville ønske, man kunne sige, at Grønland kunne være med til at definere USA's arktiske politik. Det kan man på nogle punkter såsom med flere sjældne jordarter, hvor Grønland er vigtig. Men til syvende og sidst handler det om geostrategisk placering. Sådan har det været de sidste mange år, og sådan vil det nok blive ved med at fortsætte.
Den dag en ny naalakkersuisut bliver godkendt af Inatsisartut, kan Grønland igen kan etablere sine diplomatiske forbindelser til USA, så vil det være muligt at mødes med amerikanerne.
- Spørgsmålet er så bare, hvor nemt det er at forme de amerikanske forestillinger, siger Ulrik Pram Gad.
